(0)
Brug små LEGO® Harry Potter™ sæt til at lave et stort statement

Byg en pladsbesparende LEGO® Harry Potter™ udstilling

Er du så vild med magiske LEGO® modeller, at Harry Potter™-sættene hober sig op på dine hylder? Vi kan hjælpe dig med vores bedste forslag til pladsbesparende valg i en fortryllende udstilling.

Der findes ikke noget bedre end at undslippe fra hverdagen og fordybe sig i en magisk LEGO model. Sæt Hedvigs tema på i baggrunden, skænk et glas af din yndlingseliksir, og brug berigende kvalitetstid på at skabe et imponerende sæt – i enhver forstand en fortryllende aften. Men det kan være en udfordring at udstille sin passion for troldmandsverdenen, især når mange af LEGO Harry Potter sættene er episke, detaljerede modeller (ja, vi mener dig, Hogwarts™-slottet (71043) …).

For os, der har lidt mindre plads at gøre med, er det vigtigt at kunne skabe kreative arrangementer med maksimalt visuelt indtryk på begrænset plads. Der findes masser af udstillingsværdige samlersæt til voksne, der kan passe ind i selv den mindste sovesal – eller måske endda i pulterrummet under trappen …

Lad os dykke ned i de bedste LEGO Harry Potter sæt, der kan bruges til at sammensætte en imponerende udstilling, når pladsen er snæver. Accio pladsbesparende sæt!

Fordel din kvalitetstid

Sættet Talende Fordelingshat (76429) omfatter over 30 vilkårlige lyde, så du kan blive fordelt til dit rette kollegium. Desuden har hatten den perfekte størrelse til at passe ind på en kompakt hylde sammen med dine andre LEGO Harry Potter kreationer.

Du kan udstille den gnavne Fordelingshat ved at camouflere den som en del af din garderobe, eller brug den i reolen som bogstøtte for din yndlings-bogserie (Harry Potter, selvfølgelig). Den sjove model er også fantastisk at stille på bordet til ethvert middagsselskab, så dine gæster kan blive fordelt foran alle andre. Jeg hører til Ravenclaw™ på Pottermore, på ære ...!

Dobby™ er en fri alf!

Troldmandsverdenen er fyldt med ikoniske karakterer, lige fra den frisindede og godhjertede Luna Lovegood™ til den snedige og ondsindede Dolora Nidkjær. Dog er ingen LEGO Harry Potter samling komplet uden en af de mest elskede og ædle karakterer fra serien – Husalfen Dobby™ (76421).

Giv Dobby en fremtrædende plads i vaskerummet eller tæt på din vasketøjskurv, klar til at snuppe herrens sok. Placer ham, så han titter frem mellem dine planter for at give ekstra dybde, eller tilføj ham til din modelhylde, så han kan hygge sig med dine andre pladsbesparende Harry Potter-sæt. Med bevægelige lemmer og hoved er det nemt at få plads til ham i enhver krog!

Højt at flyve

Et af Hagrids mange magiske væsner, der både begejstrede (og skadede – ups!) hans elever, er den fortryllende hippogrif Stormvind (76427), og sættet er en imponerende model at gå i gang med for enhver LEGO Harry Potter samler. Med bevægelige vinger og ben bliver denne fantastiske skabning et iøjnefaldende supplement til enhver magisk udstilling.

Nu vi snakker om pladsbesparende idéer, hvad så med at stille Stormvind i sin ikoniske bukkende stilling nær din fordør, så han byder dig velkommen, når du træder ind i dit hjem? Med sine bevægelige vinger og lemmer kan du endda udstille ham på en svævehylde, så han skaber kaos sammen med dine andre mystiske kreationer og fremtryller maksimal magisk effekt. Wingardium Leviosa …

Kast din patronus™

En anden model, der er synonym med Fangen fra Azkaban™ er 2-i-1-sættet Expecto Patronum (76414), som giver dig valget mellem at bygge Harry Potters hjorte-patronus™ eller professor Lupus' ulve-patronus – og indeholder begge minifigurer, så de kan udstilles ved siden af.

Med sine isblå farver og de ædle dyr er dette sæt en stilfuld tilføjelse til enhver hylde. Og selvom sættet er majestætisk for sig selv, kan du med fordel kombinere det med sættet Stormvind (76427) for at skabe din helt egen Forbudte Skov på en kompakt hylde. Ingen dementor™ kan vide sig sikker …

En stueplante, du ikke kan slå ihjel

Høreværnene frem! Til den sidste pladsbesparende Harry Potter-model skal vi en tur til en Botanik-lektion med den mest højlydte plante – den skrigende Mandrake (76433). Du kan slippe din indre professor Spire løs med denne legende udstillingsgenstand, og du kan endda trække planten op og sætte det bizarre væsen uden for potten (heldigvis uden de dødelige skrig).

Den ikoniske plante fra Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer kan udstilles som den perfekte tilføjelse til enhver vindueskarm eller et sofabord. En sjovere mulighed er at placere denne enestående plante blandt andre elskede stueplanter, idet dens bevægelige blade let kan camoufleres i omgivelserne, eller den kan presses ind på din kompakte hylde med Harry Potter-vidundere.

Lille plads, stor magi

Det er lige så nemt at låse op for disse LEGO Harry Potter pladsbesparende hemmeligheder, som det er at sige Alohomora. Og selvom det er en magisk oplevelse at få plads til disse sæt i kroge og sprækker rundt omkring i hjemmet, kan alle fem sæt også mageligt få plads på en 60 cm bred hylde (hvis de arrangeres omhyggeligt, selvfølgelig).

Den er i vinkel!