Lager- & Transportlærling

Om uddannelsen
I en kreativ virksomhed som LEGO Koncernen skal der være nogle, der skaber orden og system i tingene. Derfor er vores kollegaer i Lager- og Transport nøglemedarbejdere, der bl.a. er med til at sikre at millioner af LEGO® klodser hver dag kommer fra a til b, på den helt rigtige måde og det helt rigtige tidspunkt. Det er også takket være dem, at vores lagerstyring spiller, og i sidste ende er det deres fortjeneste at produktionen kører, og at al den legetøj, vi producerer,
kommer ud til LEGO fans verden over.

Som Lager -og Transportlærling kan du udføre både lager og transportfunktioner. Du bruger dine logistiske evner og strukturelle tilgang, når du arbejder med bl.a. IT lagerstyring, kontroloptælling, materialeflow og er med til at definere hvordan al materiale, til og fra LEGO Koncernen, distribueres. Du vil blive en del af det team, som transporterer LEGO klodserne rundt i Billund.

Uddannelsens opbygning
Uddannelsen består af et grundforløb på 20 eller 40 uger, og herefter veksler du mellem skole og praktik i LEGO Koncernen. På dit skoleforløb får du undervisning i bl.a. køreuddannelse (fx kategori B, C og C/E stort kørekort), lagerøkonomi, kundebetjening - lager, IT-lagerstyring, logistik og samarbejde, ergonomi, sundhed og arbejdsmiljø. Alt sammen noget du får rig mulighed for at prøve af i praksis, når du er i praktikken hos os. Efter trin 2 har du mulighed for at videreuddanne dig til trin 3 som lager- og terminaldisponent.

Søg ind på uddannelsen i dag
I øjeblikket har vi desværre ingen ledige elevpladser inden for dette område.
Vi opfordrer til at holde øje med hjemmesiden i februar og september, hvor vi slår nye stillinger op.