(0)
De bedste LEGO® blomster til valentinsdag

De bedste blomster til valentinsdag 

Leder du efter de bedste blomster til valentinsdag? Overrask din elskede med en langtidsholdbar gave fra LEGO® Botanicals-serien. Dette udvalg består af en række forskellige blomster og planter, herunder blomster til valentinsdag, som ikke er roser. Det, der gør disse blomster så specielle, er, at de er fremstillet af LEGO klodser – så de visner ikke! Disse betænksomme gaver vil pynte hos din elskede i lang tid – og det er ikke nødvendigt at have grønne fingre. 

Vores LEGO sæt med blomstertema giver en sjov og afslappende byggeoplevelse, hvilket gør dem til den perfekte gave med mulighed for at bruge kvalitetstid sammen. Denne valentinsdag kan du gøre noget andet, end du plejer, og give en helt unik gave – en smuk blomsterdekoration og glæden ved at bygge sammen som par.  Slip din indre blomsterhandler løs, og lad din elskede fordybe sig i naturen. Her er vores udvalg af tidløse blomsterdekorationer, du kan give som gave til valentinsdag.

De bedste buketter til valentinsdag

Hvis du leder efter en mere ekstravagant gave til valentinsdag, er en smuk buket roser eller vilde blomster måske præcis det, du er på udkig efter.  

Vælg en sikker og velafprøvet valentinsgave med sættet LEGO® Botanicals Buket roser (10328), eller prøv sættet Buket af pink roser (10374) som en afveksling fra denne klassiker.  

Du kan også vælge at give et sæt i gave, som vækker minder om en fredfyldt eng med vilde blomster som kornblomster, riddersporer og lupiner, med sættet Buket af vilde blomster (10313). Eller forær en, du holder af, en farvestrålende buket med sættet Smuk pink blomsterbuket (10342)

LEGO Botanicals-buketter indeholder både klassiske blomster som margueritter, valmuer og løvemund og vildere variationer som vild kørvel og lavendel. Du kan skabe en unik buket ved at kombinere disse klassiske blomster med andre sæt, så du kan give en helt særlig gave. 

LEGO Botanicals-serien indeholder et stort udvalg af forskellige smukke buketter, som er perfekte til valentinsdag. Disse smukke blomstersæt er perfekte gaver til enhver, der elsker blomster.

LEGO® Botanicals Tulipanbuket

Fejr valentinsdag ved at bringe et strejf af forår ind i dit hjem med sættet LEGO® Botanicals Tulipanbuket (11501). Dette sæt med blomsterudsmykning til hjemmet har virkelighedstro blade, justerbare stilke og fem farvestrålende varianter af tulipaner og vil helt sikkert vække glæde hos modtageren. Og ikke nok med det – den højeste blomst i dette sæt er 36 cm høj, hvilket er samme størrelse som en virkelig tulipan. 

Dette sæt er fyldt med betydning. Tulipaner repræsenterer perfekt kærlighed, håb, fornyelse og skønhed. Hver farve har også en særlig betydning. Orange repræsenterer entusiasme, gul symboliserer opmuntrende tanker, og lyserød udtrykker hengivenhed.  

Giv denne blomsterpynt til hjemmet til en person, der fortjener at opleve forår året rundt. Sættet indeholde to sæt byggevejledninger, så I kan have det dobbelt så sjovt. Saml de strålende grønne knopper og farvestrålende blomster sammen med en ven eller en, du har kær.

LEGO® Botanicals Blomstervæg

Vidste du, at kameliablomster er et fantastisk alternativ til roser? Disse smukke blomster og blade repræsenterer kærlighed og loyalitet i visse kulturer. Sættet LEGO® Botanicals Blomstervæg (11503) indeholder både små og store kameliaer og andre meningsfulde blomster som f.eks. ranunkel og hortensia. Slip din indre blomsterbinder løs med dette sæt, og arranger blomsterne præcis, som du vil. 

Denne friske blomstervæg er perfekt til enhver, der vil bygge noget andet end en klassisk buket. Når du er tilfreds med dit værk, kan du vise din blomsterdekoration i liggende eller stående format – og der er ikke brug for en vase. 

