Bring magien ind i hjemmet med LEGO® Harry Potter™ BrickHeadz™
I bærer jeres kollegiefarver med stolthed, kender alle besværgelserne, og nu er det tid for fans af troldmandsverden at bygge deres egne samlerobjekter ...
I bærer jeres kollegiefarver med stolthed, kender alle besværgelserne, og nu er det tid for fans af troldmandsverden at bygge deres egne samlerobjekter ...
Merlins skæg! Selvom det er over to årtier siden den første Harry Potter-bog blev udgivet, er de magiske eventyr på Hogwarts™-slottet og i troldmandsverdenen stadig voldsomt populære.
Franchisen er fyldt med farverige, spændende karakterer, fra Hermione Granger™ og Albus Dumbledore™ til excentriske skurke som Bellatrix Lestrange og Lord Voldemort™ (ja, vi sagde hans navn), og bøger og film er dybt forankret i popkulturen. Det er det fantastiske, spraglede figurgalleri, der for alvor er drivkraften bag temaets magi.
Mange af karaktererne er blevet udødeliggjort i klodser som en del af LEGO® BrickHeadz™ sortimentet. Siden 2018 har temaet bragt os et pragtfuldt udvalg fra troldmandsverdenen, og dermed er det den perfekte samling for enhver ivrig fan, der gerne vil udstille sin fandom.
Så lad os dykke ned i storsalen og udforske de fantastiske karakterer, der er udgivet i denne samling, som alle fans bør eje.
LEGO BrickHeadz figurer har en perfekt udstillingsstørrelse og sprænger ikke Gringotts™-banken i indkøb.
Marcos Bessa fik den meget vigtige opgave at designe dem. Han siger: "Jeg kan godt lide de figurer, der udfordrer [klodsernes] [firkantede] form, men stadig er LEGO BrickHeadz. En figur, jeg især nød at skabe, var Nagini, slangen fra Harry Potter™."
"Generelt er jeg super tilfreds med, hvordan temaet har udviklet sig. Det er fantastisk for fans, der bare gerne vil bygge en karakter, men sættene lægger også op til tilpasning," tilføjer Marcos.
For eksempel at ændre professor Snapes frisure?
Tilbage i 2018 blev de første tre LEGO Harry Potter BrickHeadz-figurer lanceret, en ny slags byg-selv-merchandise til fans af troldmandsverdenen, der hyldede filmen Harry Potter og De Vises Sten fra 2001.
Et af disse sæt var Harry Potter og Hedvig (41615), den sødeste lille udstillingsgenstand, som repræsenterer mange års venskab mellem en ung troldmand og hans ugle, og med i modellen var også det berømte lynformede ar og et Gryffindor™-halstørklæde.
I 2018 udkom også Hermione Granger (41616), den klogeste heks på sin årgang, og hun havde sin helt egen LEGO tryllestav og tryllebog. Faktisk er hun den eneste karakter fra troldmandsverdenen (indtil videre), der optræder alene som LEGO BrickHeadz figur.
Det sidste sæt, der slog følge med de nævnte, var det meget populære Ron Weasley™ og Albus Dumbledore (41621). Detaljerne i dette sæt var på et helt nyt niveau, og Dumbledores avancerede kappeprint og realistiske skæg fik virkelig dette sæt til at springe i øjnene. De 1x1-kvartcirkelfliser, der forestiller Rons røde hår, blev specialfremstillet i en ny orange farve til dette sæt!
Senere dukker Ron op igen i et LEGO BrickHeadz sæt, der udkom i 2021 med ham, Hermione, Harry og Hagrid™, men denne gang med lidt mørkere hår.
Efter den sidste Harry Potter-film var der store forventninger til, hvad der mon ville komme næste gang. Fem år senere ramte Fantastiske skabninger det store lærred. En prequel, der introducerede os for et helt nyt galleri af magiske karakterer.
Nemlig, gør plads til LEGO BrickHeadz figurer i form af Newt Scamander™ og Gellert Grindelwald (41631). LEGO designeren har virkelig gjort en fantastisk indsats, så de næsten ligner karaktererne på en prik. Newt har sin karakteristiske vest, frakke og en aftagelig kuffert.
Og har du bemærket den mørke troldmands to forskellige øjenfarver?
Fra drager og nifflere til kentaurer og fønikser – troldmandsverdenen har introduceret os for en bred vifte af fantastiske magiske væsner.
