(0)

    21323 Flygel

    Du behøver ikke tage klavertimer for at lære at spille på 21323 LEGO® Ideas Grand Piano. Tjek bare disse Ofte stillede spørgsmål, og dine LEGO-klodser vil spille flotte melodier på ingen tid.

    Hvilken app skal jeg bruge for at få klaveret til at spille, og hvad er systemkravene?

    For at få klaveret til at spille, skal du downloade LEGO Powered Up-appen til en kompatibel enhed. Du kan finde systemkravene og links til at downloade appen her.

    Hvordan tilslutter jeg klaveret til appen?

    Følg disse fem trin for at tilslutte klaveret til appen:

    image.png

     

    1. Åbn Powered Up-appen på din enhed, og klik på indstillingerne for at sikre, at Bluetooth er slået til.
    2. Du finder Powered Up Hub'en inde i klaveret. Tryk på den grønne knap på hubben. Det får den til at søge efter din enhed.
    3. Vælg klaveret i appens lobby.
    4. Vælg "Play mode" eller "Listen mode" i appen.
    5. Vælg din sang. Bluetooth-ikonet i øverste venstre hjørne viser din forbindelsesstatus, så du kan sikre dig, at du har forbindelse.


    Hvad er forskellen på "Play mode" og "Listen mode"?

    I "Play mode" spiller klaveret alene. I "Listen mode" starter en sang, når du trykker på klaverets tangenter.

    Mine klavertangenter er begyndt at bevæge sig langsommere end normalt. Hvad skal jeg gøre?

    Det er muligt, at batterierne i klaveret er ved at løbe tør for strøm. Vi anbefaler, at du udskifter dem med nye batterier – det skulle få klavertangenterne til at bevæge sig hurtigt igen.