(0)
    Giv en hånd med i julemandens værksted

    Der er gang i den på Nordpolen: 4 nemme og hyggelige LEGO® modeller til børn

    Byggeri med julestemning er virkelig sjovt, men det kan være svært at vide, hvad man skal bygge. Vær med, når vi deler fire sjove ting, der kan gøre Nordpolen magisk denne jul.

    Det er tid til sjovt klodsbyggeri – i ægte julemandsstil! Vi har en julesok fyldt med LEGO® inspiration for at gøre dette til en jul, man aldrig glemmer. Så prop dine klodser i en sæk, hop op i vores kane, og tag på en uforglemmelig tur til Nordpolen – hvor der er travlhed og vinter-løjer som aldrig før!

    Byg det ultimative tilflugtssted til nisserne

    Efter en lang dag med at lave legetøj og pakke ind, fortjener nisserne et legerum af episke dimensioner! Men hvordan ser det ud? Det er den sjove del ... Det får du lov til at bestemme ved at designe dit eget fritidsrum til nisserne.

    Hvad ville være det ultimative fritidsrum til de legeglade nisser? Tænk over, hvordan rummet skal se ud, samt det legetøj og de spil, de ville have derinde. Måske er rummet fyldt med sjove ting – såsom en vild skibakke, måske sneboldkanoner eller arktiske arkader og frostklare forlystelser. Brug fantasien, og hold nisserne underholdt!

    Byg et episk kane-skur

    Nordpolen er kendt for sit barske vejr, så det kommer ikke som nogen overraskelse, at julemanden har brug for et sikkert sted at have sin kane – et sted, hvor den kan opbevares, vedligeholdes og gøres klar til næste jul.

    Her kommer du ind i billedet – vi vil have dig til at bygge det perfekte sted til julemandens kane, hvor den er beskyttet mod vind og vejr, og hvor de dygtige nisse-mekanikere kan justere og finpudse kanen, så den bliver til det mest optimale transportmiddel.

    Nisse-mekanikerne får brug for masser af værktøj, og de ville ikke sige nej til en automat med varm kakao!

    
Slip fantasien løs, og gå i gang med at bygge et magisk værksted på Nordpolen. Det kan være, at garagen er fyldt med maskindele og malerbøtter, og i stedet for manualer er der måske stakkevis af magiske tryllebøger. Hvad med at tilføje en affyringsrampe til afgange i sidste øjeblik eller en automatisk optøningsmaskine til at få fjernet istapper – slå dig løs, og byg dit ideelle kane-skur!

    Design en cool rensdyrstald

    Julemandens rensdyr er Nordpolens VIP-medlemmer, så selvfølgelig skal de have en stald, der er disse superstjerner værdig. Måske er der behagelige senge og gulerodskager, de kan nyde før deres berømte flyvetur, eller en fest til deres store hjemkomst? Du bestemmer!
    Lad dine spirende byggere give den gas – måske drømmer de om et disko-dansegulv eller et varmt boblebad, hvor deres rensdyr kan slappe af. En turnering i gevir-ringspil ville også være sjovt!

    Byg uimodståelige søde sager

    Det er det rene panik for julemandens kone og hendes køkkenhold – den store festmiddag er lige om hjørnet, og der er ingen søde julegodter! Gå i køkkenet, og byg noget bagværk, der vil få både julemandens, nissernes og rensdyrenes tænder til at løbe i vand.

    Hvad ville du lave for at gøre Nordpolens befolkning glade?

    Ville det være et kæmpe honningkagehus med værelser indeni, eller måske en megastor klistret småkage med en blød midte, som nisserne kan dyppe julestokke i? Det kunne også være karamelovertrukne æbletærter til rensdyrene? Hvem ved, hvad der er på menuen? Det er op til dig.

    Husk ikke at spise dem selv, uanset hvor lækre de ser ud!

    Vil du bygge flere scener fra julemandens hyggelige base på Nordpolen? Hent ekstra inspiration fra sættet LEGO Familie-juletræ (41843)!