Grace

Mit navn er Grace, og jeg bruger stedordene "hun/hende". Jeg identificerer mig som transkønnet og queer. Jeg har vidst, at jeg var biseksuel/pansexual, siden jeg var teenager, men jeg vidste ikke, hvad det vil sige at være transseksuel, indtil jeg var sidst i tyverne. Da jeg fandt ud af, hvad transkønnethed indebar, vidste jeg med det samme, at det var det, jeg var. Man kan sige, at jeg blev født med en hel bunke LEGO® klodser, som jeg forsøgte at sætte sammen til et sæt, men da det gik op for mig, at jeg var transseksuel, var det som om, jeg endelig fandt vejledningen og forstod, hvorfor jeg var blevet tildelt de elementer, jeg var, og hvorfor de passede sammen, som de gjorde.<br>

Jeg begyndte at bygge med LEGO klodser som voksen, fordi mine to døtre blev interesserede i LEGO FILMEN. Vi var alle sammen helt vilde med det. På det tidspunkt kæmpede jeg med nogle alvorlige psykiske problemer, og en af de eneste måder, jeg kunne finde ud af at være sammen med mine børn på, var ved at bygge LEGO modeller med dem. Men selv når mine børn var gået i seng, fortsatte jeg med at bygge videre. Det blev en måde at håndtere mine psykiske problemer på og udtrykke mig.

Fortæl os om AFOL LGBTQIA+-fællesskabet. Hvad har du fået ud af at være en del af gruppen?

Det er ikke ualmindeligt for LGBTQIA+-personer at føle, at de på en eller anden måde udstiller deres seksualitet eller deler noget meget personligt, når de springer ud eller identificerer sig som queer. Men i virkeligheden har mennesker bare vænnet sig til "standardprogrammeringen" (dvs. at alle er heteroseksuelle), og LGBTQIA+-personer gør i sagens natur ikke noget forkert. Derfor giver det god mening at have "safe spaces", fordi de giver dig mulighed for at være dig selv, uden at du skal forholde dig til folks reaktioner.

Der er masser af misforståelser og transfobi rettet mod transseksuelle i medierne og i mange dele af verden. Det kan godt være svært at leve sit liv, som man vil. Jeg føler mig ofte bange eller utryg i forskellige offentlige situationer. Derfor er det virkelig rart at komme et sted, hvor jeg føler mig tryg og kan være mig selv. Og det er et fantastisk sted at finde nye venner og allierede.

Jeg bygger en masse LEGO skulpturer, der skildrer min virkelighed, og jeg bygger ofte LEGO kunst, der på den ene eller den anden måde forholder sig til det at være queer. Det er rart at have et LGBTQIA+ AFOL-fællesskab (Adult Fans of LEGO), der er åbent over for min kunst, og som muligvis deler mine oplevelser. Samtidig giver det mig et sted at søge hen efter støtte, når jeg viser mine værker offentligt og må forholde mig til folks subtile eller åbenlyse fordomme.

Hvilken rolle mener du, at virksomheder kan spille, når det handler om at støtte LGBTQIA+-miljøet?

Jeg mener, at virksomheder er nødt til at tage det næste skridt væk fra kun at være sponsorer af store Pride-begivenheder og Pride-parader. Det er fint, at man støtter op om vores store begivenheder, men ofte er det de små ting, der betyder noget. De daglige interaktioner mellem almindelige medarbejdere og queer-personer er helt afgørende for, om man som queer-person føler sig tryg og inkluderet. Jeg plejer at sige, at det føles fantastisk at være queer, når der afholdes Pride-uge, men at året rummer 51 andre uger. Hvad kan virksomhederne gøre for at støtte op om miljøet resten af året?

De må forstå, at den måde, vi lever vores liv på, muligvis ikke stemmer overens med de forretningsmodeller og de kunder, de er vant til at forholde sig til. Da jeg skiftede køn, forsvandt hele min jobbaggrund, fordi ingen af mine tidligere arbejdsgivere kendte mig som den person, jeg er nu. Hvis man søgte på mit tidligere navn, fik man tusindvis af søgeresultater, mens mit nye navn kun gav et par stykker. Det er svært at forklare til en virksomhed, hvis den ikke er åben og forstående.

Jeg mener også, at virksomheder kan gøre mere for at presse offentlige instanser til at støtte op om LGBTQIA+-personers grundlæggende menneskerettigheder. Som individ har jeg kun én stemme, men en virksomhed har meget mere magt og indflydelse. Det ville være rart, hvis virksomheder støttede mere op om os, så vi ikke behøvede at kæmpe så hårdt og i stedet kunne nyde vores LEGO sæt.

På hvilken måde bruger du din kreativitet som et redskab til selvudfoldelse?

Jeg mener, at en kunstner er forpligtet til at studere og dele det, som andre kun ser i glimt. I min optik handler det om at dele erfaringer, følelser, frygt, interesser og andre idéer, der kan være svære at forstå og sætte ord på. Mit mål er at forvandle noget så uhåndgribeligt som en følelse til et konkret kunstværk, man bogstaveligt talt kan samle op og – endnu vigtigere – forstå. Jeg vil have folk til at se på min kunst og føle, hvad jeg føler. Vi lever alle sammen oppe i vores hoveder. I virkeligheden lærer vi nok kun en lille håndfuld mennesker rigtig godt at kende i løbet af vores liv, mens vi lærer hundrede eller tusinder af mennesker at kende mere overfladisk. Jeg vil have folk til at stoppe op et øjeblik og give mig mulighed for at invitere dem inden for i mit hoved og i mit liv. Jeg nedbryder de sociale konventioner og de mure, der adskiller os, og giver folk et intimt indblik i mit liv. Det kan være skræmmende, men det er også en stærk oplevelse, der fremmer empati og forhåbentlig udvider beskuerens verdensbillede.<br>

Hvordan og hvor fejrer du Pride-måned i år? Hvad betyder Pride-måneden for dig?

Normalt støtter jeg Pride-måneden ved at deltage i forskellige arrangementer i og omkring min hjemby. Men på grund af pandemien og det faktum, at vi er flyttet, har jeg desværre ikke mulighed for at fejre Pride-måneden, som jeg plejer. I stedet regner jeg med at fejre det online med mine nære venner og mit LEGO fællesskab. Min partner er blevet involveret i vores lokale Pride-gruppe, så vi deltager også i nogle lokale online-events, og måske skal vi også hygge os lidt med vores naboer.