(0)
Kejser Palpatine fra LEGO® Star Wars™

Kejser Palpatine – galaksens mest skræmmende skurk!

Kejser Palpatine (også kendt undet sit Sith-navn, Darth Sidious) er muligvis den ondeste figur i Star Wars™ historien og sender trykbølger af ødelæggelse gennem galaksen.

Denne ondskabens overskurk har mægtige kræfter. Kraftens mørke side er så stærk i ham at han kan nedlægge sine fjender ved at skyde med dødbringende Kraft-lyn fra fingerspidserne.
Selv om karakteren nævnes i Star Wars: Episode IV: Et nyt håb og viser sig i hologramform i Episode V: Imperiet slår igen, var det i Episode VI: Jedi-ridderen vender tilbage, at Star Wars fans for alvor så den onde kejsers styrke. I dramatiske scener forsøger Palpatine at omvende Luke Skywalker til den mørke side, men undervurderer båndet mellem Luke og Darth Vader.

I "prequel"-trilogien så fans en yngre Palpatine, der spillede rollen som tilsyneladende respektabel rådgiver for dronning Padmé Amidala. Men i al hemmelighed var Palpatine Sith-fyrsten Darth Sidious, der allerede var i gang med at udtænke sin destruktive vej mod magten.

Kejser Palpatine er en af alle tiders største antihelte og har fascineret både unge og gamle Star Wars fans, hvilket har gjort ham til en markant figur i LEGO® Star Wars legesæt.