En af de mest ikoniske er hippogriffen Stormvind fra Harry Potter og Fangen fra Azkaban™. Hagrid og Stormvind (40412) var det fjerde LEGO Harry Potter BrickHeadz-sæt, der blev lanceret i 2020. Det kunne kun fås som en gave ved køb (dvs. at man fik det gratis, hvis man købte for et bestemt minimumsbeløb af andre LEGO Harry Potter sæt).
Det gør sættet sjældnere og mere samleregnet end en horcrux!
Troldmandsverdenen rummer historier om kærlighed, venskab, sjov og mod. Fire karakterer, der har lært os vigtigheden af alt dette, er Harry, Hermione, Ron og Hagrid, som fik deres eget LEGO BrickHeadz sæt (40495) i 2021.
I dette sæt var der lavet en lille ændring i designet, så Hagrid kunne tårne sig op over de tre elever. Harry, Ron og Hermione er væsentligt mindre end deres oprindelige modeller fra 2018 (og dermed endnu mere bedårende) for at vise højdeforskellen mellem dem og den elskede dyrepasser.
Faktisk er Ron, Hermione, Harry og Hagrid alle udkommet i to versioner i LEGO BrickHeadz form, dog i forskellige størrelser.
Selvom vi ikke er slangehviskere eller omgås dødsgardister, var Voldemort, Nagini og Bellatrix (40496) en velkommen tilføjelse til sortimentet i 2021. Designet af denne trio skubbede til grænserne for LEGO BrickHeadz formlen, lige fra Voldemorts kappe, der dækkede hans ben, til Naginis spiralkrop. Og så er der Bellatrix! Det krævede hele 112 elementer bare at skabe hendes imponerende hår, hvilket er mere, end hvad nogle LEGO BrickHeadz sæt rummer i alt. Siriøst!
"Hogwarts er mit hjem." – Professor Trelawney
Dette berømte citat fra Harry Potter og Fønixordenen understreger, at skolen ville aldrig have føltes som et hjem uden alle de professorer, der dedikerede deres liv til at lære eleverne magi (hvis bare vi havde en transitnøgle til at føre os dertil).
Derfor fik vi i 2022 LEGO BrickHeadz sættet Hogwarts-professorer (40560), som indeholder byggemodeller af professor Snape™, professor McGonagall™, Skrækøje Dunder og professor Trelawney. Alle ikoniske på hver deres måde.
Sættet med Hogwarts-professorer er måske et af de sejeste i sortimentet med virkelig fantastiske detaljer (se bare Skrækøjes magiske glasøje). Uundværligt til samlingen.
I sine år som teenager på Hogwarts-skolen var Harry Potter forelsket en gang eller to. I 2023 gav LEGO BrickHeadz os muligheden for at få sød musik til at opstå mellem Harry Potter og Cho Chang (40616) iført deres Quidditch™-kollegiekapper: et sødt par og et sæt, der gav os en unik, arret hovedflise, og selvom den måske ikke er unik, er det altid skønt at få en udgave af det gyldne lyn.
Der var også masser af rivaler på skolen.
Endnu en tilføjelse til 2023-sortimentet var Harry Potters blonde ærkefjende Draco Malfoy™. Endelig fik han sin egen figur i denne dobbeltpakke sammen med Harrys modige konkurrent Cedric Diggory i sættet (40617) fra Turneringen i Magisk Trekamp. De flotte farver, unikke kollegiemønstre og tilbehør i form af en kost og en pokal gør dette til et fantastisk supplement til samlingen.
Det sidste sæt fra 2023 var en hyldest til de venner, Harry også fik uden for skolen. En særlig hilsen til medlemmerne af Fønixordenen, Kingo Sjækelbolt og den talentfulde heks Nymphadora Tonks™, som begge kæmpede tappert sammen med Harry i slaget om Hogwarts. Deres LEGO BrickHeadz figurer er smukt detaljerede, lige fra Sjækelbolts majestætiske kappe til Tonks' lilla hår!
Du vil helt sikkert nyde at bygge og samle på disse LEGO BrickHeadz figurer. Med det sortiment, der er kommet indtil nu, kan du skabe et imponerende spektrum af de farverige karakterer fra troldmandsverdenen. Og ikke bare det, men det er også en pladsbesparende måde at udstille på, så der er masser af plads til mere. Så mens du venter på de næste tilføjelser til samlingen, kan du jo overveje at lægge vejledningen til side og skabe dine egne fantastiske kreationer?