Lyser dine børn op ved synet af bulldozere, kraner og højhuse under konstruktion? Uanset om de drømmer om at køre entreprenørmaskiner eller designe den næste ikoniske bygning, kan det rette LEGO® legesæt starte en interesse for kreativt byggeri.
Så grib sikkerhedshjelmen, og giv dem inspiration til det næste projekt med de bedste LEGO® byg-selv-sæt til spirende byggere i alle aldre, der er klar til bygge, ombygge og drømme store drømme!
LEGO® City Politibåd på forbryderjagt
En uvurderlig rubin er blevet stjålet, og skurken stikker af i en båd! Heldigvis kan dine børn fange tyven og aflevere den dyrebare juvel tilbage med LEGO® City sættet Politibåd på forbryderjagt. Det actionfyldte sæt indeholder en legetøjspolitibåd med to påhængsmotorer og en celle ombord samt skurkens motorgummibåd til at udspille jagtscener.
Begge både flyder på vandet, og børn kan kaste sig ud i spændende politijagter med minifigurer af to politibetjente og en skurk samt en sulten haj og selvfølgelig den stjålne rubin. Sættet med 264 elementer lader børns fantasi få frit løb på land eller til vands, når de udspiller episke scener med politiets jagt på forbryderne.
LEGO® City Ambulancefly
Red den tilskadekomne skiløber med LEGO City Ambulanceflyet. Scenariet er enkelt: en skiløber er kommet til skade på et svært tilgængeligt sted, og vi skal have vedkommende på hospitalet så hurtigt som muligt! Heldigvis er der både en læge og en redder til at tage sig af skiløberen, mens piloten flyver os i sikkerhed.
Det klodsbyggede fly har to motorer og er fyldt med seje funktioner såsom de foldbare boardingtrapper og et medicinsk behandlingsafsnit ombord til akut behandling. Sættet inkluderer også en snescooter og en lufthavnsscene med en legetøjsvindpose.
Sættet inkluderer minifigurer af en pilot, læge, redder (med førstehjælpsudstyr) og skiløber. Hvis dine børn elsker redningsaktioner eller er vilde med at lege læge, så er dette sæt lige noget for dem.
LEGO® City Gul bulldozer
LEGO City sættet Gul bulldozer vil helt sikkert være et kæmpe hit blandt de byggere, der – nå ja – elsker at bygge. Modellen er fyldt med realistiske funktioner, herunder et dozerblad, der kan hæves, en dobbeltskaftet opriver bagpå og en detaljeret motor med synlige bevægelige stempler. Den har også en roterende køleblæser, der køler motorerne ned, mens det hårde arbejde udføres.
Sættet med 682 elementer omfatter også et byggeskilt og minifigurer af en fører og to arbejdere, så dine børn kan lege, at de fjerner tunge murbrokker og byggeskrot eller graver jorden op. Det er tid til at bygge stort!
LEGO® City Polarforskernes arktiske eksprestog
Pak dig godt ind, mens vi udforsker Nordpolen med LEGO City sættet Polarforskernes arktiske eksprestog. Toget inkluderer et fjernstyret LEGO Powered Up lokomotiv med en sneplov (selvfølgelig), en passagervogn med panoramaudsigt, en blokvogn og en snetraktor.
Med de 22 skinner kan du bygge en rute, der går gennem bjergtunnelen med en funktion til faldende klippestykker og videre forbi en forpost og en minegrotte.
Den modige opdagelsesrejsende Johnny Thunder er altid klar til sit næste eventyr, og der er yderligere fem minifigurer af andre opdagelsesrejsende samt to søde arktiske rævefigurer. Det imponerende sæt med 1.517 elementer vil give dine unge byggere masser af sjove udfordringer. Men som med enhver anden dristig ekspedition vil det være det hele værd til sidst.
LEGO® City Hovedbanegård
Gør dig klar til en episk rejse eller den daglige pendlertur med LEGO City Hovedbanegård. Sættet med 752 elementer giver dine passagerer mulighed for at slappe af i den hyggelige café, fortsætte deres rejse ved busstoppestedet eller vente på deres tog på en af de to perroner, der har en køreplan og en billetautomat. Hovedbanegården har desuden et klassisk klokketårn, en fungerende elevator og et kontrolrum.
Sættet omfatter seks minifigurer og en babyfigur, så der er masser af sjove legemuligheder. Der er endda to duefigurer – for hvem har nogensinde været på en banegård uden duer?
Og for at få det hele til at køre på skinner, er der også en vedligeholdelsesvogn med en personlift. Alle ombord!
LEGO® Technic Stor bulldozer
Gør klar til action på byggepladsen med en Stor bulldozer. Bygge- og legesættet er perfekt til unge byggere fra 7 år, der får en cool maskine mellem hænderne, så de kan bringe spændingen ved en travl byggeplads til live.
