Et interview med AFOL'en Bri

Bri

Mit navn er Bri, og jeg bruger hun/hende som personlige stedord. Jeg arbejder som Senior Network Engineer, af og til som fotograf og digital kunstner, er forkæmper for LGBTQIA+-rettigheder, elsker at rejse og er en stolt AFOL (voksen fan af LEGO®)!<br>

Fortæl os om AFOL LGBTQIA+-fællesskabet. Hvad har du fået ud af at være en del af gruppen?

Første gang, jeg stiftede bekendtskab med AFOL-verdenen, var på en forretningsrejse et sted, hvor jeg vidste, at der var nogle fantastiske LEGO brugergrupper (LUG'er). Der var ikke så meget at lave i løbet af den weekend, jeg var der, og min tur faldt tilfældigvis sammen med et månedligt LUG-møde – så jeg tog chancen og deltog i mødet. Jeg sad lidt stille og alene i starten. Jeg kendte ikke nogen, men der gik ikke længe, før jeg blev "adopteret" af FabuLUG-gruppen – en lille social gruppe af LGBTQIA+-personer, som næsten allesammen også deltog i de andre LUG-møder. Jeg fandt min LGBTQIA+-familie og ikke mindst en fantastisk verden fuld af kreativitet. En af LUG-/FabuLUG-medlemmerne foreslog faktisk, at jeg kunne starte min egen LUG, der hvor jeg bor.

Hvilken rolle mener du, virksomheder kan spille i forbindelse med at støtte LGBTQIA+-personer?

Det er et udfordrende spørgsmål – så derfor vil jeg også udfordre virksomhederne lidt. På den ene side ser vi ofte virksomheder, som fejrer Pride på en måde, der ikke er helt autentisk, og som udnytter fejringen til virksomhedens bedste. Med det mener jeg, at det først er nu, hvor Pride er blevet en stor og populær "fest", at virksomhederne bakker op om os. Hvor var de under AIDS-krisen? Hvor var de, da vi kæmpede for retten til ægteskab? Hvor var de, da der ikke var noget at fejre? Det er noget, jeg håber, folk og virksomheder vil tænker over som allierede.

På den anden side, så er der stadig meget, vi endnu ikke kan fejre, og vi har brug for så mange allierede som muligt! Så tak, fordi I er med os! Jeg ville nok starte med at spørge dem, om deres virksomhedspolitikker støtter eller ikke støtter deres LGBTQIA+-medarbejdere og -kunder. Bakker de f.eks. op om fuldt dækkende sundhedspleje for transkønnede? Hvordan understøtter de deres medarbejderes mentale sundhed? Forstår folkene bag deres sundhedsplan, hvilke udfordringer LGBTQIA+-fællesskabet oplever, og er de i stand til at hjælpe uden at fornærme dem? Ansætter de LGBTQIA+-folk til at arbejde med LGBTQIA+-kampagner og -integration? Styrker og støtter deres produkter LGBTQIA+-personer? Støtter de LGBTQIA+-organisationer i kampen for ligestilling – også offentligt? Yder de økonomisk og væsentlig støtte til LGBTQIA+-organisationer, der har relation til virksomhedens branche? Er de betænksomme og bevidste i måden, de støtter LGBTQIA+-fællesskabet på, eller laver de bare et produkt med en regnbue, fordi det er det, virksomheder tjener penge på i juni måned? Viser de deres støtte hele året, og ikke kun i juni?

Når det så er sagt, så er der naturligvis mange virksomheder, som er gode rollemodeller for ligestilling og inklusion rundt om i verden.

Hvordan bruger du kreativitet som et redskab til selvudfoldelse?

LEGO byggeri er for nylig blevet en form for meditation for mig. Som en person, der oplever kønsdysfori, som typisk kommer til udtryk i form af angst og depression, har jeg brugt LEGO byggeri som et værktøj til at komme ud af mit hoved. Siddende meditation fungerer ikke så godt for mig. Det betyder nok, at jeg burde øve mig noget mere på det, men jeg har det generelt bedre med aktive former for meditation, såsom gå- og vandreture. LEGO klodser er også en form for aktiv meditation. At bygge med dem er med til at tømme mit hoved for tanker. Det er enormt betryggende for mig at sætte mig ned for at bygge en model. Alle de dele og elementer, jeg skal bruge, er der allerede. Hvis jeg bare følger vejledningen, skal det nok lykkes. Alt ender godt.<br>

Hvordan og hvor fejrer du Pride-måned i år? Hvad betyder Pride-måneden for dig?

Der hvor vi bor, fejres Pride i oktober. Hvem ved, hvordan verden ser ud til den tid, og hvor langt vi er kommet i pandemien, men jeg krydser fingre for, at vi kan mødes fysisk, og at jeg kan give alle mine venner et kram! I juni måned deltager jeg nok i nogle forskellige virtuelle events.

For mig er Pride-måned en chance for at være synlig. Jeg gemte mig for verden i mange år. Jeg er ikke stolt af det, men jeg troede, at det var den bedste måde at overleve på. Jeg troede ikke, at verden ville acceptere den rigtige Bri. Men der kom et tidspunkt, hvor det ikke længere gav mening for mig at skjule min identitet. Det gjorde langt mere ondt at undertrykke den del af mig selv, end det ville gøre at miste alle dem, jeg elsker. Så stille og roligt, over tid og på mine egne betingelser, sprang jeg ud. Og til min store overraskelse (og taknemmelighed) er der meget få, som efter det har valgt at bryde kontakten. Jeg har tænkt meget over mine forfædre og de transkønnede, der er kommet før mig, og hvordan jeg står på skuldrene af det, de har udrettet. Ikke alle LGBTQIA+-personer har mulighed for at springe ud. Vores sikkerhed er det vigtigste, og nogle gange og nogle steder kræver det, at man undertrykker dele af sig selv. Men jeg havde heldigvis muligheden, og jeg er stolt af den, jeg er, og at jeg kan vise den del af mig selv frem i solidaritet med dem, der ikke kan.