(0)
    The best LEGO® sets for rainy day fun for kids!

    De bedste LEGO® sæt til sjov på en regnvejrsdag for børn!

    Tøjet er valgt, taskerne er pakket, og madpakkerne er lavet – hele familien er klar til en solskinsdag i det fri! Men så – I vågner op til styrtende regn, torden og børn, der ikke er begejstrede over at skulle i regntøjet. Nej min skat, du kan ikke have sandaler på i tordenvejr …

    Der er kun én løsning – aflys planerne, og find på en hyggelig dag sammen derhjemme! Nogle gange vil vejret bare ikke samarbejde, og vi forældre og omsorgspersoner skal tænke hurtigt for at finde på sjove indendørs aktiviteter til børnene.

    Men stil bare paraplyerne, og pak støvlerne væk. Du kan holde børnene beskæftiget og sørge for sjov til hele familien med LEGO® Byg Sammen-sæt – den perfekte måde at fordrive den dårlige vejrstemning på.

    Udforsk naturen

    Bare fordi det står ned i stænger udenfor, betyder det ikke, at man ikke kan tage på opdagelse! Med LEGO Creator 3-i-1-sættet Pandafamilie (31165) får I tre gange så meget sjov, når I bygger og forvandler stuen til en bambusskov befolket med pandaer, en isdækket legeplads til pingviner eller et dybhavseventyr med spækhuggere.

    Brug sættet til at lave dyredokumentarer, skab en zoologisk have med jeres egne entrebilletter, eller spis "bambus"-snacks (grissini eller saltstænger), mens I bygger!

    Tid til ohana

    Det allerbedste ved regnvejrsdage? Ohana-tid! Når vejret siger "nej tak" til sjov udenfor, er det den perfekte mulighed for at hygge dig derhjemme med din ohana og bygge noget i fællesskab. For Disney-fans er LEGO | Disney sættet Angel (43257) det perfekte valg! Udover at være Stitchs "boojiboo", er Angel nok også galaksens sødeste ballademager.

    Når I er færdige med at bygge, hvorfor så ikke afslutte dagen med et vaskeægte filmmaraton med Lilo og Stitch? Husk popcorn!

    Blomstrende regnvejrsdag

    Regnvejrsdage og havearbejde virker måske ikke helt som et perfekt match, men vi har et hyggeligt tvist i tankerne. I skal ikke bekymre jer om at blive våde og mudrede eller få beskidte hænder, for vi tager havearbejdet med indenfor! Med LEGO Botanicals sættene Lille sommerlig buket (10347) og Glade planter (10349) kan I nemt forvandle jeres hjem til en munter lille botanisk oase, der lyser op på selv de kedeligste dage.

    Sam familien til sjov med blomster (små spirer kan også være med), og lad både kreativiteten og snakken blomstre! Når I er færdige, kan I udstille jeres kreationer, lige hvor I vil: På en solrig plads, på en fin hylde, side om side eller hver for sig. I bestemmer helt selv. Og det bedste ved det? De muntre og smukke planter visner ikke. De vil altid være lige så friske som den dag, I tog dem med hjem. Hurra for indendørs havearbejde!

    Kast en besværgelse på regnvejrsdage

    Når regnen løber ned ad vinduet, og vinden suser udenfor, er det tid til lidt troldmandssjov! Find chokoladefrøerne frem, og saml familien. LEGO Harry Potter™ sæt er perfekte til at forvandle enhver regnvejrsdag til et magisk eventyr. Træd indenfor i det mørke og mystiske sæt Malfoy-familiens herregård (76453), hvor skjulte hemmeligheder lurer om hvert eneste hjørne. Eller hvorfor ikke tage en shoppetur til Kvalitetsudstyr til Quidditch™ og Iscafé (76452)? To ikoniske butikker på Diagonalstræde, hvor I kan vælge en kost og forkæle jer selv med en is bagefter.

    Uanset om I gerne vil lave magiske drillerier eller bygge butikker i troldmandsverdenens mest berømte butiksgade, så er disse LEGO sæt fantastiske at gå sammen om at bygge som familie.

    Byg som ninjaer!

    Ninjaer er altid klar til eventyr, selv når det regner udenfor! Så hvorfor ikke sætte sejl mod nogle sjove ninja-oplevelser til søs? Med LEGO NINJAGO® Tempelskibet (71848) kan du og din besætning i fællesskab bygge og genskabe historier fra sæson 3 af tv-serien NINJAGO: Dragerne vågner. Det interaktive skib er fyldt med seje detaljer og sjove overraskelser, bl.a. et tandhjul til at åbne og lukke sejlene med, samt tage og dæk, der kan fjernes for at give nem adgang til skibets indre. Der er ovenikøbet en sushibar! Lyder det ikke som det perfekte regnvejrseventyr? Så lad os komme af sted, ninjaer!
     
    Lad ikke regnen ødelægge en god dag! Næste gang planerne bliver skyllet væk, og du skal være kreativ med indendørs lege og aktiviteter for børn, er de fantastiske LEGO Byg Sammen-sæt din redning! Fra magiske verdener til legesyge hunde og krammevenlige væsner – gem denne liste med de bedste sæt til indendørs familiehygge.

    Himmelsk sjov

    Vil I gerne ignorere regnen og flyve et andet sted hen? Så tag på flyvetur med familien i LEGO City sættet Passagerfly (60367)! Gør jer klar til at lette med dette sjove LEGO sæt, som I kan bygge sammen – komplet med bagagepersonale, piloter og feriegæster.
    Sammen kan I huske på fantastiske familieferier og dele jeres yndlingsminder. Klapper I mon, når flyet lander …?
    ©Disney
    BLUEY ™ and BLUEY character logos ™ & © Ludo Studio Pty Ltd 2018
    All HARRY POTTER characters and elements © & ™ Warner Bros. Entertainment Inc. Publishing Rights © JKR. All Rights Reserved. Used with permission.