Benyttede LEGO FILMEN stop-motion?

Benyttede LEGO FILMEN stop-motion?

Det var det spørgsmål, alle stillede sig selv, da de havde set filmen. Det gjorde du sikkert også, eftersom du læser denne artikel. Og det er forståeligt nok, eftersom instruktørernes formål med filmen var "at bringe publikum i tvivl om, hvorvidt det, de så, var stop-motion eller computerskabt," fortalte produktionsdesigner Grant Freckelton til Vox i 2017.

Men som det er tilfældet med mange af livets store spørgsmål, så er svaret hverken entydigt ja eller nej.

Det skyldes, at filmen er en hybrid. Den bruger computerskabte animationer af virkelige LEGO® elementer til at opnå en fotorealistisk stop-motion-effekt. (Bare rolig, vi var også nødt til at læse den sætning to gange).

I denne artikel forklarer vi mere præcist, hvad det betyder, og vi har endda lagt et par skjulte overraskelser ind undervejs.

Filmenes instruktører så det som deres fornemste opgave at få filmen til at se hjemmelavet ud, dvs. at få det til at se ud, som om et barn havde lavet den (vel og mærke et barn med et Hollywood-budget).

I Warner Bros.-dokumentaren "Creating the Bricks" fra 2015 forklarer medinstruktør Chris Miller, at hele idéen var "at forvandle en meget hjemmelavet, [stop-motion] LEGO klodsfilm til en filmisk oplevelse, dvs. med lyssætning og kameravinkler og andre ting, som man normalt kun ser i film med store budgetter."

Og hvordan gjorde de så det?

Det skal for god ordens skyld nævnes, at alt, hvad du ser i filmene, består af 100 % LEGO klodser. De forskellige byer, planeter, galakser, fartøjer ... det er alt sammen designet fra bunden og efter de "regler", som gælder for virkelige LEGO elementer – og derefter digitaliseret. Med andre ord var der ikke et eneste falsk LEGO ydre i sigte.

"Den klods-teknologi, som danner grundlaget for denne film, er ret enestående," siger Aidan Sarsfield, der er CG supervisor på filmen. "Når du i filmen ser ud over tusindvis af bygninger, så er det virkelige LEGO bygninger, du ser, og ikke en computerskabt gengivelse – bygningerne er rent faktisk lavet af klodser." – Creating the Bricks, 2015, Warner Bros.

I dokumentaren forklarer Chris Miller, at begrundelsen bag det valg var, at "uanset hvornår du satte filmen på pause, så kunne du selv bygge det, der var på skærmen." Også selvom det var noget komplekst, såsom en eksplosion, en bølge eller noget mudder, der sprøjtes op på en "kameralinse" af en forbikørende LEGO Batmobile™.

Filmens designere brugte et digitalt modelleringsprogram til at bygge scenerne så præcist som muligt, én klods af gangen. Men de brugte ikke et eller andet vanvittig dyrt program, som du aldrig har hørt om. I stedet brugte de vores eget beskedne digitale byggeredskab, LEGO Digital Designer, som alle kan downloade og bruge helt gratis!

Disse programmer kan med stor nøjagtighed gengive fysikken bag en LEGO bygning (f.eks. ved at forhindre, at elementer, der ikke passer sammen, bliver sat sammen), men hvis man udelukkende benytter sådanne programmer, risikerer man, at det endelige resultat ikke er en særlig praktisk LEGO konstruktion.

I LEGO FILMEN 2™ ønskede filmskaberne f.eks. at give karakteren UltraKat så mange pigge som muligt. Men da filmens designere gik i gang med at eksperimentere og lege med virkelige prototyper, indså de, at selvom karakteren ville se virkelig cool ud med så mange pigge, så ville det være nærmest umuligt at holde fast i den, når man leger.

Og nu tænker du måske, at det vel ikke er det store problem ... når bare den ser cool ud.

