Vi får mange spørgsmål fra forældre om venskab.
Med LEGO® Friends har vi heldigvis lært en masse om at opbygge gode venskaber ... fik du den? Opbygge gode venskaber ...
Nå, vi skynder os videre ... Vi skal have svaret på nogle af de oftest stillede spørgsmål!
Okay, obligatorisk ansvarsfraskrivelse: Alle venskaber er forskellige. Men visse færdigheder er helt essentielle, når det handler om at være en god ven – uanset alder.
En af de vigtigste færdigheder er kommunikation. Evnen til aktivt at lytte (sådan viiiirkelig koncentreret og engageret) er en af hjørnestenene i de fleste gode venskaber.
En anden vigtig færdighed er venlighed, selv når ens venner gør noget, man ikke bryder sig om (såsom at tage det sidste stykke pizza uden så meget som at SPØRGE dig først – seriøst, hvem gør sådan noget!?).
Kommunikation og venlighed er derfor helt centrale koncepter i LEGO Friends tv-serien Det næste kapitel. Her ser vi bl.a. på, hvordan dårlig kommunikation kan føre til konflikter – og hvordan venlighed ofte redder dagen.
Det er videnskabeligt bevist, at leg har en enormt stor betydning for børns udvikling.
Når de leger, styrker børn deres sociale færdigheder, fordi de lærer at dele og samarbejde om noget kreativt.
Mindre børn har typisk ikke lært at kommunikere særlig effektivt endnu. Men i legen er det ofte nemmere for dem at "tale sammen", og det styrker deres venskaber.
Med andre ord: Jo mere børn leger, jo bedre bliver de også til at udvise empati og håndtere konflikter.
Der er mange måder, du kan hjælpe dit barn med at være mere social på.
Den bedste måde er ganske enkelt ved selv at være et godt eksempel. Børn har nemlig en tendens til at gøre, som vi gør, og ikke, som vi siger.
I stedet for f.eks. at fortælle dit barn, at det er en god idé at fastholde øjenkontakten og stille flere spørgsmål, eller kritisere barnets skærmforbrug, kan du gøre en dyd ud af selv at praktisere disse sociale færdigheder.
Kombiner dette med positiv forstærkning, når dit barn bruger sine sociale færdigheder, i stedet for at være kritisk, når dit barn ikke bruger dem.
(Du kan læse vores artikel om aktiviteter, der kan booste børns sociale færdigheder for at få inspiration til andre aktiviteter, lege og tricks.)
Det at kunne håndtere en afvisning er en værdifuld livskompetence, som er vigtig at lære.
Selvom det kan være hårdt at se vores børn have det dårligt, skal vi være påpasselige med at affærdige deres følelser i et forsøg på at hjælpe dem med at få det bedre så hurtigt som muligt.
Giv dem tid til at mærke deres egne følelser i et rum præget af ro, medfølelse og opbakning.
Åbenhed er (som altid) den bedste tilgang. Når børn oplever at blive afvist, kan du spørge ind til, hvordan de har det, og aktivt lytte til dem.
Du kan også overveje at dele nogle af dine egne oplevelser med at blive afvist, uden at du stjæler rampelyset fuldstændig. Det kan hjælpe børn med at forstå, at konflikter er en naturlig del af livet og få dem til at føle sig mindre alene og indse, at de nok skal få det bedre igen.
Når det drejer sig om konflikter i venskaber, kan små børn godt have svært ved at se tingene fra flere sider. Prøv at få dem til at tænke over, hvad den anden person føler i situationen. Det kan hjælpe dem med at forstå, at der kan være tale om en misforståelse, hvilket kan være med til at styrke deres empatiske evner.
Det er vigtigt at understrege, at du altid skal kontakte skolen, hvis dit barn f.eks. bliver moppet.
Men hvis det drejer sig om mere almindelige udfordringer i et venskab, kan det være en god idé at finde andre måder at støtte dit barn på. I stedet for at overtage styringen kan du give dit barnet de nødvendige værktøjer til selv at navigere i sine venskaber.
Bed dit barn om at identificere positive venskaber, og spørg ind til, hvorfor netop disse venskaber er gode. Det kan muligvis hjælpe barnet med at sætte de lidt mere vanskelige relationer i et nyt perspektiv.
Hvis dit barn bliver jaloux på sine venner over noget, de har gjort, kan det være en oplagt mulighed for at tale om grænser og om, hvad man kan forvente af sine venner – og vice versa.
Først og fremmest er det vigtigt at fortælle børn, at det er okay at være genert eller nervøs. Sørg for at rose dem i stedet for at kritisere dem, særligt hvis de er modige nok til at identificere følelser som nervøsitet eller angst. Fortæl dem, at det også er noget, de voksne kæmper med!
Derefter kan I lægge en plan sammen. Tal om konkrete mål for sociale situationer – f.eks. at tale med et fremmed barn eller at undgå at blive ked af det til en fest. Find på belønninger for at motivere dit barn.
Du kan spørge, hvem dit barn er bedste venner med i skolen, og så arrangere en legeaftale hjemme hos jer eller – når dit barn er klar til det – hjemme hos vennen.
Det kan være en god idé at begynde i det små for at hjælpe dit barn med at være mere åben i sociale sammenhænge.
Hvis du har mistanke om, at dit barn lider af angst i en mere alvorlig grad, kan det naturligvis være en god idé at søge professionel hjælp.
Vi har allerede været inde på, at det kan styrke børns empatiske evner, hvis de lærer at sætte sig ind i, hvad deres venner føler – særligt efter en konflikt.
Når det kommer til mangfoldighed og inklusion, giver det mening at se på, hvilke kulturelle input børn får. Eftersom børn kan relatere til karaktererne i deres foretrukne serier, film, bøger og legetøj, forsøger vi at være så inkluderende som muligt i vores temaer – eksempelvis i de nye sæsoner af LEGO Friends, hvor karaktererne kommer fra vidt forskellige baggrunde. Det lærer børn, at mangfoldighed er en styrke.
Derudover kan det være en god idé at tilskynde dit barn til at deltage i begivenheder, fester, festivaler eller sportsgrene, hvor der er folk med fra mange forskellige baggrunde.
Som med så meget andet lærer børn nye ting ved at observere. Så den bedste måde at lære dit barn om empati, mangfoldighed og inklusion på, er ved selv at praktisere disse principper.
Den gode nyhed er, at hvis du stiller dig selv de samme spørgsmål som dem, vi besvarer i denne artikel, gør du det sikkert allerede.
Så fortsæt du blot det gode arbejde.
