Om | LEGO® Trolls World Tour

LEGO® Trolls World Tour – dans til din egen melodi

Genoplev jeres yndlingsfilmscener sammen

LEGO® Trolls for børn fra 4 år til 100+ er en sjov og hjertevarm legeoplevelse for hele familien. Saml dit Trolls-band, byg, syng og dans på livet løs, og hold nogle vilde koncerter. Eller genskab dine yndlingsøjeblikke og -eventyr fra filmen Trolls på verdensturné. Find dit eget beat, følg dine Trolls-talenter, og hjælp med at redde musikken!

Lad os gå på scenen sammen!

Nye verdener, fantastisk musik, endnu flere kram og masser af glitter. Og en rock'n'roll-dronning, der er ude på at ødelægge det hele. Gør dig klar til at lege!

Støvledansende countrytrolde

Har I lyst til at bygge en sjov koncert med countrymusik sammen? Øv linedancing sammen med Trolls-minifigurerne Poppy, Kvist og den venlige (eller måske knap så venlige?) countrytrold Hickory i Countrybyen!

Ingen er bedre til at feste end poptroldene

Hvad er den perfekte LEGO® Trolls gave? At få lov at bygge en trillion farverige koncerter med Poppy, poptroldenes dronning og hovedpersonerne i filmen Trolls på verdensturné. Du vil få lyst til at danse med dine børn, katte og andre væsner og feste hver eneste dag. Vi lover det!

Fyr den af med LEGO® Trolls

Troldehår er som skabt til headbanging, så find læderjakken med nitterne frem, og skru HELT op for lyden. Det er tid til at bygge og udleve den ultimative Armageddon-rockkoncert med Barb, dronningen af Rock'n'roooolllll ...

Udforsk musikverdener med Trolls

Tag med troldene på deres rejse gennem utrolige musikverdener, når de skal stå sammen for at forhindre en rock-katastrofe i at blive deres undergang. Mød Poppy, Kvist og alle de andre rockende, funky, sofistikerede, groovy, elskelige og glitter-pruttende figurer fra filmen lige her. (Du kan medbringe et glitrende pas og/eller en scrapbog helt gratis)
  • Koncert i Vibe-by

    Poppy og venner er klar til at gå på scenen til deres livs koncert. Keyboard, guitarer, tuba, trompet, mikrofon og endda en dj-pult – der er masser af musikalsk tilbehør til at lave noget larm. De muntre venner kan køre ned ad rutsjebanen, stå på de roterende platforme og optage den næste ørehænger i lydstudiet, omgivet af bevægelige stjerner og farverig, glitrende udsmykning.
On slide 1 of 5

Tag med LEGO® Trolls på turné

Kan du se de små pæreformede kapsler i nogle af sættene? Børn kan nemt opbevare deres yndlingstrolde fra LEGO® Trolls i disse praktiske bærbare kapsler og tage dem med på turné, uanset hvor de er. Der er plads i kapslerne til minimodeller og scener, så dine trolde kan spille koncerter overalt, og småt tilbehør og andre småting ryger ingen steder.

Gå din helt egen vej med Trolls

Ligesom børn har alle trolde deres egen fantastiske personlighed, og de er ikke bange for at lade den skinne igennem – eller lade deres glitter sætte gang i festen. Børn kan personliggøre deres yndlingstrolde med overdådige nye frisurer, sjov musikudsmykning og andet tilbehør, som alt sammen er inspireret af filmen.

DU kan også få hårrejsende sjov!

Og apropos at lade din unikke personlighed komme til udtryk, hvorfor så ikke afprøve nogle af disse idéer til ægte Trolls-festhår, når du skal holde din næste Trolls-fest – eller måske når familiebilledet skal tages? Udforsk alle de seje frisurer fra Trolls-filmen, find dit crepejern og din ultrastærke hårspray frem, og forvandl dig selv til din yndlingstrold.

Nemt at bygge fra 4 år

Er det nyt for din lille trold at bygge med LEGO® klodser? Se efter de store røde '4+'-aldersmærkninger på emballagen for at finde de perfekte første sæt. Det er nemt for små hænder at håndtere og samle 4+-sættenes elementer – som desuden er kompatible med alle andre LEGO systemelementer – og med de trinvise byggevejledninger vil dit barn være klar til at bygge og tage på turné i Trolls-verdenen på ingen tid.

LEGO® Instructions PLUS

Den nemme og intuitive LEGO® Instructions PLUS-vejledning er en digital, interaktiv guide til at bygge dette LEGO samlerlegetøj til børn. Du finder den i den gratis Instructions PLUS-app, og børn kan bruge zoom-, dreje- og visningsværktøjerne som hjælp til at bygge modellen.