(0)
    Det bedste legetøj til piger på 2 år

    Det bedste legetøj til piger på 2 år

    Inspirer dit lille barn til at udforske sin kreativitet med en gave fra vores nøje sammensatte liste med det bedste legetøj til piger på 2 år. Værdisættet "Læring gennem leg" er udgangspunktet for alt, hvad vi gør, og LEGO® DUPLO® sættene er særligt designet til at hjælpe med børns udvikling på en sjov og engagerende måde.

    Vi tilbyder et stort udvalg af sæt til småbørn inden for en lang række temaer og interesser, der omfatter alt fra byggesæt med dyr til klassiske kasser med klodser, så vi er sikre på, at du kan finde noget, som din pige på 2 år vil elske.

    Luksuskasse med klodser

    Glæd unge hjerner med dette fantastiske LEGO® DUPLO® byggelegesæt.

    Sættet LEGO DUPLO Classic Luksuskasse med klodser (10914) er fyldt med farverige, småbørnsvenlige klodser, som vil glæde enhver spirende bygger. Børnene kan bygge velkendte bygninger og objekter med 85 forskellige dele, mens de leger med de to LEGO DUPLO figurer – der medfølger endda en supernuttet hund, der kan gøre legen endnu sjovere.

    Sættet har utallige fordele inden for udvikling og er det perfekte legetøj til alle piger på 2 år. Engagerende elementer som bilen, rutsjebanen og gyngen opmuntrer til kreativ leg, som små børn kan relatere til deres oplevelser i dagligdagen. Blokkene med tal fra 1-3 hjælper endda med at styrke dit barns færdigheder inden for tal.

    Kasse med klodser

    Unge byggere vil elske det fantastiske sæt LEGO® DUPLO® Classic Kasse med klodser (10913), der indeholder 65 store klodser i alle regnbuens farver. Ud over at opmuntre småbørn til at tænke kreativt og fokusere deres opmærksomhed giver det også en sjov og engagerende introduktion til tal med nummererede klodser fra 1 til 3.

    Sættet indeholder desuden to LEGO DUPLO-figurer, der kan interagere med børnenes byggerier og udvikle deres forståelse af historiefortælling. Som en ekstra bonus til forældre leveres sættet i en robust opbevaringsboks, så du ikke behøver at bruge en masse tid på oprydning.

    3-i-1 Kreative søde kæledyr

    Sættet LEGO® DUPLO® 3-i-1 Kreative søde kæledyr (10477) giver mulighed for mange timers sjov, fordi klodserne kan skilles ad og samles igen til otte forskellige figurer, herunder en hund, en kat og en fisk. Småbørn vil elske de friske farver og nuttede dyr, mens forældrene kan se dem udvikle tålmodighed med mere komplekse sæt og deres evne til at visualisere ved at bruge de samme klodser til flere byggerier. Det alsidige sæt indeholder en lang række legemuligheder. Giv små børn en udfordring med at bygge de dyr, de kender og elsker, eller inspirer deres kreativitet til at mikse og matche, så de kan designe deres egne unikke kæledyr.

    Sættet kan også kombineres med andre sæt, så børnene kan skabe nye scenarier – sættene LEGO DUPLO Vilde dyrefamilier: pingviner og løver (10442), LEGO DUPLO Puttekasse: Hundehus (10441) og LEGO DUPLO Dyretog (10412) indeholder flere søde dyr til interaktiv leg.

    Ambulance og fører

    Udspil rednings- og bjærgningsmissioner med sættet LEGO® DUPLO® Ambulance og fører (10447) – småbørn vil elske at udforske deres kreativitet og finde på nye og opfindsomme scenarier, mens de lærer om vigtigheden af at tage sig af andre.

    Det medrivende sæt kan udvikle vigtige sociale og følelsesmæssige færdigheder, når børnene indtager rollerne som ambulancefører og patient, og det giver også muligheder for andre interaktioner. Byggesættet indeholder en ambulance, en lille pige og en ambulancefører samt tilbehør såsom en legetøjstaske og den meget vigtige førstehjælpskasse.

    Blå politimotorcykel

    Enhver pige på 2 år, som interesserer sig for køretøjer, vil have timevis af sjov og leg med sættet LEGO® DUPLO® Blå politimotorcykel (10471). Sættet er beregnet til at hjælpe småbørn med at forstå, hvordan personer og objekter interagerer med hinanden – en vigtig færdighed, der udvikler deres evne til at lære gennem observation og efterligning.

    Sættet indeholder en politimotorcykel, en fører, en trafiklys-klods, planter i klare farver og to trafikkegler, så små børn kan udspille originale historier og udvikle selvtillid til at udtrykke deres idéer. Byggeriet kan også kombineres med andre sæt i LEGO DUPLO-serien, så børnene kan skabe mere detaljerede miljøer og hygge sig endnu mere.

    Kreative fartøjer

    Vi kunne ikke lave en liste over det bedste legetøj til piger på 2 år uden at medtage sættet LEGO® DUPLO® Kreative fartøjer (10474). Det spændende legesæt indeholder fire forskellige fartøjer – en bil, en helikopter, en brandbil og en lastbil med tippelad – der giver din lille pige masser af muligheder for at skabe sine egne historier, mens hun samtidig udvikler sin evne til at koncentrere sig i længere tid ad gangen.

    Sættet indeholder 42 klodser i børnevenlige farver og tre undervogne. De alsidige dele kan ombygges til helt nye fartøjer, så de små børn kan lære, hvordan de bygger og ombygger med de samme klodser. Uanset hvad småbørn kan forestille sig, kan de gøre det til virkelighed med sættet Kreative fartøjer.

