Anakin Skywalker fra LEGO® Star Wars™ galaksen

Anakin Skywalker

Anakin Skywalker er en nøgleperson i Star Wars™ sagaen. Som frygtløs Jedi-ridder under Den Galaktiske Republik var han en heroisk hærfører i Klonkrigene, før han gik over til den mørke side og skiftede navn til Darth Vader.

Anakin Skywalker er en central figur i Star Wars "prequel"-filmtrilogien – Episode I, II og III – i Clone Wars-filmene og tv-serien, og han optræder i mange LEGO® Star Wars legesæt.

Anakin – Jedi-helten, som gik over til den mørke side

Skywalkers mor var slave, han havde ingen far, og allerede fra barnsben stod det klart, at han havde en stærk tilknytning til Kraften. Han fik den nødvendige træning som medlem af Jedi-ordenen, først af Jedi-mester Qui-Gon Jinn og derefter af Obi-Wan Kenobi, for at udvikle disse mystiske kræfter, og han blev en af de stærkeste Jedi-riddere nogensinde.

Desværre fik den uretfærdige behandling, som hans lærling Ahsoka Tano modtog, og hans ønske om at redde sin hemmelige kone Padmé Amidalas liv, Skywalker til at vende sig mod Jedi-rådet. Skywalker blev den onde Sith-fyrste Darth Vader. Og efter de frygtelige skader, han fik under en episk duel på lyssværd mod sin tidligere ven Obi-Wan, blev han genskabt som en cyborg, på alle måder uigenkendelig fra den omsorgsfulde person, han var før.

75258 Anakins podracer™ – 20-års jubilæumsudgave

Det spændende byggelegetøj 75258 Anakins podracer™ – 20-års jubilæumsudgave er en del af fejringen af to årtier med LEGO® Star Wars™ sæt. Det giver børn mulighed for at udspille rollelege som Anakin Skywalker og forestille sig, at de suser gennem kløfterne på ørkenplaneten Tatooine.

Dette byg selv-samlersæt indeholder 3 minifigurer, bl.a. en jubilæums-bonusfigur af Luke Skywalker i sin X-wing-pilotdragt med et fremvisningspodie. Men kernen i sættet er Anakin Skywalker og hans superseje fartøj, der er en nyfortolkning af den oprindelige model 7131 Anakin's Podracer, der blev udgivet i 1999. Det har plads til minifiguren af den unge Anakin i cockpittet samt et håndtag, så Star Wars fans kan udspille væddeløb fra Star Wars: Den usynlige fjende hjemme i stuen!