LEGO® Insiders-gave ved køb for 1.590 kr. eller mere*Læs mere

LEGO® Insiders-gave ved køb for 1.590 kr. eller mere*Læs mere

(0)
Gør pligter sjove med ninjaudfordringer

Sådan bliver du en sej ninjaforælder

Vi gætter på, at du har et eller flere børn derhjemme, der er vilde med NINJAGO®-universet. Og hvordan ved vi så det?

For det første ved vi, at ninjaers veje er uransagelige. For det andet har du klikket ind på en LEGO® hjemmeside og er ved at læse en artikel om, hvordan du bliver en sej ninjaforælder, så det var egentlig ikke så svært at gætte.

Nå, men tilbage til ninjaerne.

Herunder finder du vores bedste råd til, hvordan du kan kombinere børns kærlighed til LEGO NINJAGO verdenen med pligter i hjemmet – så du kan blive den ultimative ninjaforælder og samtidig gøre husarbejdet sjovt for børnene!

1. Pligter behøver ikke at være sure

At være en ninja handler ikke KUN om Spinjitzu og spark …

I NINJAGO-universet lærer børn, at det handler mere om en sindstilstand, en bevidst tilgang til livet og at være den bedste udgave af sig selv.

Som den vise gamle mester Wu siger:

"Vi rummer alle forhindringer, der gør det svært for os at opnå ægte storhed. Først når vi overvinder de forhindringer, kan vi opnå vores sande potentiale."

Så det kan være den perfekte motivation for ninjabørn at gøre opgaver i hjemmet til "forhindringer" på vejen mod at mestre ninjakunsten.

Ville en ninjamester acceptere rod på værelset? Ville en ninjamester lade sig besejre af en helt almindelig, ikke-dæmonbesat opvaskemaskine?

Den slags ninjalege i hverdagen booster også dine ninjabørns kreativitet og evner til problemløsning. Ved at inddrage rollelegen i de huslige pligter udvides grænserne for deres voksende fantasi, hvilket er en kæmpe fordel for dem! Og det styrker også deres fokus, hvilket er en kæmpe fordel for dig …!

2. Pligtoversigter

En anden måde at bringe NINJAGO-temaet omkring "vejen mod mestring" i spil på er gennem pligtoversigter! En fysisk oversigt over pligter baseret på NINJAGO-verdenen kan motivere børn ved at holde styr på deres bidrag til husholdningen på en spændende måde. Ud over at sætte ninjaklistermærker eller tegninger på tavlen kan I også tilføje et mål (f.eks. 10 udførte pligter), der symboliserer "ninjamestring" for en given uge.

3. Brug figurerne

Du kan bruge de primære karakterer i NINJAGO-universet til at få børn til at kaste sig ud i bestemte ninja-aktiviteter derhjemme.

Hvis det har noget med køkkenet at gøre, kan Cole være en stor hjælp. At kalde Cole for en "foodie" ville være en kæmpe underdrivelse … Så hvis du trænger til en hjælpende hånd med aftensmaden eller gerne vil prøve at inspirere dine ninjabørn til selv at forsøge sig med madlavning, så fortæl dem, at det næste køkkenprojekt faktisk er Coles hemmelige opskrift ... For at gøre det hele mere autentisk bør du vide, at Coles yndlingsspise er chokoladekage. Og det siger vi ikke bare for at narre dig til at lave mere kage!

Hvis du vil gøre det lidt sjovere at lave lektier, kan du få hjælp af den superkloge nindroide Zane. Ninjabørn ved helt sikkert, hvor mange gange ninjaerne er blevet reddet af Zanes hjerne ... okay, hans computerchip … Udfordringen til dine børn kan være at se, om de kan blive lige så kloge som Zane!

