(0)
Sæt legen i førersædet med LEGO® Formel 1 sæt

Sæt leg i førersædet med LEGO® Formel 1® sæt

Byg F1®-feltet: De bedste LEGO® Speed Champions sæt til F1-fans
 
Hvis du har fulgt med i alle begivenhederne i løbet af Formel 1®-sæsonen, så har du måske set kørerne cruise rundt på banen ved MIAMIS FORMEL 1 GRAND PRIX 2025 i store biler bygget af LEGO klodser. 
 
Denne racerkørerparade omfattede ti biler i fuld størrelse og begejstrede både fans og racerkørere. Vi har gode nyheder til dig, for disse store biler vil snart lave pitstop over hele kloden! Se datoer og steder her. 
 
Og glem ikke, at din passion for F1 ikke behøver at stoppe ved det ternede flag. Vi har sæt baseret på alle ti hold. Så du kan enten hylde dit yndlingshold eller samle alle ti unikke LEGO Speed Champions sæt og afholde dit eget løb på køkkenbordet, hvor du kommenterer handlingen med din speaker-stemme (vi ved godt, at du allerede har øvet dig).  
 
Eller måske er du ikke på udkig efter et sæt til dig selv, men efter den perfekte gave til en F1-fan? I så fald kan du godt indstille eftersøgningen, for dit liv er lige blevet meget lettere.   
 
Lad os få sat løbet i gang og se på nogle af de bedste sæt, der stiller op til start. 

LEGO® Speed Champions serien

Formel 1 kommer til Speed Champions!

For første gang nogensinde kan du vælge mellem alle de ti hold, der er med i det rigtige Formel 1-mesterskab. Du læste rigtigt – hvert team er med, og hver bil er udsmykket med autentiske sponsorklistermærker og dæk med påtrykt tekst.

Sættene er fyldt til randen med sjove legemuligheder. Børn kan bygge deres favorithold eller samle hele startfeltet for at genskabe de mest dramatiske scener fra sæsonen.

Der er desuden en minifigur i hvert sæt, så børn og forældre kan lege, at det er dem, der tager dragten og hjelmen på og kører rigtige Formel 1-løb.

LEGO® City serien

LEGO City F1-sortimentet omfatter seks helt nye sæt, der byder på masser af variation og sjove scenarier. Du kan næsten afholde et helt Grand Prix™ med dine egne sæt, f.eks. F1-lastbil med RB20 og AMR24 F1-biler, som du kan bruge til at transportere bilerne hen til banen.

Langs banen kan du stille sættet F1-garage: Mercedes-AMG og Alpine-biler. Sættet er transportabelt og har bærehåndtag, der kan foldes ud for at afsløre en bil, en garage og et værksted med arbejdsborde, værktøj og svejsevogne samt et tårn af slick-dæk. Tryk på håndtaget for at sende en af de to medfølgende racerbiler afsted, og så er racerløbet i gang.

Og hvis du gerne vil være et skridt foran konkurrenterne, kan du få nye dæk med LEGO City sættet F1-pitstop og pitcrew med Ferrari-bil. Sættet indeholder friske slick-dæk, møtrikspændere og et pitcrew, som du lynhurtigt kan få i position ved at trykke på en knap.

LEGO F1®-samlerracerbiler

Ethvert Grand Prix byder på masser af magi og mystik, og det er altid helt umuligt at forudsige, hvem der kommer først. Det samme gør sig gældende for lykkeæskerne med LEGO F1-samlerracerbiler.

Du får én overraskelse i hvert sæt, og der er 12 at samle på, herunder en F1-bil, en F1 ACADEMY™-bil og biler fra de ti Formel 1-teams: RB20, Mercedes-AMG, Ferrari, McLaren, Aston Martin, Alpine, Williams, VCARB, Sauber og Haas.

Hvert sæt har det pågældende F1-teams farver med logoer, en hjelm i cockpittet og bevægelige hjul, så du kan arrangere dine egne miniatureløb. Kan du få samlet dem alle, før sæsonen slutter?

LEGO® DUPLO® F1-sæt

Giv din passion for racerløb videre til dine små fartelskere med det nye sæt LEGO® DUPLO® By F1-teams med racerbiler og kørere.

Sættet indeholder alt, hvad I skal bruge til en fuldendt Grand Prix-weekend: et startfelt, to biler og to kørere og et podie til vinderen. Du kan lege med dine børn, mens I bygger bilerne i et af de ti F1-holds farver baseret på dem, de holder med (eller måske snarere dem, du holder med).

Sættene hjælper med at udvikle børns koordinationsevne, fantasi og ... motoriske færdigheder (fik du den?). Og helt ærligt – det bliver aldrig kedeligt at lege med biler og lave racerløb på gulvet eller køkkenbordet.

Du skal bare tilsætte lidt entusiasme og en masse motorlyde. Vruuuuuuuuuum, bruuuuuuuuuum!

LEGO® Speed Champions APXGP-teamets racerbil fra F1® The Movie (77252)

Det var en helt særlig oplevelse at se Sonny Hayes og Joshua Pearce ræse rundt på banen i den globale filmsucces F1® The Movie. Nu kan fans af filmen og Formel 1 genskabe racerøjeblikkene ved hjælp af LEGO Speed Champions sættet med APXGP-teamets racerbil. Denne bil omfatter designdetaljer, bl.a. sort og guldfarvet grafik, sponsorklistermærker og bredere bagdæk med Pirelli-logo. Sættet indeholder desuden minifigurer af F1-kørerne Sonny Hayes og Joshua Pearce, der hver især har hjelme med deres autograf.

LEGO® Speed Champions F1 ACADEMY™ LEGO® racerbil (77258)

Vi slutter os for første gang til F1 ACADEMY™-racerserien for kvinder med et helt nyt sæt. LEGO Speed Champions modellen F1 ACADEMY LEGO racerbil har et cockpit, bagvinge og dæk med Pirelli-logoet. Bilen omfatter også en minifigur af en kvindelig F1 ACADEMY-kører, der har hjelm og skruenøgle og kan placeres i cockpittet til hæsblæsende racerløb. Fuldend dit Speed Champions-sæt, og hyld F1 ACADEMY med denne spændende nye model.

The F1 logo, FORMULA 1, F1, GRAND PRIX and related marks are trademarks of Formula One Licensing BV, a Formula 1 company. All other trademarks, logos and copyrights, including those of the teams featured, are the property of their respective owners. All rights reserved.


OFFICIAL LICENSEE OF FORMULA 1®