Den store bølge vækkes til live i LEGO® klodser

Den store bølge vækkes til live i LEGO® klodser

Hokusai var en meget produktiv kunstmaler, der skabte omkring 30.000 malerier, skitser og tryk i sin karriere, men særligt ét meget stærkt og smukt værk blev til et af de mest reproducerede kunstværker i historien: Den store bølge ud for Kanagawa.

Bølger og vand var en kæmpe inspirationskilde for Hokusai i flere årtier, og det er stadig et populært motiv i Japan i dag, fordi hans fortolkning af naturens kræfter og menneskets oplevelse af dem rummer et tidløst budskab. Dette mesterværk er en imponerende påmindelse om, hvor skrøbeligt et menneskeliv er.

Den store bølge ud for Kanagawa

Dette imponerende japanske kunstværk er det seneste i rækken af mesterværker, der er blevet forvandlet til tredimensionel LEGO® vægkunst.

Lyt til hele LEGO Art soundtracket her.

Træsnit og LEGO® klodser

Det originale tryk blev lavet efter et træsnit udført i den japanske kunstgenre ukiyo-e, som havde sin storhedstid fra 1600- til 1800-tallet. Denne særlige og omhyggelige form for kunsthåndværk krævede et helt hold af specialister.

Forlæggeren instruerede kunstmaleren i, hvad der ville kunne sælges. Træskæreren overførte et billede til en tynd træplade og justerede skygger og linjer. Populære farver (såsom preussisk blå) blev valgt, inden træsnittet endelig kunne trykkes på et stykke stof eller papir. Nu var det klar til at blive masseproduceret og solgt.

Trykket blev derefter distribueret i mange former over hele verden. Genrens indflydelse kunne ses med det samme, særligt i Europa, hvor mange kunstmalere lod sig inspirere – og snart var genren verdensberømt.

"Den havde stor indvirkning på datidens unge kunstmalere," siger Naoko Mikami, japansk kurator og kunstekspert. "Kompositionen er meget kraftfuld og virker samtidig som om, den ikke lader sig underlægge nogen regler. Det var meget anderledes end det, der blev produceret i Europa på denne tid."

Og nu er værket genopstået som et LEGO Art sæt, som du kan bygge og hænge op på væggen derhjemme.

Bag bølgen

Trykket Den store bølge ud for Kanagawa er en del af en serie med titlen Seksogtredive udsigter over Fuji-bjerget. Billedet viser en kraftig bølge, der ser ud, som om den er større end Japans højeste bjerg, som ses i baggrunden af billedet.

Dette tryk adskiller sig fra resten af serien, som består af rolige landskaber, marker og skove, hvor Hokusai viser, at han mestrer at indfange naturlige landskaber.

Alfred Haft, kurator for japansk kunst på The British Museum, mener at dette tryks popularitet skyldes mere end blot den bølge, der er billedets fokus.

"Himlen bliver næsten aldrig fremhævet som interessant ved dette tryk," siger Alfred. "Oftest er det bådene og bølgerne, men jeg synes, at skyerne skaber bevægelse i området over det centrale motiv, og måske bidrager de dermed til det turbulente udtryk."

Bølgens altoverskyggende størrelse i forhold til Fuji-bjerget gør den endnu mere imponerende og kraftfuld, og bådene, der bliver kastet rundt på bølgerne, varsler fare og usikkerhed.

Og denne følelse af bevægelse og turbulens, som er så vigtig en del af trykket, var noget af det mest udfordrende ved at forvandle det til et LEGO sæt.

Den tredje dimension

Kunst viser ofte stille og rolige situationer eller et fredfyldt landskab, men Den store bølge ud for Kanagawa har derimod indfanget havets bevægelse og kraft.

Og det var vigtigt for designerne at overføre de kraftfulde bevægelser og den følelse, de vækker i beskueren, til LEGO sættet.

"Vi var nødt til at spørge os selv: 'Hvordan kan LEGO elementernes form og struktur bruges til at understrege og indfange det udtryk og de følelser?'" siger Fiorella Groves, LEGO Arts kreative chef på sættet med Den store bølge ud for Kanagawa.

"Det gjorde designprocessen virkelig interessant for teamet, som måtte opbygge LEGO pladerne i lag for at skabe de rigtige former."

Det tredimensionelle aspekt udgjorde endnu en udfordring, fordi Hokusai oprindeligt havde været omhyggelig med at skabe det virkningsfulde motiv i blot to dimensioner.

"Vi skulle prøve at tænke os til, hvad Hokusai rent faktisk forestillede sig," fortsætter Fiorella. "Og det var lidt sjovt, at det, vi var i gang med at skabe, var en tredimensionel gengivelse af et værk i to dimensioner, som oprindeligt var skabt på baggrund af en tredimensionel vision!"

Kunst er for alle

Kunsten kan samle kulturer, nationaliteter – og tidsaldre. Der er noget helt særligt ved, at et flygtigt øjeblik, som en kunstmaler nedfældede for næsten to hundrede år siden, nu får nyt liv som tredimensionel vægkunst, der vil pryde LEGO byggeres og kunstelskeres hjem over hele verden.

Kunne du lide at læse om Den store bølge ud for Kanagawa? Så prøv at lytte til hele LEGO Art soundtracket her.

Bliv LEGO® Insider!

Optjen bonuspoint, og bliv en del af vores fællesskab af fans.

Vil du ha' mere?

Besøg Adults Welcome-siden for at se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!