De 10 bedste Harry Potter™ gaver til voksne

De 10 bedste Harry Potter™ gaver til voksne

Lige siden, vi første gang blev introduceret for "drengen, der ikke kunne slås ihjel", har Harry Potter™ og troldmandsverdenen tryllebundet vores fantasi.

Derfor synes vi, det er på tide at udvælge nogle af de bedste Harry Potter-gaver til fans blandt vores voksende udvalg af LEGO® sæt.

Vi har alt fra store udfordrende modeller til små samlerobjekter. Snup et glas ingefærøl, så klarer vi resten. Revelio!

LEGO® Harry Potter™ Troldmandsbanken Gringotts™ – samlerudgave

"Gringottsbanken! Der er intet sikrere sted." – Hagrid, Harry Potter og De Vises Sten

Et af de første magiske steder, Harry Potter besøgte, var troldmandsbanken Gringotts. Dette samlersæt med 4.803 elementer giver dig muligheden for at genskabe bankens overdådige foyer og flotte mezzaningulv foruden et pengeskab i væggen. Du kan også bygge en spiralformet vognbane med en mekanisme, der stopper vognen ved hver af de 3 underjordiske bankbokse – herunder Bellatrix' boks, som har en magisk overraskelse indeni!

LEGO® Harry Potter™ Hogwarts™-slottet og omgivelser

"Hogwarts er mit hjem." - Sibylle Trelawney, Harry Potter og Fønixordenen

Hogwarts™ er den skole, vi alle gerne ville gå på. Du kan få det næstbedste med LEGO Harry Potter sættet Hogwarts-slottet og omgivelser. Med det store sæt, der indeholder 2.660 elementer, kan du bygge hovedtårnet, astronomitårnet og storsalen samt klippelandskabet, Den sorte sø og områdets stier og broer. De øjeblikkeligt genkendelige detaljer og mange overraskelser (bl.a. mikromodeller af Beauxbatons-kareten og Durmstrang-skibet) vil få dig til at føle, at du faktisk er der.

LEGO® Harry Potter™ Hogwarts™-ekspressen – samlerudgave

"Vil I købe noget?"Kioskheksen, Harry Potter og De Vises Sten

I anledning af LEGO Harry Potters 20-års jubilæum lancerer vi denne samlerudgave af det røde damptog, som eleverne rejser med fra perron 9¾ til Hogwarts. Modellen er spækket med autentiske detaljer såsom lokomotiv, kulvogn og passagervogn med 3 kupéer. Og med 20 minifigurer kan du have det sjovt med at genskabe dine yndlingsøjeblikke fra bøgerne og filmene.

Hvis du har brug for at blive mindet om, hvad der skete, kan du læse artiklen De mest magiske scener, der finder sted ombord på Hogwarts™-ekspressen.

LEGO® Harry Potter™ Hogwarts™-ikoner – samlerudgave

"Harry Potter har fanget lynet. Gryffindor har vundet!" – Lee Jordan, Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer

Harrys runde briller. Det gyldne lyn. En chokoladefrø. Der findes så mange ikoniske genstande i troldmandsverdenen, at vi bare måtte samle dem i et sæt. Sættet med Hogwarts-ikoner indeholder alle dem, vi lige har nævnt, foruden eliksirer, tre eksklusive gyldne minifigurer og sidst, men ikke mindst, en stor klodsbygget udgave af Hedvig med den meget eftertragtede invitation til Hogwarts.

LEGO® Harry Potter™ BrickHeadz™ Hogwarts™-professorer

"Slå op på side trehundredeogfireoghalvfems." – Severus Snape™, Harry Potter og Fangen fra Azkaban™

Alle har en yndlingslærer, og alle ægte Harry Potter-fans har også en yndlingsprofessor på Hogwarts. Med LEGO BrickHeadz Hogwarts-professorer kan du bygge modeller af professor Snape™, professor McGonagall™, professor Dunder og professor Trelawney. Hvis én af dem er din yndlingsprofessor, så er det her sættet for dig.

LEGO® Harry Potter™ Husalfen Dobby™

"Dobby har ingen herre. Dobby er en fri alf." – Dobby™, Harry Potter og Dødsregalierne – Del 1

Den elskelige husalf Dobby vækkes til live i dette klodsbyggede sæt med bevægeligt hoved, ører, arme og fingre. Den smukke udstillingsmodel er den perfekte gave til yngre og ældre fans. Sættet indeholder Harry Potters sok, tante Petunias svævende kage og Romeo Gådes dagbog.

LEGO® Harry Potter™ Grumsted Plads 12

"Kræ lever kun for at tjene Black-slægten." – Kræ, Harry Potter og Fønixordenen

Et normalt udseende byhus omdannes til Fønixordenens skjulte hovedkvarter. Denne bygning i 3 etager deles på magisk vis i to og afslører Black-familiens hjem i et sæt, der indeholder 9 minifigurer og en minikat – Skævben, selvfølgelig.

LEGO® Harry Potter™ BrickHeadz™ Draco Malfoy™ og Cedric Diggory

"Jeg har aldrig fået sagt tak, fordi du gav mig et vink om dragerne." – Cedric Diggory, Harry Potter og Flammernes Pokal

I dette udstillingssæt finder du Harry Potters blonde ærkefjende, Draco Malfoy™, og hans rival i Turneringen i Magisk Trekamp, Cedric Diggory. Figurerne er iført de kollegieuniformer fra Slytherin™ og Hufflepuff™, som de bærer under Quidditch™-kampene, og sættet indeholder to kosteskafter og den meget eftertragtede kollegiepokal.

LEGO® Harry Potter™ Gryffindor™-kollegiets banner

"Men hvis du er sikker, så må det hellere blive ... Gryffindor!" – Fordelingshatten, Harry Potter og De Vises Sten

Hvis du kender én, der virkelig gerne vil tilhøre Gryffindor™-kollegiet, så har vi den perfekte gave. Gryffindor-kollegiets banner kan bruges som udsmykning på væggen, og hvis du åbner det, finder du en model af opholdsrummet med pejs, lænestole og skakspil. Og hvis du leder efter en gave til én, der hører til et andet kollegium, så bare rolig – vi har selvfølgelig også bannerne for Slytherin, Ravenclaw™ og Hufflepuff.

LEGO® Harry Potter™ BrickHeadz™ Kingo Sjækelbolt og Nymphadora Tonks™

"Dumbledore har klasse."Kingo Sjækelbolt, Harry Potter og Fønixordenen

Fønixordenen består af nogle mindeværdige hekse og troldmænd, og vi har inkluderet to af de mest fremtrædende medlemmer i dette sæt. Detaljer som Nymphadoras lyserøde hår og Kingos imponerende gevandter er fremragende gengivet i LEGO BrickHeadz-stil.

WIZARDING WORLD and all related trademarks, characters, names, and indicia are © & ™ Warner Bros. Entertainment Inc. Publishing Rights © JKR. (s23)

Vil du ha' mere?

Besøg Adults Welcome-siden for at se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!