The Flintstones | LEGO® Ideas

Historien om The Flintstones

Få mere at vide om historien bag The Flintstones-sættet.

Mød fandesigneren

Designeren Andrew, der oprindeligt er fra Manchester i England, men som bor i USA, arbejder til dagligt med computerspilsgrafik. I sin fritid skaber han kunst og tager billeder. Men hans store passion er at bygge LEGO® sæt, både officielle sæt og sine egne design.

Hvordan startede du med at bygge med LEGO® klodser?

Jeg kan huske, at jeg syntes alle detaljerne og funktionerne på min brors 8860 Technic bilsæt fra omkring 1985 var helt fantastiske. Jeg kunne godt lide at bygge biler, robotter og rumskibe. Som det sker for mange LEGO fans, kom der en periode, hvor der var andet, der fyldte, men omkring år 2013 begyndte jeg at bygge igen og fandt LEGO CUUSO, der nu hedder LEGO Ideas.
On slide 1 of 2

Hvad inspirerede dig til at lave denne Flintstones-model?

Jeg elskede at se The Flintstones, da jeg var barn, og selv som voksen nyder jeg stadig at set det. Jeg ville gerne vække de minder til live i form af en LEGO model, der ville være sjov for børn og nostalgisk for voksne, og som fungerede godt som LEGO sæt.

Jeg er vild med, at The Flintstones har meget af den samme teknologi, vi har i dag, som f.eks. en musikafspiller, men på en primitiv måde, hvor det er et fuglenæb, der fungerer som nålen, eller græsset, der bliver spist i stedet for slået!

Hvad var den største designmæssige udfordring ved denne model?

Den store designudfordring ved dette sæt var at få alt det sjove og alle detaljerne fra serien med. Det tog ca. 88 timer i alt, og jeg brugte omkring 770 LEGO klodser, inkl. minifigurer.

Hvordan var det at nå op på de 10.000 stemmer og blive det næste LEGO Ideas sæt?

Det tog ca. 14 måneder at nå op på 10.000, og støtten kom og gik, afhængigt af, hvor meget tid jeg brugte på at promovere det. Ved 9.996 var jeg nødt til at tage til et møde, men i mit hoved råbte jeg "Yabba Dabba Doo!"