Verdens bedste LEGO® kunstnere | LEGO Voksne velkomne | Kunst og design | LEGO.com

Verdens bedste LEGO® kunstnere

Okay, vi indrømmer, at vi er forudindtaget. Men vi elsker virkelig LEGO® kunstnere.

Og ikke kun på grund af de utrolige, ærefrygtindgydende modeller, de skaber, som dem, vi viser nedenfor (... selv om det helt sikkert hjælper på det). Men som med alle kunstnere kan det være lige så fantastisk at dykke dybere ned i deres bevæggrunde og proces for at opdage omhuen og lidenskaben bag placeringen af hver klods. 

Så uanset om du allerede er en LEGO byggeekspert eller ønsker at tage dit første skridt væk fra vejledningerne, håber vi, at du vil blive inspireret af værkerne (og historierne) fra tre af vores foretrukne LEGO kunstnere i øjeblikket!

Ekow Nimako

Ekow Nimako bygger ikke kun LEGO® modeller. Han skaber "monumenter over den sorte ungdom" og udforsker sort identitet set gennem en surrealistisk linse. 

Hvis du nu tænker: "Gør han alt det ... med LEGO klodser?", så er det netop den reaktion, Ekow er ude efter. 

En stor del af hans kunst handler om at tackle vanskelige spørgsmål. Som han udtrykker det: "Det er virkelig vigtigt for mig at arbejde med LEGO klodser, da jeg kan åbne op for emner og gøre dem tilgængelige. LEGO klodser er et uproblematisk legetøj, der er elsket over hele verden. Men emnerne er ikke uproblematiske." 

Et perfekt eksempel på denne bevidste selvmodsigelse (eller, som Ekow så flot udtrykker det, "kulturelle polaritet") i aktion kan ses i hans flotte "Flower Girl". Hun er bygget med over 25.000 LEGO elementer, er 1,2 meter høj og er et bevægende monument over ofrene for den transatlantiske slavehandel. 

"Flower Girl" er en del af Ekows internationalt anerkendte "Building Black"-serie, som er inspireret af vestafrikanske civilisationer samt deres mytologi og traditioner. Det påfaldende er, at Ekow kun bruger sorte LEGO elementer. Årsagen til dette valg stammer helt tilbage til hans egen opvækst i Canada med ghanesiske forældre. Her oplevede han, at underrepræsentation var et stort problem i de film, tegnefilm og tv-serier, han elskede. 

Ekows kunst prøver nu at synliggøre denne ubalance for de sorte børn, der besøger hans udstillinger i dag, ved at fremme positive sorte fortællinger, som med hans ekstraordinære 2,1 meter høje "Cavalier Noir".

For Ekow var det vigtigt her at "skabe en helt i form af en ung, sort kriger" som reaktion på de mange eksisterende statuer i Amerika, der typisk ikke repræsenterer sorte personer. Et fremtrædende eksempel er de kun fire statuer af sorte personer i kongresbygningen i Washington.

Det faktum, at denne problemstilling er blevet så synlig igen i hele verden i 2020 efter Black Lives Matter-bevægelsens fremmarch, bekræfter selvfølgelig kun relevansen og betydningen af Ekows mission.

"At se sorte børn engagere sig i mit arbejde, fordi de kan spejle sig selv i noget, der ikke typisk afspejler dem, er det mest forunderlige"

Vi har altid vidst, at man kan gøre hvad som helst med LEGO klodser ... men det er stadig rart at blive overrasket.

Instagram

Hjemmeside

Nathan Sawaya

Nathan Sawaya er nok den mest kendte LEGO® kunstner. Han har over 67.000 følgere på Instagram og en udstilling på konstant verdensturné med titlen "The Art of the Brick", som CNN har kategoriseret som en af de udstillinger i verden, man skal se.

