(0)
Oplev magien bag denne LEGO® udgave af familien Weasleys hus

Vi afslører designernes hemmeligheder bag LEGO® Harry Potter™ Vindelhuset – samlerudgave (76437)!

Kom med bag kulisserne for at finde ud af, hvordan vi genskabte Weasley-familiens ikoniske hjem, Vindelhuset, i vores nyeste samlerudgave.

Det hele begyndte med en udflugt til Warner Bros. Studio Tour: The Making of Harry Potter™. Vores LEGO® designere tog en tur uden for London for at se de fantastiske rekvisitter og kulisser. På det tidspunkt arbejdede Studio Tour på en helt ny model.

Og selvom modellen endnu ikke var åbnet for offentligheden, lykkedes det LEGO designer George Gilliat at få et smugkig ved at strække sin telefon op over afspærringen. Klassisk Slytherin™.

Han var målløs over, hvad han så …

"Jeg kunne se en kopi af Vindelhuset i halv størrelse med en svinesti på siden af huset. Svinestien havde den arkitektoniske detalje, som man ser i mange engelske haver, med en afrundet top på muren, og så går den ud i et hjørne".

Det mindede ham om et LEGO element, de netop havde skabt i præcis den form. Hvor heldigt og praktisk.

Det magiske element

George vendte tilbage til sit værksted for at se, om elementet virkede. Det gjorde det, og teamet blev begejstrede …

"Vi har lavet Vindelhuset to gange før som legesæt, i 2010 og i 2020", siger George. "Det var et produkt, som vi vidste har en høj stjerne hos mange mennesker, men vi vidste også, at vi kunne gøre rigtig meget mere, hvis vi lavede en større version".

Og så – med et lille svirp med en tryllestav – blev det nye LEGO Harry Potter sæt Vindelhuset – samlerudgave født. Det nye sæt er over 46 cm højt og 25 cm bredt, og det er fyldt med hundredevis af magiske detaljer, som fans vil elske, bl.a. den første svinesti nogensinde og alle ni Weasley-familiemedlemmer i minifigurform. 50 point til dit kollegium, hvis du kan nævne dem allesammen.

Et sammensurium at se på

Fansene fik første gang Vindelhuset at se i Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer. I filmen bliver den vakkelvorne bygning holdt oppe af magi. Vores team skulle opnå samme effekt uden tryllestave.

"Jeg lavede en masse beregninger for at finde den perfekte vinkel, vi skulle opnå for at få konstruktionen til at tippe til den ene side, men uden at overbelaste LEGO elementerne", forklarer George. Og resultatet? Et perfekt skævt hus.

"Jeg er også stolt af, at vi kunne få bygningen til at være helt lukket". Det betyder, at sættet kan udstilles åbent eller lukket, takket være en hængselsfunktion. Så er det vist tid til at træde indenfor …

"Det er ikke alverden, men det er hjem" – Ronald Weasley™

I modsætning til muggler-hjem er huslige pligter lidt lettere i troldmandsverdenen.

"I filmene er det første gang, Harry ser et troldmandshjem, og vi ville have så meget som muligt af den hverdagsmagi med i sættet, f.eks. opvasken, der vasker sig selv, og de svævende strikkepinde", siger George. "Ved at trykke på en knap på siden af vasken bevæger en børste sig af sig selv hen over stegepanden", tilføjer han.

Og lad os ikke glemme pejsen. Anbring en af sættets minifigurer i pejsen, drej på en knap, og se de grønne LEGO flammer sende karakteren op i susenetværket. Bare lad være med at sige "Diagonalt", medmindre du vil ende i Tusmørkegyden (hvilket nemt kunne ske med sættet Borgin & Burkes: Susenetværk (40695, gave ved køb), som kan fås på BrickLink).

Hjemmelavede måltider, magiske ure og hyggelige julestunder – Vindelhuset er hjemstedet for mange mindeværdige scener, og nu kan fans genskabe den magi derhjemme.

Hvad angår værelser, lykkedes det teamet at få dem alle med.

"Der er så mange rum, som vi ikke ser i filmene, men vi vidste, at de måtte være der allesammen, så vi lavede lidt research og samarbejdede med Warner Bros. for at fylde dem med små overraskelser" (såsom Arthur Weasleys fascination for badeænder og Ginnys forkærlighed for Holyhead-harpierne ...).

Et fuldt hus af rødt hår og nedarvede kapper

Weasley-familien er en af de mest elskede familier i troldmandsverdenen (i hvert fald blandt fans!). Når de ikke er på Hogwarts™, er de hjemme i Vindelhuset, et skævt hjem, der er lige så varmt, imødekommende og genialt, som de selv er.

"Bill og Charlie er aldrig blevet lavet som minifigurer før. Charlie er faktisk slet ikke med i filmserien, så det var sejt at arbejde sammen med Warner Bros. for at finde ud af, hvordan hans minifigur skulle se ud", erindrer George.

Han er altid udenlands for at fange drager, så han blev iklædt lækkert dragelæder. Hvad angår Bill, kan hans hoved drejes for at vise hans arrede ansigt fra Harry Potter og Halvblodsprinsen. Molly Weasley™ får også sin hidtil mest detaljerede minifigur, mens hun råber "HVOR HAR I VÆRET?"

Og så skulle sættet selvfølgelig også omfatte Harry Potter og familiens gamle ugle, Errol. Nå-ja, og to LEGO grise, selvfølgelig.

Gennem årene er Vindelhuset blevet som et andet hjem for fans. Udvid din udstilling yderligere med andre kompatible sæt, såsom den Flyvende Ford Anglia™ (76424) og Diagonalstræde (75978).