Sådan kommer du af med en skriveblokade med den nye LEGO® Ideas Skrivemaskine
Sjælden

Skrivemaskine

Average rating5out of 5 stars
Price1899,95 kr.

Sådan kommer du af med en skriveblokade med den nye LEGO® Ideas Skrivemaskine

De fleste store forfattere har oplevet en skriveblokade på et tidspunkt i deres karriere – og de havde alle deres helt egen måde at tackle det på.

Måske gennemgår du selv en skriveblokade lige nu (jep, vi har gennemskuet dig ...).

Eller måske er det os, der har en skriveblokade, og som skriver denne artikel for at slippe for at se sandheden i øjnene (jep, du har gennemskuet os ...).

Men hvordan kan du kaste den kreative tørkes lænker af dig, genopdage ordenes magi og få noget tiltrængt skriveblokade-hjælp? Tja, det kunne måske være ved hjælp af et LEGO® sæt, der får dig ud af din overtænkende tænkeboks og fører dig direkte ind i en verden af klassiske romaner og fantastiske historier? Vi taler selvfølgelig om den nye LEGO Ideas Skrivemaskine.

I og med at du allerede er i gang med en overspringshandling, når du læser denne artikel (vi er ikke så nemme at narre), så kan du lige så godt give dig selv fem minutter til at lære mere om, hvordan dette skribent-værdige LEGO sæt til voksne kan være kuren mod din skriveblokade og løsningen, der får dit ordantal til at nå helt nye højder.

Brug fortiden som inspiration

De klikkende taster og den monokrome farvekomposition fører dig til en verden med læderindbundne bøger og forfattere, der slentrer langs Seinen i Paris.

Bliv inspireret af det tyvende århundredes fineste litterære perfektionister. De skrev alle på skrivemaskiner som denne.

Forestil dig, at du er i deres sted: de små, lurvede og mørke rum, de arbejdede i, lyden af vognen, der bevæger sig på tværs af maskinen. Se deres intense og fokuserede ansigter og historiens mest mindeværdige citater for dig, imens du gør det samme. Se typearmen i midten hæves, i takt med at du trykker på hver tast, ligesom forfatternes ægte skrivemaskiner gjorde det i gamle dage. Sæt et stykke papir i valsen (den er god nok, du kan sætte et ægte stykke papir i modellen), forestil dig, at du er en genial forfatter, og tag en kravat på.

Mekanikken inde i vores LEGO® Ideas Skrivemaskine

Dette sæt blev ikke kun inspireret af litteraturhistorien. Det hænger også sammen med LEGO Koncernens historie. Faktisk er designet en gengivelse af den klassiske skrivemaskine, der blev brugt af LEGO Koncernens grundlægger, Ole Kirk Kristiansen. Der følger endda et brev med modellen, som er skrevet og underskrevet af Thomas Kirk Kristiansen, formand for LEGO A/S og en del af fjerde generation af LEGO ejerfamilien. Hvor sejt er det lige!

Følg disse tips – så går der ikke længe, før dine bekymringer fordufter, og idéerne kommer væltende.

Hvis det ikke virker, så tag en pause

Det er ikke altid en dans på roser at være forfatter. Hvis du når til et punkt, hvor ordene flyder sammen på siden, og sætningerne ikke længere giver mening, så er det på tide at tage en pause. Pyt med din deadline. Læg dit arbejde på den metaforiske hylde for en stund. Eller på en fysisk hylde, hvis du ynder at skrive på papir. Giv det 24 timer. I mellemtiden kan du give dig selv tid til at lave noget, der giver dig en følelse af mindfulness – såsom at bygge vores LEGO Ideas Skrivemaskine – så din hjerne kan skabe nye forbindelser og blive inspireret på ny. Når du så finder dit arbejde frem igen dagen efter, vil det garanteret gå op for dig, hvad der skal til for at lave det helt perfekt, og så er du klar til at starte på en frisk. Det virker hver gang ... eller, næsten hver gang, i hvert fald.

Teamwork er vejen frem

Det at være forfatter kan være et ensomt job, og det kan føre til – blandt andet – eksistentielle kriser. Mange forfattere har mistet deres plot på den måde. Så før du begynder at stille spørgsmålstegn ved, om skriveblokade virkelig findes, om du overhovedet selv eksisterer, eller om din hund i virkeligheden er en illusion, så overvej lige at interagere lidt med andre mennesker indimellem. Det kan f.eks. være ved at bygge dette LEGO sæt sammen med en skrivemakker eller en ven – I kan måske endda bruge tiden på at snakke om jeres idéer. Gør det til en brainstorming-øvelse, hvor I skiftes til at stille spørgsmål til hinanden eller hinandens arbejde.

Sjælden

Skrivemaskine

Average rating5out of 5 stars
Price1899,95 kr.

Følg tommelfingerreglerne

Der er mange måder at komme ud af en skriveblokade på. Nogle metoder er mærkeligere end andre, men overordnet set er der to tommelfingerregler. Tag først en pause fra at skrive – og søg derefter noget inspiration. Uanset hvad der virker for dig, så er vi ret sikre på (og føler os ret selvtilfredse over), at dette LEGO Ideas sæt vil hjælpe dig af med din skriveblokade for altid!

Er du på udkig efter mere?

På siden Voksne velkomne kan du se vores samling af sæt og artikler, der er henvendt til voksne!