(0)
    Genskab dine yndlingsøjeblikke fra Goonierne

    Genskab dine yndlingsøjeblikke fra Goonierne

    "Hey, alle sammen!"

    Og velkommen til et helt nyt sæt baseret på en ægte barndomsklassiker. Ja, vi taler selvfølgelig om Goonierne. 
     
    Med LEGO® Ideas sættet Goonierne kan du slutte dig til alle dine yndlingskarakterer på deres eventyrlige rejse for at finde Enøjede Willys skat. Denne dioramamodel har klodsbyggede vignetter, der genskaber mange af de ikoniske scener fra 80'er-kultklassikeren. 
     
    Så for at hjælpe dig med at blive klar til dit livs eventyr tænkte vi, at vi ville gennemgå det nye LEGO Ideas sæt og filmscenerne, som du kan genskabe, når du har fået fingrene i det. 
     
    Vores helt egen eventyrklub inkluderer den oprindelige fandesigner Vaggelis Ntezes, også kendt som Delusion Brick, samt vores LEGO designere Anthony Palamaro (Senior Graphic Designer) og Marina Stampoli (Senior Model Designer). De tre designere skabte modellen i samarbejde med Markus Rollbühler. Tom Gerardin, der designede den tilhørende gave ved køb, kom også med idéer til funktionerne, da han selv er en stor fan! Tilsammen udgjorde de det, man kunne kalde Goonierne-designteamet. 

    Mød vennegruppen

    Når du skal genskabe filmscener, har du selvfølgelig brug for filmkarakterer. Og det her sæt skuffer bestemt ikke. Det indeholder 12 LEGO minifigurer, herunder Mike "Mikey" Walsh, Richard "Data" Wang, Clark "Mouth" Devereaux, Lawrence "Chunk" Cohen, Mama Fratelli, Andrea "Andy" Carmichael og Enøjede Willy. Det er ret mange karakterer, men som Marina siger, så kunne vi ikke rigtig undvære nogen af dem. 

    "Skuespillerne fra Goonierne er hovedsageligt børn, og de har alle sammen meget forskellige og charmerende egenskaber," siger Marina. "Så derfor følte vi ikke, at vi kunne undvære nogen af dem! Det ville heller ikke være et rigtigt eventyr uden "skurke", så vi inkluderede også Fratelli-familien, og vores historie ville ikke have været komplet uden den legendariske pirat og ekspert i forhindringsbaner, Enøjede Willy. Der medfølger desuden forskelligt tilbehør til minifigurerne, såsom Datas spionudstyr eller Mouths hårbørste, for han skal jo se cool ud, selv når skurkene jagter ham inde i en hule! Vi har endda designet nye elementer til Sloths pirathat og bandana samt Mama Fratellis hår og baret."

    Udforsk piratskibet Inferno

    Sættet omfatter en ydre gengivelse af vraget af piratskibet, som tydeligvis er fra filmen, men det minder også Vaggelis om et af hans yndlingstemaer fra barndommen. 

    "Mit absolutte yndlingstema er Pirates-temaet," siger han. "Efter min mening er Pirates-sættene fra 1989 et af de bedste LEGO temaer nogensinde, og det har påvirket mig både bevidst og ubevidst."

    Find Fratellis-familiens skjulested

    Brug skattekort-elementet til at finde vej til skurkenes skjulested. Undervejs vil du opdage mange af de spændende referencer til filmen, som holdet har inkluderet i modellen. 

    "Vi har inkluderet en masse referencer, og så er der en helt masse, som aldrig kom med," siger Anthony. "Vi har bl.a. inkluderet Fratelli-familiens trykkeri i kælderen, det brune vand, Mama Fratelli tilbyder drengene, og efterlysningsplakaten af familien Fratelli."

    Brug kobberskeletnøglen

    Når du har fundet skjulestedet, kan du sende en minifigur gennem pejsens hemmelige indgang til grotterne og piratskibet. Indenfor kan du endda bruge kobberskeletnøglen til at udløse den skjulte faldlem.  

    "Jeg så filmen flere gange for at sikre mig, at vi fik alle detaljerne med!" siger Marina.

    Det lyder som hårdt arbejde, Marina!

    Tryk på tangenterne på skeletorglet

    "Hvis du spiller den forkerte tone, bliver vi alle flade!" Tryk på tangenterne på skeletorglet for at få gulvet til at styrte ned og få adgang til rutsjebanen til Infernos skjulested, hvor blæksprutten (fra en slettet scene) gemmer sig. Hver eneste detalje skal minde dig om scener i filmen og hjælpe dig med at skabe dit eget eventyr. 

    "Det har hele tiden været vores mission at tilføre en masse historiefortælling til modellen," siger Anthony. "Og at inkludere vores yndlingsscener og finde måder at inkorporere jokes og referencer på ved hjælp af grafiske elementer!"

    Find Enøjede Willies forsvundne skat

    Goonierne finder som bekendt guldet til sidst, og for mange er filmen blevet en skat i sig selv. Vi spurgte designerne, hvorfor filmen stadig er så populær den dag i dag. 

    "For mig handler det om venskabet mellem karaktererne og det vilde eventyr, de begiver sig ud på!" siger Anthony. "Det kredser om fantasier fra barndommen om at finde et skjult skattekort, afsløre hemmeligheder, undgå fælder … og i sidste ende at finde EN SKAT!"

    Marina er enig. "For folk, der voksede op i 80'erne, vækker det en masse nostalgi og minder om venskab, eventyr og simplere tider til live!"

    Uanset om du så filmen tilbage i 80'erne eller er blevet fan efterfølgende, kan du nu tage på dit helt eget eventyr takket være Vaggelis, vores team og LEGO Ideas sættet Goonierne.

    THE GOONIES and all related characters and elements © & ™ Warner Bros. Entertainment Inc.

    Vil du ha' mere?

    På siden Voksne er velkomne kan du se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!