Føler du dig ekstra kreativ? Sæt flere rammer sammen (sælges separat) for at skabe endnu større og mere spændende dekorationer. Sættet Blomstervæg holder sig smukt og friskt, uden at du behøver at vande det.

LEGO® Botanicals Fredslilje

Navnet på denne elegante blomst henviser til dens betydning. Fredsliljer repræsenterer fred, håb, harmoni og fornyelse. Sættet LEGO® Botanicals Fredslilje (11504) giver en beroligende byggeoplevelse, hvor man bygger liljer i tre forskellige blomstringsfaser. Hver vækstfase omfatter særlige sjove detaljer og former, du kan opdage. 

Sættet indeholder en ferskenfarvet urtepotte, hvilket gør dette byggeri til en fryd for øjet. Disse LEGO fredsliljer vil trives i ethvert miljø – selv hvis du ikke har grønne fingre. Er du klar til nye begyndelser?

LEGO® Botanicals Margueritter

Vis din kærlighed ved at give en anden denne smukke buket margueritter. Disse små blomster er solskin i blomsterform og en perfekt påmindelse til en af dine kære om, at vedkommende gør dig glad. Sættet LEGO® Botanicals Margueritter (11508) indeholder tre store margueritter, tre stilke beroligende lavendel og to stilke små margueritter. Hvis du kigger nøje efter, vil du få øje på en mariehøne, der kan bringe held og lykke. 

Udstil dine færdigbyggede margueritter med stolthed. Dette byggeri passer perfekt sammen med andre LEGO Botanicals-byggerier og ser også godt ud for sig selv.

LEGO® Botanicals Blomstrende kaktus

Det kræver, at man tænker lidt anderledes, at give nogen en kaktus til valentinsdag. Lad dig ikke narre af denne plantes lidt rå udseende – sættet LEGO® Botanicals Blomstrende kaktus (11509) er en langt venligere version af busken med den unikke form. Vis en ven eller en, du har kær, at kærlighed kan trives i ethvert miljø, med denne kaktus i fuld blomst. 

Blomstrende kaktus er et byggesæt til alle, som elsker kaktusser eller sukkulenter. Denne karakterfulde plante, som har lyserøde blomster og gule knopper, vil passe perfekt sammen med andre blomster i Botanicals-serien (sælges separat).

LEGO® Botanicals Hibiscus

Et andet alternativ til roser er den strålende, syrenfarvede hibiscus. Denne tropiske blomst symboliserer skønhed, kreativitet og visdom, og den vil helt sikkert få det bedste frem i alle. Med justerbare kronblade og blade kan byggere sætte deres hibiscus præcis, som de vil, og skabe deres helt eget smukke og farvestrålende byggeri.  

LEGO® Botanicals Hibiscus (10372) forbliver strålende og smuk uden ekstra pleje. Nu vil du altid blive mindet om dens budskab – skønhed findes overalt!

LEGO® Botanicals Mini-orkidé

Du behøver ikke at vente en evighed på, at denne orkidé blomstrer – alt, hvad du behøver, er en rolig eftermiddag eller en aften fyldt med sjovt byggeri. Med dette virkelighedstro byggeprojekt kan du nyde en hel gren med ferskenfarvede blomster året rundt. 

LEGO® Botanicals Mini-orkidé (10343) er mindre end en almindelig orkidé, men mindst lige så smuk. Med sine justerbare blade og blomster i forskellige vækststadier er denne tropiske blomst et charmerende symbol på nye begyndelser.

Leder du efter flere LEGO® Botanicals-sæt? 

Uanset om det er en strålende marguerit, en flot hibiscus eller en opmuntrende buket, er blomster den perfekte måde at dele kærlighed, glæde og solskin på. Da hver eneste blomst har sin egen historie og betydning, kan du gøre din gave ekstra betænksom. Vælg en blomst, der gør dig glad, og lad de strålende farver overbringe budskabet til valentinsdag. 

Kan du ikke få nok af blomsterpynt til hjemmet? Vi tror, du også vil synes om disse sæt. 

Vil du ha' mere?

På siden Voksne er velkomne kan du se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!