    Tog med tal – lær at tælle

    Alle ombord! Lad Tog med tal (10954) transportere dig til en verden af uendelig fantasifuld underholdning.

    Skub-og-kør-toget har tre farvede vogne og tre venlige figurer samt ti talklodser, der kan stables, sorteres og læsses på toget – og introducere dit barn til tal og farver. 

    Det aftagelige tag giver børn mulighed for at placere figuren af drengen eller pigen inde i toget – og der er endda en nuttet hundefigur, som også vil med på turen.

    Du og dit barn vil have timevis af sjov med dette sæt og dele vigtige milepæle inden for udvikling, når I bygger og skaber sammen.

    Bedstefar Gris' have og drivhus

    Dette fantastiske detaljerede sæt er en perfekt gave til en pige på 2 år, der elsker Gurli Gris og hendes dejlige familie. Sættet LEGO® DUPLO® Gurli Gris Bedstefar Gris' have og drivhus (10461) indeholder en lang række detaljer fra tv-serien og leveres med fem letgenkendelige karakterer: Gurli Gris, bror Gustav, Mor Gris, Far Gris og Bedstefar Gris.

    Dette byggesæt er perfekt som inspiration til kreativ historiefortælling med velkendte omgivelser, men med masser af muligheder for at finde på nye historier. Det indeholder et haveskur og et drivhus, der lærer børnene om naturen, samt en masse tilbehør. Sættet indeholder haveredskaber, frugt og grøntsager, markedsboder og en trillebør – dit lille barn vil have en masse sjov med at gøre sine spændende idéer til virkelighed.

    Gurli Gris Forlystelsespark

    En anden fantastisk model fra Gurli Gris-serien er sættet LEGO® DUPLO® Gurli Gris Forlystelsespark (10453), der indeholder Gurli Gris og hendes venner Karen Kat og Herluf Hund, der besøger forlystelsesparken. De kan skiftes til at køre på rutsjebanen, tage en tur i pariserhjulet sammen og skænke sig en forfriskning i juiceboden – sjove, små aktiviteter, der lærer dit lille barn at sortere farver, udvikler finmotorikken og opmuntrer til logisk tænkning.

    Forlystelsesparken er en god mulighed for at sætte gang i unge byggeres fantasi, og det engagerende sæt hjælper dem desuden med at udvikle deres evne til at sortere. Det skyldes blandt andet en sjov funktion, hvor barnet skal sætte Gurli og hendes venner på de rigtige pladser ved at matche deres tøj med farven på sæderne.

    3-i-1 Moderne familiehus med figurer

    Legesættet LEGO® DUPLO® 3-i-1 Moderne familiehus med figurer (10470) er et fantastisk sted for børn på 2 år at starte deres udforskningsrejse. Sættet indeholder 166 klodser i forskellige former, farver og størrelser, der giver kreative muligheder for unge nysgerrige sind. Familiehuset hjælper dem også med at forstå daglige rutiner, og hvordan man tager sig af andre mennesker – vigtige færdigheder for de kommende år.

    Sættet kan samles på tre forskellige måder med de samme klodser – et hjem i en, tre eller fem etager – eller børnene kan lave deres helt eget byggeri. Uanset om de finder på et slot, en legeplads eller noget helt andet, er det kun fantasien, der sætter grænser.

    Is-udflugt med Bluey

    Småbørn og forældre vil elske det sjove sæt LEGO® DUPLO® Is-udflugt med Bluey (10458), der indeholder Bluey og hendes far Bandit på en tur ud for at få is. Det er designet til at fremme fantasifuld historiefortælling og giver mulighed for at lære om følelser gennem situationer som at skulle vælge mellem en stor eller en lille is, se isen smelte eller endda tabe den på gulvet.

    Sættet indeholder Bluey og hendes far, der tager på en tur i deres ikoniske Heeler-bil for at få en is. De kan vælge mellem mango-, jordbær- og chokoladesmag, og småbørn kan matche farverne på isene med smagene, hvilket forbedrer evnen til at genkende farver. De kan også øve sig i at tælle på en sjov måde ved at tælle iskuglerne. Hvis I er ude efter endnu flere sjove eventyr med Bluey-familien, kan sættet kombineres med andre sæt fra LEGO DUPLO Bluey-serien.

    Første gang i lufthavnen

    Et barns første besøg i en lufthavn er spændende og fyldt med nye oplevelser – og med sættet LEGO® DUPLO® Første gang i lufthavnen (10443) kan dit barn på 2 år skabe sine egne lufthavnseventyr derhjemme. Dette sjove sæt støtter vigtige færdigheder som logisk tænkning og lærer børnene om flyrejser, og hvordan deres første flyvetur får dem til at føle.

    Byggesættet Første gang i lufthavnen indeholder en flyvemaskine, et kontroltårn og en bagagescanner samt LEGO DUPLO-figurer af en pilot og et lille barn (med en bamse som ekstra tryghed). Til ekstra fordybelse indeholder sættet tilbehør som en hængslet legetøjskuffert, et skilt til bagageudlevering og et røntgenbillede.

    Leder du efter flere LEGO® sæt?

    Vores alsidige udvalg af sæt til småbørn er ikke begrænset til denne liste. Vi tilbyder en række forskellige byggerier, der er egnet til mindre børn, fra spændende køretøjer til engagerende sæt til rollelege i LEGO® Friends-universet. Uanset hvad din lille pige interesserer sig for, kan du helt sikkert finde noget, hun vil elske, i vores kollektion.