Optimale skærmtidsvaner for børn

Optimale skærmtidsvaner for børn

Børn og skærmtid.

Det er en af de ting, vi forsøger at gøre rigtigt som forældre, men der er desværre ikke en magisk bog, hvor vi kan slå svarene op.

For der findes ikke nogen måde at holde øje med og styre børnenes skærmtid på, som passer til alle.

Vi ved, at du gerne vil sikre en velafbalanceret og bevidst tilgang til brug af teknologi, og det betyder, at du måske overvejer at indføre en digital pause for hele familien eller leder efter en løsning til at begrænse den tid, dit barn bruger på videospil.

Men lad os starte med at tage et kig på de skridt, du kan tage i dag for at gøre skærmtiden mere positiv, og nogle af de sunde online-vaner, du kan prøve at indføre.

Og vi tager hatten af for dig, hvis du allerede er i gang.

Online-tid bør være kvalitetstid

Vi er konstant omgivet af skærme, men anbefalingerne om, hvor meget skærmtid der er godt for børn og unge, er ofte forvirrende og modsatrettede.

En ting, som mange eksperter er enige om, er dog, at det er vigtigt at ændre fokus fra at begrænse skærmtiden til at forbedre kvaliteten af børns oplevelser online.

Det betyder ikke, at du ikke bør sætte grænser for skærmtid derhjemme (for det bør du helt bestemt), men at det også er vigtigt at sikre børnene positive digitale oplevelser, så den tid, de bruger i den digitale verden, er så gavnlig for deres udvikling som muligt.

I en UNICEF-rapport lyder det: "Børn, der deltager i adskillige online-aktiviteter, har en tendens til at besidde bedre digitale færdigheder sammenlignet med børn, der deltager i færre aktiviteter." I rapporten anbefales forældre at hjælpe deres børn med at finde nye og spændende ting, de kan lave online, som kan styrke læring og personlig udvikling.

Ved at opmuntre børn til at udforske deres interesser via teknologi, hjælpe dem med at bruge inspirerende og lærerigt indhold og give dem råd om online-sikkerhed kan vi bruge online-oplevelser positivt.

Helt kort. Hvis du er på udkig efter pålidelig information om online-sikkerhed, er vores guide til at få styr på den digitale verden som familie et godt sted at starte. Derudover er der vores Build & Talk-aktiviteter, som kan hjælpe forældre med at tackle disse emner i et afslappet, sjovt og engagerende miljø for at sikre, at intet står i vejen for dit barns trivsel.

Brug online-oplevelser positivt

Adgang til lærerige materialer Mulighed for at udvikle evner til problemløsning, mens der spilles videospil. Forbydende måder at tilbringe tid på sammen med venner og familie.

Der er mange gode grunde til at byde online-oplevelser velkommen som en del af vores børns livsstil. Hvis du skulle være lidt forvirret, har vi lavet en kort liste med et par af de ting, som overvåget og struktureret skærmtid kan hjælpe børn med:

- Lære online

- Udforske deres kreativitet

- Styrke evnen til selvudfoldelse

- Udvikle en følelse af at høre til

- Deltage i interaktive familieaktiviteter

- Udvikle positive online-relationer med venner

Ingen har sagt, at det ville være let at være forældre i en digital tidsalder, men hvis vi arbejder for en sund digital kost, ved vi, at vi gør et godt stykke arbejde.

Sådan kan du sikre din familie en sund digital kost

- Sats på kvalitet. Hjælp dine børn med at vælge online-aktiviteter, der er udfordrende og bygger på kreativitet for at fremme deres udvikling og opbygge deres færdigheder.

- Få børnene til at bevæge sig. Lav en musikvideo, film et actionfyldt eventyr, og prøv at opmuntre dem til at bruge apps, der både stimulerer til kreativ og fysisk aktivitet. Få desuden børnene væk fra stolen eller sofaen ved at indføre regelmæssige pauser.

- Tilbring tid sammen. Arranger sjove online-aktiviteter, hvor familietid er i højsædet, og hold altid kommunikationslinjerne åbne. Det indebærer bl.a. at tale om digitalt indhold, dele metoder til, hvordan man beskytter sig online, og at forsikre dine børn om, at du altid gerne vil snakke med dem, hvis de har spørgsmål og bekymringer om teknologi.

- Gå foran med et godt eksempel. Læg telefonen væk, mens du snakker med dine børn. For når det kommer til stykket, hvordan kan du så forvente, at de har en velafbalanceret og bevidst tilgang til brug af teknologi, når de oplever, at du ikke selv kan holde dig fra den?

- Hold en digital pause. Aftal, hvor og hvornår børnene må bruge digital teknologi, og overvej at tage en pause fra skærmen en hel dag eller en uge. Du kan også forvandle hjemmet til et digitalfrit område i weekenderne eller indføre mobilfri rum.

- Sæt trivsel i højsædet. Sørg for, at børnene laver lektier, før de får lov til at bruge skærmtid på fornøjelser, og – for at sikre en god nattesøvn – overvej at fjerne digitale enheder fra børneværelset eller begrænse brugen før sengetid.

- Endelig er det vigtigt at nyde tiden offline. Teknologi kan være fantastisk, men det er vigtigt at sikre en god balance mellem den tid, der tilbringes online og offline. Lav aktiviteter sammen som familie. Det kan være at bygge med LEGO® klodser, dyrke sport, komme ud i naturen, læse bøger eller tage ud at cykle sammen.

Med alt dette i tankerne, så lad os begynde at betragte skærmtid som et supplement til børns hverdag – uden at lade den overtage.