(0)
Kæmpestor Nike Dunk x LEGO® model

Den kæmpestore Nike Dunk x LEGO® sneaker slamdunker sig vej til udvalgte LEGO Stores

Har du nogensinde spekuleret på, hvordan en Nike Dunk-sneaker ville se ud, hvis den blev bygget i LEGO® klodser? Nu har du chancen for at se det tæt på og i kæmpeformat. For denne sommer bliver Nike x LEGO samarbejdet rigtig stort. Og når vi siger stort, mener vi altså kæmpestort.

Bygger på en legende

Fra sålen til swoosh-logoet – den kæmpestore model rammer plet med hver eneste detalje. Den er flot, fresh og bygget til at imponere. Og så er den stor nok til, at selveste Bigfoot kunne passe den og stadig have plads til et par seriøse crew-sokker indeni. Ja, det er et indre billede, du sikkert ikke vidste, du havde brug for ... men nu har du det altså. Det var så lidt.

Den kæmpestore LEGO model imponerer selvfølgelig med sin overdimensionerede størrelse og ikoniske stil, men du kan også tilføje et element af leg med virtuelle fotofiltre, når du besøger modellen i butikken. Så saml dit team, indtag jeres bedste slamdunk-positurer, og skynd jer at se modellen, inden den springer videre til den næste butik.

Her kan du opleve hypen helt tæt på

Kalder alle byggere og jer med et godt boldøje: Gør jer klar til at springe ud i det. Den kæmpestore Nike Dunk x LEGO sneaker binder snørebåndene og indtager banen i udvalgte LEGO Stores. Glæd dig til en spektakulær opvisning – men kun i en begrænset periode.

LEGO® Store Westend Shopping Mall

Váci út 1-3, Budapest 1062, Ungarn

Fra 1. juli

LEGO Store ParkLake Shopping Center

Str. Liviu Rebreanu 4, Bukarest 031749, Rumænien

Fra 5. juli

LEGO Store London – Leicester Square

3 Swiss Court, London W1D 6AP, Storbritannien

1. juli – 31. oktober

LEGO Store Manchester – Trafford Centre

The Trafford Centre, Trafford Park, Stretford, Manchester M17 8AA, Storbritannien

3. juli – 31. oktober

LEGO Store New York – Fifth Avenue

636 Fifth Avenue, New York 10020, USA

1. juli – 30. september

Kæmpestor sneaker

Mød den store Nike Dunk x LEGO model: en kæmpestor, vildt imponerende version af den ikoniske sneaker. Den gigantiske model består af hele 23.707 LEGO klodser og tog syv LEGO specialdesignere 327 timer at bringe til live. Resultatet? Et sandt mesterværk i størrelsesforholdet 6:1 af LEGO sættet Nike Dunk (43008), der vejer 54 kg – det er sportshype til den helt store guldmedalje.

Oplev hypen

Selvfølgelig kan du ikke sådan uden videre tage den 54 kg store model med hjem. Men bare rolig. Du kan stadig gøre et kæmpe scoop med sæsonens hotteste lancering, nemlig LEGO sættet Nike Dunk (43008). Sættet med 1.180 elementer er en perfekt gave til børn fra 10 år – fyldt med masser af sportshype og helt perfekt til at bringe spændingen fra banen direkte ind i stuen.

 

Er du klar til at spille?

Uanset om du hepper fra sidelinjen eller bygger dit eget sneaker-mesterværk, så er det her dit Nike x LEGO øjeblik. Gør dig klar, snør skoene, og giv den alt, hvad du har. De sjove oplevelser er kun lige begyndt.