Nathans mest berømte værk er Yellow, selv om motivet af en mand, der sprætter brystet op, så der vælter LEGO klodser ud, er tilbagevendende i hans arbejde. Hvis vi bare lige må påtage os rollen som lænestolspsykolog et øjeblik, har dette billedsprog måske noget at gøre med, hvordan Nathan havde det, da han arbejdede som erhvervsadvokat, før han skiftede til at være LEGO kunstner på fuld tid ...

Springet fra advokat til LEGO bygger er temmelig stort, men det var ikke noget, Nathan havde planlagt. For Nathan opfyldte LEGO byggeri oprindeligt det samme formål som for alle os andre – en måde at koble fra, slappe af og have det sjovt på. Han oprettede til sidst en hjemmeside for at vise sine LEGO kreationer frem, og den dag, hjemmesiden gik ned på grund af alt for mange hits, indså han, at "Ah ... der er noget i det her." 

I dag ejer Nathan over 10 millioner LEGO klodser og har intet mindre end tre Guinness-verdensrekorder for sine monumentale byggepræstationer:

  • #1

    En ca. 5 meter lang kopi af Batmobile™, som blev bygget med over en halv million LEGO® klodser i samarbejde med den legendariske DC Comics™-forlægger Jim Lee.#3
On slide 1 of 3

Nathans seneste projekt hedder PERNiCiEM og er dedikeret til at øge bevidstheden omkring nogle af planetens mest truede dyrearter. Og ligesom resten af Nathans arbejde er det selvfølgelig også virkelig, virkelig cool. 

Mariann Asanuma

Sidst, men slet ikke mindst, er det Mariann Asunuma, der har smadret ... det klodsbyggede glasloft for ... LEGO® klodsbyggere ... (tænk ikke for meget over metaforen ... )

Mariann kalder sig verdens første kvindelige freelance LEGO kunstner. Inden dette karrierevalg, i 2003, var hun den første amerikanske kvinde, der arbejdede som mesterbygger i LEGOLAND® i Californien, hvor hun skabte nogle af de mest genkendelige attraktioner i parken, herunder skiltet med "Welcome to Las Vegas", en pirat i naturlig størrelse og en mere end én meter lang mariehøne. 

Siden hun blev freelancer på fuld tid med sin virksomhed "Model Building Secrets" har Mariann skrevet to uofficielle bøger om LEGO byggeri. En om, hvordan man bygger en LEGO kugle (tro os, det er sværere, end det ser ud), og en anden om, hvordan man tilføjer farver til sine kreationer. I forhold til hendes egentlige byggeri har Mariann en simpel, men yderst effektiv og inspirerende filosofi:

Fra stort til småt – jeg kan bygge alt!

Dette motto afspejles af den tydelige variation i hendes portefølje. 

For eksempel er Marianns perfekte, halvanden meter lange kopi af Cathedral of the Madeleine, som hun lavede af ca. 50.000 LEGO elementer, i øjeblikket udstillet i Leonardo-museet i Utah. En anden af hendes modeller er den ligeledes halvanden meter høje mosaikke af Google Chrome-logoet, som er bygget og designet til Googles hovedkontor, hvor det befinder sig den dag i dag.

En af vores yndlingsmodeller af Mariann er hendes mosaik af Matt Smith som Doctor Who, primært fordi den blev designet i hånden. Hendes plan for designet viser virkelig det niveau af engagement og ekspertise, som disse LEGO mesterbyggere skal have for at kunne udføre deres arbejde.

Marianns mest storslåede byggeri er nok hendes knap 2 meter brede gengivelse af California Academy of Sciences, som krævede alle de evner, der gjorde hende til en yderst succesfuld LEGOLAND® mesterbygger! Modellen er fyldt med hundredvis af professionelt designede detaljer og skjulte overraskelser, fra det smukt profilerede tag til kopien af et hvalskelet, der hænger fra loftet!

Uanset om det er stort eller småt, glæder vi os til at se, hvad Mariann bygger i fremtiden!

Er du på udkig efter mere?

På siden Voksne velkomne kan du se vores samling af sæt og artikler, der er henvendt til voksne!