(0)
    Nostalgiske legeidéer til familien med LEGO® DUPLO®

    Leg som du plejede med LEGO® DUPLO® klodser

    Er det tid til at huske tilbage til din barndom og lukke din indre tumling ud? Gør dig klar til en bølge af minder om legestunder, der fik dit hjerte til at slå hurtigere, da du var lille – og del dem med dit eget barn ved hjælp af LEGO® DUPLO® klodser. 

    Start med at invitere familiemedlemmer, som kan hjælpe dig med at huske, hvad du egentlig var vild med som barn. Dit barn vil elske at høre dem fortælle om de lege, du nød, og hvordan du var som lille! Og så får du en god undskyldning for at finde familiens gamle fotoalbum frem. 

    Nu hvor I har hygget og grinet sammen, er det tid til at skrue op for det sjove og genskabe de lege, du engang elskede, sammen med din tumling. Her er et par klassiske legescenarier for at komme i gang.

    Må jeg se billetten?

    Alle ombord på nostalgi-toget! Hvis du som barn kunne bygge spor til togvogne i timevis, hvorfor så ikke bygge en LEGO DUPLO togscene sammen med din tumling? Det er lige det, der skal til for at have en sjov eftermiddag.

    Lille arkitekt

    Var du også en lille arkitekt, da du var barn? Så prøv at bygge en LEGO DUPLO by sammen med din kreative tumling. Der er alt fra brandstationer til blomsterhandlere, bytorve, parker og andre typiske byelementer, som I kan dykke ned i og have det sjovt med.

    Cafékultur

    Babyccino var der måske ikke noget, der hed, da du var lille, men du kan bestille en (eller flere) i din egen LEGO DUPLO café. Og hvis du elskede at arrangere teselskaber for bamser, da du var barn, hvorfor så ikke hjælpe din tumling med at bygge deres eget LEGO DUPLO spisested? Der kan I udspille forskellige scenarier og endda inddrage LEGO DUPLO figurer som glade cafékunder. 

    Dyrevenner

    Hvis du drømte om at holde dyr, da du var barn, hvorfor ikke skabe et LEGO DUPLO scenarie om dyr sammen med dit barn? I kunne bygge en grisesti til bondegården eller en indhegning til nogle vilde katte i zoologisk have. Vildt sjovt!

    Flowerpower

    Kan tanken om haveblomster, forunderlige feer og hemmelige huler tage dig tilbage til barndommen? Så er det tid til at bygge en magisk LEGO DUPLO have sammen med dit lille barn. Måske vil I tilføje et køkkenhave, insekter eller en figur, der solbader – uanset hvad, vil det fylde dagen med lys og leg. 

    Byg en racerbane

    Var du også vild med at køre rundt med legetøjsbiler, da du var barn? Byg en racerbane, og genoplev alt det sjove sammen med din tumling. LEGO DUPLO sortimentet omfatter alt fra fartbump til udsigtstårne og endda et stort publikum af figurer til jeres racerbane – så der er masser af muligheder for eventyr med fart på.

    Er I klar til at sætte farten op og have det sjovt? Ræs afsted til LEGO DUPLO siden på LEGO.com, og find værktøjerne til jeres byggeprojekter!