Kontrollering af batteriboks
Batteriboksen er hjertet i enhver LEGO® Power Functions opsætning.
- Sørg for, at du bruger seks nye, ikke-genopladelige alkaliske batterier af samme mærke, og sæt dem ind på den rigtige måde. Du skal bruge AA eller AAA batterier, alt afhængig af hvilken batteriboks du har. Hvis du har en genopladelig Power Functions batteriboks, skal du sørge for, at den er opladet, før du fortsætter. Hvis det røde lys ikke lyser, når du tilslutter din oplader, så prøv en anden oplader eller kontakt os.
- Tænd batteriboksen. Lyset skal være konstant grønt. Hvis der ikke tændes noget lys, eller hvis lyset flimrer, skal du kontakte os.