Byggeri med LEGO® klodser har hjulpet Inez med at få venner over hele verden

Byggeri med LEGO® klodser har hjulpet Inez med at få venner over hele verden

Inez Vasquez er fra Filippinerne. Ved siden af børnepasningen derhjemme er hun advokat med speciale i fast ejendom for en af landets store bygherrer.

Hun har to børn på fem og syv år, så der er meget at se til – men hun forsøger altid at få tid til at bygge med LEGO® klodser.

Hun ser det som sin personlige kreative kanal og som en modvægt til sit arbejde, der godt kan være stressende. Det giver hende en fornemmelse af ro i hverdagen.

"Jeg kender faktisk en del advokater, som godt kan lide at bygge med LEGO klodser."

Inez havde ikke nogen LEGO sæt, da hun var barn, fordi de var for dyre i Filippinerne. Det var hendes kærlighed til bøger, som ansporede hende til at købe sit første sæt i en alder af tredive år: det var et LEGO The Hobbit-sæt med Gandalf.

Da hun først havde fået smag for at bygge med LEGO klodser, gik hun i gang med at købe andre sæt fra temaer som LEGO Harry Potter™ og LEGO The Lord of the Rings™. I dag har hun ikke tal på, hvor mange sæt hun har, og det bedste af det hele er, at hun har fået en masse nye venner.

Kunsten at se sammenhænge og skabe forandring

Uanset om hun deltager i klodsfestivaler, hænger ud online eller bruger tid sammen med sin LUG (LEGO User Group), så er hun glad for det fællesskab, hun er blevet en del af som resultat af sin kærlighed til LEGO byggeri.

Hvad er LUG?

En LEGO User Group (LUG) er et sted, hvor LEGO fans kan komme tættere på hinanden, hvad enten man er nybegynder eller veteran. Man mødes i virkeligheden eller online og giver sig i kast med en masse forskellige LEGO aktiviteter, såsom at dele tips, vise LEGO modeller frem til udstillinger, socialisere, diskutere LEGO nyheder og dele/handle med sæt.

"Jeg er meget genert ... Jeg var allerede fyldt tredive, og jeg havde fundet mig nogenlunde til rette med min faste kreds af venner. Jeg troede egentlig ikke, jeg skulle have flere venner ... og nu har jeg pludselig dobbelt så mange venner."

Hun administrerer PMS LUG, en undergruppe af PhLUG, som er en LEGO User Group i Filippinerne.

"Det er en stor hjælp at have en gruppe venner, der er ligesom dig. Det er rart at kunne tale om det, du holder af, og dele det med en gruppe af mennesker – særligt mennesker, som er tætte på dig.

De spiser endda morgenmad sammen – et måltid, som de meget passende kalder "Brickfast".

Der er mange forskellige LUGs, som AFOLs (Adult Fans of LEGO) kan være medlem af rundt omkring i verden.

"Det har gjort min verden større. Det har udvidet mit perspektiv og introduceret mig til så mange vidunderlige mennesker, som jeg ellers aldrig ville have mødt."

Hun er også medlem af Women's Brick Initiative (WBI) – et fællesskab, som arbejder på at styrke, støtte og inspirere kvinder og piger rundt omkring i verden gennem LEGO byggeri – og Brick Alliance, som er en AFOL-gruppe, der arbejder med diversitet og inklusion i LEGO verdenen.

Inez føler, at hun er meget heldig at have fundet en så sammentømret vennegruppe, som hun kan dele sin passion med hver dag og skabe forandringer med.

Gode råd og hendes egen rejse mod at få det bedre

Hendes råd til dem, som overvejer at begynde at bygge med LEGO klodser, er: "Folk vil altid have en mening om, hvordan et voksent menneske bør opføre sig og bruge sin tid, men du er nødt til at gøre det, som gør dig glad."

Inez vil hellere bruge penge på LEGO sæt end på noget, som alligevel ender med at forsvinde.

"Det er et meget robust og alsidigt produkt. Du kan bygge rigtig mange forskellige ting med det, selv med indholdet fra en lille boks."

Efterhånden som hun lærte teknikkerne at kende, begyndte hun er ændre på sættene og bygge sine egne modeller. Nu har hun specialiseret sig i at lave imponerende modeller af blomster fra sit hjemland, Filippinerne, og hendes biologiuddannelse er en stor hjælp.

Inez' smukke blomstermodeller er en hyldest til hendes hjemland

For Inez er LEGO sættene også en måde at komme tættere på sin mor på. I 2017 gav hendes mor hende et sæt i julegave, som hun virkelig havde ønsket sig. Hun fik aldrig åbnet det, og tre måneder senere døde hende mor.

"Det er et enormt afsavn ... men jeg har stadig sættet, og jeg siger altid til mig selv, at jeg stadig har en sidste gave fra min mor."

"Når jeg på et tidspunkt får det bedre, har jeg tænkt mig at bygge sættet, men lige nu venter jeg stadig på, at det sker."

Inez' historie viser, at LEGO klodser ikke blot er et stykke legetøj ... det er så meget mere. Det er tidsfordriv, et håndværk, en trøst, en beroligende beskæftigelse ... det er sågar en måde at komme tættere på andre mennesker på.

Er du på udkig efter mere?

På siden Voksne velkomne kan du se vores samling af sæt og artikler, der er henvendt til voksne!