Autentiske detaljer såsom fungerende larvefødder og et fuldt funktionsdygtigt blad, der kan hæves og sænkes ved at dreje på betjeningselementet, får børn til at føle sig som ægte førere af bulldozeren.
Så støb fundamentet for robust byggesjov med et ikonisk byg-selv-legetøj, der helt sikkert vil få jorden til at bevæge sig!
LEGO® City Damptromle
Rul i aktion med den flotte LEGO City Damptromle! Legetøjsdamptromlens mange detaljer – lige fra dens kraftige dæk og skinnende tromle til dens advarselsblink og førerhus – giver børn nem adgang til sjov og action på byggepladsen.
En minifigur af en vejarbejder med skovl og sikkerhedshjelm inspirerer til fantasifuld rolleleg. For at få endnu mere byggesjov kan børn kombinere sættet med andre sæt fra LEGO City sortimentet (sælges separat). Så overrask din lille byggehelt i dag med legetøjsdamptromlen, der er designet til børn fra 5 år.
LEGO® City Gul mobil byggekran
Sæt gang i børns interesse for entreprenørmaskiner med et sæt, der omfatter en kran med autentiske detaljer og bygningsarbejdere.
Bygge- og legesættet er designet til børn fra 9 år og indeholder en række realistiske funktioner, så de kan folde de robuste støtteben ud, dreje førerhuset, forlænge og dreje kranarmen 360° og betjene kranspillet som på en rigtig kran.
Sammen med de 4 minifigurer af bygningsarbejdere giver den 16-hjulede mobilkran mulighed for endeløs fantasifuld rolleleg og spændende scenarier på byggepladsen, som vil sætte gang i timevis af kreativ leg.
LEGO® City Entreprenørmaskiner og nedrivningskran
Det inspirerende sæt, der er designet specielt til børn fra 4 år, fører dem ind byggeriets spændende verden. Med fysiske opgaver og fantasifulde scenarier vil de elske at lede deres helt egen nedrivningsplads.
De kan afspærre arbejdsområdet med barrieren, redde den søde edderkop med trillebøren og derefter sænke transporterens ramper for at læsse nedrivningskranen af. Efter have brugt nedrivningskuglen til at rive det gamle hus ned, kan de udskifte den med en skovl for at læsse murbrokkerne op i dumperen, før de går videre til næste projekt!
Det alsidige sæt omfatter 3 entreprenørmaskiner, et hus, der kan væltes, 3 minifigurer og sjovt tilbehør til at sætte gang i endeløs fantasifuld leg.
LEGO® City Gul gravemaskine
Den her megastore gravemaskine er præcis som den ægte vare. Takket være bælterne med solidt vejgreb kan den robuste gravemaskine klare selv det mest barske terræn. Takket være en alsidig kranarm og et førerhus, der kan drejes 360 grader, kan den nemt transportere tung last rundt på byggepladsen.
Modellen er perfekt til børn fra 8 år, der elsker entreprenørmaskiner, og giver timevis af fordybende byggeri og fantasifuld leg. Det autentiske design og de interaktive funktioner gør, at den helt sikkert vil fascinere unge byggere og inspirere til endeløse kreative byggeeventyr.
LEGO® City Brandvæsnets kommandovogn
Børn fra 7 år kan med tage de modige LEGO® City brandfolk ud på spændende redningsmissioner i det ultramoderne køretøj Brandvæsnets kommandovogn.
Det dynamiske legesæt omfatter et aftageligt kontrolcenter, en højteknologisk brandslukningsdrone og en alsidig kørende drone til at skabe realistiske brandslukningsscenarier. Unge helte kan affyre vand- og skumelementer fra vognen og dronen for at slukke brande i scener med skov- og bybrande.
Med 3 minifigurer sikrer sættet timevis af actionfyldte eventyr, hvilket gør det perfekt til spirende brandfolk og et must i enhver LEGO City samling!
LEGO® DUPLO® Byggeplads – Lastbil og gravemaskine på larvefødder
Dette sæt med en lastbil og en gravemaskine er et af de bedste byggesæt til børn fra 2 år! Børn kan bruge de to kraftfulde maskiner til at rydde byggepladsen for store sten.
Sæt de to arbejdere i køretøjerne, og hjælp din lille mesterbygger i gang med fantasifulde byggelege, der understøtter udviklingen af både motoriske og kognitive færdigheder.
Brug gravemaskinens bevægelige skovl til at samle stenen op og putte den op i lastbilen. Kør lastbilen hen til et sikkert sted, og brug dens vippefunktion til at vippe stenen af ladet. Legetøjsstenen kan også deles i to!