Historien bag LEGO® Harry Potter™
Sjælden

Hogwarts™-ikoner – samlerudgave

Average rating5out of 5 stars
Price2299,95 kr.

Historien bag LEGO® Harry Potter™

Nogle ting bliver aldrig kedelige. Og med nogle ting mener vi LEGO® Harry Potter™.

Der er tyve år siden, vi første gang lærte den bebrillede troldmandsdreng og hans venner og fjender at kende, både på det store lærred og som bittesmå LEGO minifigurer. Jep, to årtier. Ret riddikulus, hva'?

For dem af os, som voksede op med bøgerne, præsenterede filmene os for en helt ny verden af eventyr – hvor børn både kunne være kiksede og tapre på samme tid, og med spirende magiske kræfter, der tilsammen kunne bekæmpe det onde.

For at fejre denne magiske milepæl har vi lanceret et nyt og ganske særligt LEGO sæt, LEGO Hogwarts™-ikoner – samlerudgave, som hylder de magiske øjeblikke i filmene. Som Weasley-tvillingerne ville sige: vildt.

Og vi kan med sikkerhed sige, at sættet ikke ville eksistere uden sine forgængere. I løbet af de tyve år har vi fremtryllet forskellige fantastiske LEGO sæt, så fans har haft mulighed for at bygge og udspille deres egne eventyr fra Troldmandsverdenen. 

Så slut dig til os, når vi bruger vores tidsvender til at genbesøge vores yndlingsøjeblikke fra Harry Potter-filmene – og genfortæller dem gennem gamle og nye LEGO sæt.

"HVIS DU ER SIKKER, MÅ DET HELLERE BLIVE ... GRYFFINDOR™!!"

For os begyndte det hele, da Harry blev placeret i Gryffindor™-kollegiet i begyndelsen af Harry Potter og De Vises Sten med sæt 4701. Jep, det var det første LEGO Harry Potter sæt NOGENSINDE. Sættets designer, Henrik Saaby, forklarer, hvordan "vi ønskede, at børn selv skulle have muligheden for at fordele eleverne. Så vi lavede det om til et lykkehjul.

“HAR DEN ET NAVN?!”

I filmen møder Harry, Hermione og Ron den trehovedede hund "Fluffy". I vores (noget) mere nutidige Hogwarts: Mødet med Fluffy kan du genskabe det forbløffende møde i et sæt, der kan ombygges, og som indgår som en del af Hogwarts-slottet. Du får endda en festlig, gylden jubilæums-minifigur af Hermione med!

Vidste du at: De første "mini"-ben til minifigurer blev skabt i forbindelse med lanceringen af LEGO® Harry Potter™.

"DER FINDES IKKE ET MERE SIKKERT STED"

Og nu vi taler om guld, så er vi vilde med dette gamle Gringottsbanken-sæt, der både indeholder en vellignende Hagrid™ og nogle ret uhyggelige gnomer ...

"SPRINGER TIL H3"

Endnu et ikonisk filmøjeblik er med i et af vores nye sæt: Hogwarts™: Troldmandsskak. Genskab scenen, hvor Harry, Hermione og Ron blev kastet ud i det mest intense spil skak nogensinde!

"HVOR VOVER DU AT STJÆLE DEN BIL!"

Kan du forestille dig nogen bedre måde at fordybe dig i filmen Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer på end i en flyvende bil? Men det er nok bedst, at du får dit kørekort først ... I vores retrosæt 4728 tog Harry og Ron en voldsom og forbløffende afsked med Ligustervænget.
Se, hvor ung Harry ser ud, uden på æsken!

På Hogwarts er en slange i gang med at skræmme livet af børnene (bogstavelig talt) takket være Du-Ved-Hvem. Og med vores helt nye version af Hogwarts™: Hemmelighedernes Kammer kan du kæmpe mod basilisken, når den kommer ud af Salazar Slytherins mund, og samle elleve (!) minifigurer, inklusive en gylden Voldemort™ (ja, vi sagde hans navn, og hvad så?).

"FASCINERENDE SKABNINGER ..."

Harry Potter-fans ved, hvor vigtig en rolle Fawkes™ spiller i denne højspændte scene, og med det nye sæt Fawkes, Dumbledores føniks (76394) får du både en hyldest til OG en lille version af vores letantændelige ven.

Harry Potter og Fangen fra Azkaban er fyldt med action – og det samme er LEGO sættene! Start med at hoppe ombord på Hogwarts-ekspressen (75955) (hvis du kan komme igennem væggen på perron 9¾). Nyd nogle lækkerier fra kioskheksen, men hvis dementoren beder om et kys, skal du huske at sige nej.

Vi lancerede også et sæt med Hogwarts-ekspressen, dengang serien startede. Swipe for at se det gamle sæt!

Swipe for at se det første LEGO sæt med Hogwarts™-ekspressen nogensinde

"En bøvet bande bumpende bavianer"

Videre til Harry Potter og Flammernes Pokal! En af vores yndlingsscener er det årlige julebal, som du kan genopføre med det nye Hogwarts™-klokketårn (75948).

Besøg Dumbledores kontor, et klasseværelse til Forsvar mod Mørkets Kræfter og et cool dansegulv, hvor karaktererne kan byde hinanden op til en akavet svingom. Åh, alle disse minder ...

Lad os kaste et blik på nogle af de gamle sæt og en tidlig version af Dumbledores kontor (4729) – en central lokation i Harry Potter og Fønixordenen – fra dengang, hvor man kun kunne få LEGO minifigurer i gul, fordi vi endnu ikke var begyndt at lave dem med naturlige hudfarver.

"MERLINS SKÆG"

To ord, der beskriver Harry Potter og Halvblodsprinsen: totalt følelsesladet. Der er masser af drama i Angrebet på Vindelhuset, hvor du kan bygge Weasley-familiens vakkelvorne hus ... inden dødsgardisterne Bellatrix Lestrange og Fenris Gråryg sætter ild til det.

Det er vist ingen hemmelighed (nu ER der jo trods alt gået 20 år!), at Voldemort bliver ret kraftfuld i de sidste par film. Som en hyldest til hans ondskab kan du genskabe ham og hans to trofaste tjenere, Nagini og Bellatrix Lestrange, som LEGO® BrickHeadz™ figurer (40496). På en eller anden måde ser Du-Ved-Hvem mindre skræmmende ud sådan her ...

“SPRÆNGE DEN I LUFTEN? BOOM?”

Hvis du gerne vil udspille det mest eksplosive drama fra Harry Potter og Dødsregalierne – del 2, kan du bruge Hogwarts™-slottet (71043) med alle dets mange utrolige detaljer. Selv om det er usandsynligt, at du får lyst til at skille dette episke sæt ad, efter du har brugt så mange underholdende timer på at bygge det ...

Sjælden

Hogwarts™-ikoner – samlerudgave

Average rating5out of 5 stars
Price2299,95 kr.

Sidst, men ikke mindst skal vi runde det flotte sæt LEGO Hogwarts™-ikoner – samlerudgave, som giver dig mulighed for at vise, at du er fan af Troldmandsverdenen – og at du er stolt af det!

Tillykke med de 20 år, LEGO Harry Potter!

Er du på udkig efter mere?

På siden Voksne velkomne kan du se vores samling af sæt og artikler, der er henvendt til voksne!