Aktiviteter der styrker vigtige færdigheder
Forskning har vist, at 90 % af hjernen færdigudvikles før det 5. år, så når vi designer et hvilket som helst DUPLO sæt, er vores prioritet altid at inspirere til en sjov aktivitet, der kan styrke op mod fem færdigheder hos børn.
- Sociale færdigheder
- Kognitive færdigheder
- Kreative færdigheder
- Fysiske færdigheder
- Følelsesmæssige færdigheder
I vores LEGO Play Well-undersøgelse svarede flere end 90 % af forældrene, at leg hjælper deres børn med at udvikle vigtige færdigheder for livet. Lad os kigge lidt nærmere på nogle af de færdigheder.
De sociale færdigheder udvikles gennem rolleleg. Måske handler dagens leg om, hvordan en LEGO figur tager bussen ud på eventyr og snakker med buschaufføren undervejs. Men der er mange flere lag i legen, for når småbørn leger med hinanden eller deres forældre, lærer de samtidig at samarbejde om en historie og at kommunikere til andre, hvad de synes, der skal ske i historien.
LEGO DUPLO klodser har sjove former og størrelser og fås i alle regnbuens farver. Nogle gange har de endda øjne! Det er selvfølgelig alt sammen noget, der gør klodserne sjove at lege med, men det hjælper faktisk også dit barn med at udvikle kognitive færdigheder, samtidig med at barnet lærer både tal og alfabetet at kende.
Leg er en god aktivitet, når man vil bruge hjernen. Når vi mennesker leger, bruger vi vores fantasi. Det er ikke noget, vi behøver at tænke over – vi gør det helt automatisk. Vores hjerner finder på scenarier, replikker, karakterer ... hvad hvis det her skete? Og så det her bagefter? Og så kan de gøre sådan her! Det er vores kreative færdigheder, der er på arbejde her, og de hjælper os med at improvisere og tilpasse os nye situationer.
At lege med LEGO klodser er på mange måder en aktivitet, der aktiverer sanserne hos børn, når de sætter klodserne sammen, balancerer dem og tænker over, hvordan de skal designe deres klodsverden. Leg er sjældent en stillesiddende aktivitet, og når børn bevæger sig rundt under legen udvikler de deres fysiske færdigheder. Det kan nogle gange være lidt af en udfordring for små hænder at sætte klodserne ordentligt sammen, og det kan også være frustrerende at dele historien og legen med nogen, der ikke forstår, hvor man vil hen. Når småbørn deltager i aktiviteter såsom leg med LEGO klodser, styrker de deres følelsesmæssige færdigheder, og de opbygger robusthed og evnen til at udtrykke sig.
Så når du ser dine børn finde på fantastiske historier, der starter på en gård med bondegårdsdyr, men som senere er endt ude i det ydre rum med fremmede væsner, så er det ikke bare leg, men historiefortælling, og de lærer vigtige færdigheder hele vejen til Månen. Leg ér historiefortælling, og historiefortælling er en af de bedste aktiviteter, børn kan deltage i, når de er i gang med at udvikle alle de ovenstående færdigheder.