Sådan reparerer eller upcycler du ting med LEGO® klodser

Sådan reparerer eller upcycler du ting med LEGO® klodser

Der er nogen, der mener, at hvis noget ikke er i stykker, skal man ikke reparere det. Men hvad nu, hvis det er i stykker? Japan har faktisk haft en god løsning på dette siden det 16. århundrede. Så hvad er deres svar på dette hjernevridende filosofiske spørgsmål? Kintsugi.

Men hvad er kintsugi helt præcist? Kintsugi, eller "gyldent snedkerarbejde", er kunsten at reparere (eller upcycle, hvis det skal være lidt fancy) en ødelagt genstand – typisk keramik – med guld. De kloge japanske banebrydere forvandlede bogstaveligt talt skrammel til guld.

Det er jo meget flot af dem, men hvad så, hvis man ikke lige har noget guld liggende? Det er der, vi kommer ind i billedet. Med inspiration fra kintsugi vil vi gerne hjælpe verdenen med billige DIY-projekter ved at forvandle noget gammel til noget nyt, noget almindeligt til noget unikt og noget ødelagt til noget repareret.

Så lad være med at smide dine benløse stole, smadrede potter eller skæve service væk – kast dig i stedet ud i kintsugi med hjælp fra den ydmyge (og fantastiske) LEGO® klods.

Masser af wabi og dobbelt op på sabi

Wabi-sabi (som ikke må forveksles med det stærke krydderi wasabi) er den japanske tro på, at der findes skønhed i det uperfekte og midlertidige. Før du går i gang, er det vigtigt at huske på, at målet ikke er at være symmetrisk og fejlfri. Det handler om at bringe liv, farver og en følelse af rodet originalitet til hverdagsgenstande. Fordyb dig i wabi-sabi, så du kan løsrive dig fra forestillingerne om, hvordan noget bør se ud, og være åben for, hvordan det kunne se ud.

Skab en god balance mellem sjov og funktion

Selv om vi alle helst ser, at vores bordben opfylder deres mest basale funktion som ... benene på et bord, kan man også sagtens have det sjovt med at upcycle med LEGO klodser. Det behøver f.eks. ikke at være det sædvanlige træben. Det kunne være et pragtfuldt egetræ med nuttede små fugle i nogle endnu mere nuttede små fuglehuse. Måske er benet en slange eller et rumskib. Måske er det noget, der er så fedt, at vi ikke engang kan forestille os det. Wow … du er god.

Brug det, du har

Du kan jo starte med de LEGO klodser, du allerede har, og bygge videre på dine idéer derfra. Måske har du et gammelt sæt liggende, som du gerne vil skille ad. Kunne et glemt piratskib blive en del af en krakeleret frugtskål? Måske kunne det hus, du engang byggede, give nyt liv til en lampe? At begrænse dig selv til kun at bruge det, du allerede har derhjemme, er en god måde at udfordre dig selv og din kreativitet på. Hvis du aldrig kunne drømme om at skille dig af med dine elementer, eller hvis du blot vil have flere muligheder, er denne boks et godt sted at starte.

Giv dine planter noget personlighed

Blomsterbuket

Average rating4.7out of 5 stars
Price499,95 kr.

Du ved, hvordan det er. Din hund er alene i en halv times tid, og før du ved af det, ligger alle dine kaktuspotter i tusind stykker over hele gulvet. Hvordan fikser du så en ødelagt potte? Bliv inspireret af vores sjove kreationer ved hjælp af små samleelementer, der øger fleksibiliteten. Husk, at samleelementet ikke behøver at passe perfekt ind i revnen. Du skal bare lave en bevægelig facade, som du kan placere bag hullet. Når først du har styr på dette, kan du tilføje lidt sjov og spas såsom ansigter, døre, vinduer eller måske nogle flotte blomster med vores LEGO sæt af en buket.

Se det positive i dine ødelagte møbler

Næste gang, du googler ting såsom "sådan fikser du et brækket bordben", "upcyling for begyndere", "hvorfor dør alle mine planter", og "jeg hørte knirkelyde – spøger det i mit hus" til langt ud på natten, så lad tankerne vandre til din LEGO klodssamling. Måske gemmer løsningen på dine mareridt om defekte møbler sig blandt den farverige række af LEGO plader, klodser og udstyr. Så få det bedste ud af deres tilpasningsevne. Dæk ridsen, fyld hullet, erstat den manglende del og vigtigst af alt – tilføj glæde, farver og sjov til ethvert rum i dit hjem.

Vi glæder os til at se, hvad du finder på, så husk at tagge os i dine kreationer på de sociale medier.

Er du på udkig efter mere?

På siden Voksne velkomne kan du se vores samling af sæt og artikler, der er henvendt til voksne!