Men det kunne koges ned til instruktørernes mål om at få alle dele af filmene til at se ud, som om de var lavet af et barn. Hvis et barn ikke kunne holde fast i figurerne, ville det jo gå ud over ... (det er lidt underligt at sige, men) den "realisme", de sigtede efter. Derfor fik instruktørerne mulighed for at lege med et utal af prototyper af figurerne, før de godkendte nogen af dem. Undskyld, kom vi til at sige "lege med"? Vi mente naturligvis "evaluere".

Tid til overraskelser! Du kan finde masser af prototyper af de oprindelige figurer, sæt og fartøjer i mange af scenerne i begge film.

Og så videre til animationen. Selvom filmen er computerskabt, så blev filmens animatorer (det australske animationsstudie Animal Logic) bedt om at lave en film, der i videst mulig omfang fulgte reglerne for stop-motion. Det betyder, at figurerne i filmen er temmelig begrænsede af deres egne fysiske dimensioner: albuer kan ikke bøjes, ben kan ikke strækkes ud osv. Nogle steder i filmen gradbøjes disse regler dog en smule, f.eks. når en karakter skal "nikke". Men i det store og hele gælder reglen om, at man på ethvert givent tidspunkt skal kunne pause filmen og genskabe det, der er på skærmen, også for karaktererne.

Det er selvfølgelig ikke kun det faktum, at vi fulgte reglerne for stop-motion-animation, der får filmene til at se hjemmelavede ud. De havde også brug for en række skønhedsfejl. Og disse skønhedsfejl blev indsat i filmene med kirurgisk præcision. I "Creating the Bricks" fortæller medinstruktør Phil Lords, hvordan de "brugte en masse tid på at undersøge, hvordan de kunne sætte fingeraftryk på LEGO klodserne," og du kan se resultatet af deres grundige arbejde på mange af karaktererne, bl.a. på Emmets skinnende plastik.

Kan du finde fingeraftrykkene?
Kan du finde fingeraftrykkene?

Derudover blev skønhedsfejlene indtænkt i designet af karaktererne. Rummanden fra 1980erne, Benny, blev f.eks. modelleret efter den legetøjsastronaut, som Chris Miller havde haft, siden han var barn, og det var alment kendt, at figuren havde en designfejl i hjelmen, som fik den til at flække. (Sidebemærkning: Må vi gerne fortælle det? Har vi overskredet forældelsesfristen, der giver os mulighed for at tale frit om defekter på LEGO modeller, der er 40 år gamle? Hvis du læser denne sætning, så er svaret "ja ... det tror jeg nok"). Til dem, der ikke fangede det, så var det et citat fra filmen.

Og nu mangler vi kun at få svar på et sidste spørgsmål: Når man tænker på det krævende arbejde med at få alle tingene til at se ud, som om de kan bygges, fra de mest mikroskopiske ting til dioramaer, det endeløse arbejde med at tilføje skønhedsfejl, og det grundige arbejde med at få det til at se ud, som om filmen var hjemmelavet stop-motion ... Hvorfor lavede vi så ikke bare en stop-motion-film?

For at svare på det vil vi henlede din opmærksomhed på den del af den første film, som blev lavet på klassisk stop-motion-manér, nemlig rulleteksterne til sidst. Den tre minutter lange sekvens, der er produceret af Stoopid Stoodios (nok bedst kendt for deres arbejde på "Robot Chicken"), tog tre fuldtidsansatte animatorer to måneder at gøre færdig. De sidste tolv sekunder af rulleteksterne, som viser alle sættene i bevægelse på samme tid, krævede, at HVER af de tre animatorer flyttede 150 LEGO elementer pr. BILLEDE. (!!!)

Hvis den samme teknik skulle benyttes til at producere en hel spillefilm, ville det kræve næsten uanede mængder af både tid og ressourcer. Men så langt nåede vi heldigvis aldrig ... for skaberne indså det allerede, mens den første film blev lavet. Det ville have taget 10 år og 15 millioner LEGO elementer af lave LEGO FILMEN ved hjælp af stop-motion.

Måske prøver de kræfter med stop-motion i forbindelse med den næste LEGO film ... selvom vi håber, det bliver før!

Vil du ha' mere?

Besøg Adults Welcome-siden for at se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!
Læs mere