(0)
    Fejlfinding: LEGO® SMART Assist appen

    Opdater dine LEGO® SMART-klodser med appen for at få endnu flere legemuligheder!

    Nye LEGO® Pokémon™ sæt, drevet af SMART Play™-systemet, kommer 1. august!

    De byder på helt nye legefunktioner og giver dig mulighed for at blive LEGO Pokémon Træner.

    Men det allermest spændende er, at hvis du allerede har nogle SMART-klodser, kan de bruges sammen med de nye sæt og åbne op for en helt ny dimension i legen! Du skal bare sørge for, at dine SMART-klodser er opdateret ved hjælp af SMART Assist-appen!

    Brug for mere hjælp? Se videoen nedenfor ...

    Bemærkninger om seneste version

    Alle LEGO SMART-klodser, der følger med i nye, uåbnede LEGO Pokémon alt-i-en-sæt, fungerer med det samme, når de tages ud af æsken, og kræver ingen opdatering. 

    Men hvis du har LEGO SMART-klodser fra tidligere alt-i-en-sæt, skal du først foretage en hurtig opdatering, før du kan blive LEGO Pokémon Træner. 

    Opdateringerne går hurtigt og udføres via LEGO SMART Assist appen, som guider dig gennem processen trin for trin. Vi anbefaler, at du regelmæssigt kontrollerer, om du har de nyeste opdateringer installeret. 

    Lad os nu se på, hvad der er nyt i denne opdatering! 

     

    Nye funktioner

    • Kamptilstand: Ryst to LEGO Pokémon, der står tæt på hinanden, og udløs en fantastisk kamptilstand! 
    • LEGO Pokémon snak: Placer to LEGO Pokémon tæt på hinanden, og vent på, at de begynder at kommunikere. 
    • Træn dem: Dine LEGO Pokémon figurer bliver stærkere, efterhånden som du træner dem! 
    • Nye handlinger: SMART Play™-udvalget af handlinger er blevet udvidet, så det nu er muligt at flyve, svæve, spurte, skjule sig og svømme! 
    • Nye reaktioner: Opdag fantastiske reaktioner gennem SMART-klodsen, når du kilder dine LEGO Pokémon – eller giver dem en tur i buggyen! 
    • Nye egenskaber: Der er blevet tilføjet forskellige nye egenskaber til SMART Play-udvalget af handlinger, såsom LEGO Pokémon typer, modstandsevne, helbred og styrke. 
    • Nye genstande: Bestemte tags giver nu mulighed for at kunne helbrede og spise

     

    Generelle forbedringer
    • Tag-aflæsning: Vi har forbedret den måde, SMART-klodser aflæser SMART-tags og SMART-minifigurer på, hvilket giver mindre ventetid. 
    • Forbedret spilmotor: Vi har gjort spilmotoren mere stabil for at mindske risikoen for, at SMART-klodsen går ned eller nulstilles. 

     

    Fejlrettelser
    • Farvescanner: SMART-klodsens farvescanner kunne tidligere være fastlåst på én farve. Det problem er nu blevet løst (hurra!)