En gennemgang af Vincent van Goghs solsikkefyldte hjem – Det gule hus
Det er kun få kunstnere, man forbinder ligeså meget med et enkelt maleri, som man forbinder den hollandske maler Vincent van Gogh med Solsikker.
I løbet af sin alt for korte karriere malede han mange variationer af denne karismatiske blomst for at lyse sit hjem op i Arles.
I mere end et århundrede har disse malerier bragt glæde til millioner af mennesker, og for nylig blev de endda til et LEGO® Art sæt.
For at fejre lanceringen af sættet skabte vores designere en installation i stor skala baseret på dette hus, der udforsker de forskellige faser, Vincent van Gogh gennemgik, mens han boede der. Installationen vil blive præsenteret på Van Gogh-museet i Amsterdam.
Vi tog en snak med Lubor Zelinka, Design Manager Specialist hos LEGO Model Production, og René van Blerk, kurator for læring og fortolkning på Van Gogh-museet, for at få mere at vide.