En helt formidabel rollemodel for børn er Arin fra den nye tv-serie NINJAGO: Dragerne vågner. Han har været fuldstændig besat af NINJAGO-ninjaerne, siden han var barn (minder det dig om nogen …?), og han er så heldig at blive oplært af sin helt, den legendariske Lloyd. Men hvordan ender Arin med selv at blive en ninja? Udelukkende gennem hårdt arbejde og fokus.

(Hvis du vil læse mere om tv-serierne, kan du se vores forældrevejledning til LEGO NINJAGO lige her).

4. Gør pligter sjove med ninjaudfordringer

Hvis vi skal kigge på nogle specifikke idéer til ninjapligter for børn fra 8 år, kan vi f.eks. fokusere på den klassiske ninjaevne til at bevæge sig rundt i det skjulte. Ninjabørn synes, det er virkelig sjovt, hvis de bliver udfordret til at klare deres opgaver uden at lave en lyd. Kan de undgå, at tingene i opvaskemaskinen klirrer mod hinanden, mens de tømmer den? Eller kan de tømme skraldespandene på alle værelserne uden at blive "opdaget"?

Du kan også få dem til at udføre en opgave på den halve tid ved at få dem til at aktivere deres supersærlige ninjafart. (Det er nok bedst at undgå denne taktik, hvis opgaven omfatter skrøbelige genstande …).

Endelig – og den her er en af vores personlige favoritter – kan de styrke deres evner med kastestjerner, når de smider beskidt tøj i vaskemaskinen. Den opgave har i øvrigt ingen aldersbegrænsning!

5. Ninjaaktiviteter som kamp mod skærmtid

En af de største udfordringer, moderne forældre står over for, er nok at ramme en god balance for skærmtid. Der findes ingen gylden løsning, men børns kærlighed til NINJAGO-universet kan inspirere til aktiviteter væk fra skærmen.

Meditation er et vigtigt tema i NINJAGO-verdenen. Mester Wu har endda et meditationstæppe, han holder meget af.

Hvis dine børn har lidt for meget krudt bagi og måske godt kunne trænge til at slappe lidt af, kunne I jo skabe jeres eget "ninja-meditationstæppe"? Sæt dig sammen med børnene på tæppet eller yogamåtten, og spørg dem, hvad der gør deres yndlingsninja til den bedste ninja. Samtalen kan nemt føres over i, hvordan du og børnene selv har udlevet disse værdier i jeres liv på det seneste.

I kan udspille en lignende variation af denne skærmfri ninjaaktivitet omkring Wus forkærlighed for te. Find en tepotte og nogle spændende ingredienser til urtete i køkkenet, og bed dine børn (under nøje opsyn fra dig, selvfølgelige) om at genskabe en af Wus teceremonier! Mens I drikker teen, kan I snakke om, hvordan I har prøvet at være den bedste ninjaudgave af jer selv siden jeres sidste ceremoni.

Lyder det ikke meget hyggeligt?!

6. Ninjafærdigheder

Hvis I hellere vil lave noget lidt mere aktivt, kan I lade jer inspirere af en anden kreativ sjæl fra Dragerne vågner, nemlig Sora. Hun er et naturligt teknisk geni, og hendes særlige evne er at udtænke og skabe kreationer med et øjebliks varsel. En sjov ninjaudfordring kunne derfor være at finde nogle LEGO klodser frem og se, hvem der hurtigst kan lave en cool opfindelse ligesom Sora.

Et godt råd: Hvis I ikke kan finde på, hvad I skal bygge, så tænk på et problem, som byggeriet skal løse. Det kan være, at nogle minifigurer har brug for hjælp til at komme over en dyb afgrund eller til at grave en underjordisk tunnel?

Det var det! Vi håber, at denne artikel har givet dig mere end bare gode idéer til pligter og sjove måder at udføre dem på, men også har inspireret dig til at skabe endnu flere særlige øjeblikke med dine børn og bruge deres kærlighed til NINJAGO-universet til at styrke jeres forhold til hinanden.

God fornøjelse med ninjaaktiviteterne!