Bag om LEGO® DREAMZzz™

Bag om LEGO® DREAMZzz™

LEGO® DREAMZzz™ er en vidunderlig fantasyserie, der handler om en gruppe helt almindelige børn, som opdager, at drømmeverdenen faktisk eksisterer i virkeligheden og indeholder alt det, alle nogensinde har drømt om! Mateo, Izzie, Cooper og Logan tilbringer deres nætter i drømmeverdenen, hvor de forsøger at redde børn fra den onde Mareridtskonge ...

LEGO DREAMZzz sættene indeholder byggevejledninger i tegneseriestil, som inviterer børn til aktivt at deltage i historien og giver dem friheden til at selv at vælge, hvordan den endelige model skal se ud. Det er bare klodserne, vejledningen og dine børn.

Hvor kom idéen til LEGO DREAMZzz fra?

Vi har arbejdet på vores helt nye tema siden 2019 – aldrig før har vi brugt så lang tid på at lave research til et nyt tema.

I løbet af 3½ år har vi interviewet over 30.000 børn og kunder om alt lige fra historien til legeoplevelsen, de historiebaserede byggevejledninger og produkterne. Processen har både været ekstremt udfordrende og ekstremt berigende (det er f.eks. ret svært at holde noget hemmeligt, når man samtidig fortæller 30.000 mennesker om det ...).

Gennem vores research lærte vi, at drømme hjælper børn med at udforske deres kreativitet og fantasi uden begrænsninger, fordi alt kan lade sig gøre i drømme.

To ud af tre af de adspurgte børn sagde, at drømme var en fantastisk mulighed for at udfolde deres kreativitet og en meget vigtig måde at bearbejde komplekse følelser på.

Spol frem i tiden, og så blev LEGO DREAMZzz skabt ...

Hvad handler LEGO DREAMZzz om?

Historien handler om en gruppe børn i skolealderen, der en skæbnesvanger nat opdager, at drømmeverdenen findes.

Og det er nok det vigtigste at vide om LEGO DREAMZzz – at drømmeverdenen er virkelig. Det er et sted bestående af mange forskellige riger, der bare venter på at blive udforsket, lige fra det futuristiske Cyberrige til det supersøde Slikrige.

Hvert eneste rige er fyldt med utrolige væsener, der kun kan eksistere i en drømmeverden. Alt, du nogensinde har drømt om, eksisterer i den verden – uanset om du kan huske det eller ej. Og det er jo fantastisk!

Men ligesom i alle andre gode historier er der også skurke. Drømmeverdenen er truet af den onde Mareridtskonge og hans grimspawn-hær, der ødelægger drømmene for de sovende børn. Og de onde mareridt vil overtage drømmeverdenen ... Og også den vågne verden ...

Nå, tilbage til vores helte ...

Om dagen lever de helt almindelige liv med helt almindelige problemer, ligesom alle andre børn. Dramaer i skolegården, konflikter mellem venner og lektier, der skulle have været afleveret i går – alle de problemer, børn vil kunne genkende fra deres eget liv.

Men deres nætter er alt andet end almindelige. Mateo, Izzie og vennerne skal redde uskyldige drømmende børn fra den onde Mareridtskonge ved at lære at drømmebygge, som er en helt særlig evne i drømmeverdenen. For at drømmebygge skal man bruge al sin kreative fokus på at skabe genstande, redskaber, fartøjer, hjælpere – alt, man kan forestille sig – mens man drømmer.

Det er en svær process, der kræver, at børnene stoler på sig selv og overvinder deres egne udfordringer, f.eks. Izzies impulsivitet, Coopers perfektionisme og Mateos frygt for, hvad andre tænker.

Og i takt med at børnene styrker deres byggeevner i drømmeverdenen, vokser de også som mennesker i den virkelige verden.

Hvad med sættene?

Som du nok allerede har regnet ud, introducerer LEGO DREAMZzz konceptet ikke bare én, men hele to nye verdener: den vågne verden, der er baseret i virkeligheden, og den fantastiske drømmeverden.

Hvert sæt indeholder det bedste fra begge verdener og blander forskellige interesser, og resultatet er modeller, der ikke ligner nogen andre LEGO sæt, og som opfordrer børn til selv at vælge, hvad de vil bygge.

Sættene er designet til at opmuntre børn til at gøre ligesom karaktererne i serien – at tage noget fra den virkelige verden og lave det om til noget helt nyt og unikt. Tag f.eks. fru Castillos madvogn, som i drømmeverdenen bliver kombineret med hendes kæledyr, en skildpadde!

Til LEGO DREAMZzz har vi ændret den måde, byggevejledningerne er udformet på. Ca. 80 % af en LEGO DREAMZzz model bygges ved hjælp af vejledningen. Denne del af vejledningen er nu lavet om, så den nærmest ligner en tegneserie med illustrationer, der giver børn inspiration til at bygge med på historien. I den sidste del af byggevejledningen kan byggere helt selv vælge, hvordan de vil afslutte modellen.

Tanken er, at børn skal kunne ændre og tilpasse modellen løbende, mens de leger. Som da Mateo pludselig fik brug for en motorcykel i drømmeverdenen og derfor forvandlede sin ven Z-Blob til en.

Illustrationerne og den nye byggeproces inspirerer børn til at klare missioner og giver dem mulighed for at træne deres evner til problemløsning og udfordre deres fantasi.

Og som en ekstra bonus indeholder LEGO DREAMZzz en kombination af forskellige interesser i hvert sæt, hvilket aldrig er set før i LEGO sæt.

For uanset om dine børn er vilde med dyr, biler, rummet, arkitektur eller noget helt andet, så er der med garanti et LEGO DREAMZzz sæt, der passer til dem.

Alle mennesker drømmer, og derfor inviterer LEGO DREAMZzz alle børn fra hele verden til at være med.

Besøg vores Om-side for at læse mere om karaktererne, historien og sættene.

Vi ses i drømmeverdenen! (Og hvis du møder Mareridtskongen, så sig, at du ikke har set os ...)

Ofte stillede spørgsmål