(0)
    Sådan gør du det sjovt for børn at komme afsted i skole

    Sådan gør du det sjovt for børn at komme afsted i skole

    Sig farvel til kedelige morgener og ture til skolen! Få dit barn frem til skolen med masser af energi til dagen med nogle af disse tips ...

    Det kan være stressende at blive klar til skole hver dag! Med så mange ting, der skal nås om morgenen, er det et kapløb mod uret for at få alle klædt på og ud ad døren. Hvornår er det bedste tidspunkt at tage afsted? Har de alt det med, de skal bruge? Hvor kan jeg parkere? Bare rolig – du klarer det!

    Uanset om dit barn går i vuggestue eller børnehave eller lige er startet i skole, tager det tid at lære at mestre de hektiske morgener og finde ud af, hvad der fungerer bedst. For alle familier er jo forskellige!

    Det behøver heller ikke kun at være en sur pligt! Her kan du se, hvordan du gør det sjovt for både børn og voksne at blive klar til at komme ud ad døren og afsted i skole ...

    Uforglemmelige morgener

    Start morgenen godt, før I overhovedet forlader hjemmet! Sæt noget musik på, som familien kan lide, så I alle kan komme i gang på en positiv måde – få mere hjælp til at gøre morgenrutiner sjove her – og prøv at afsætte lidt kvalitetstid til en familieaktivitet. Måske kan I vande planterne sammen, eller sprede et par håndfulde LEGO DUPLO klodser ud over spisebordet, så I kan nyde en fælles byggeoplevelse under morgenmaden.

    Skab nye modetrends!

    Børn elsker at udtrykke sig, så hvorfor ikke lade dit barn vælge sit eget outfit? "Øhh, fordi vi aldrig kommer afsted så?!", hører vi dig råbe. Vi hører, hvad du siger. Men i stedet for at give dem helt frie tøjler, kan du tilbyde dem valget mellem to outfits. På den måde har du stadig kontrollen, men dit barn vil føle, at det er dem, der styrer showet. Genialt!

    At give børn valgmuligheder fremmer deres uafhængighed og opbygger selvtillid. Og så føler de sig helt på toppen, når de tager afsted!

    Fejr jeres succeser

    Lav en familieaktivitet, der gør det lidt sjovere at skulle ud ad døren. Fyld et glas med LEGO DUPLO klodser.

    Hver gang I går i skole eller institution, får dit barn lov til at putte en ny klods (og må selv vælge farven) i glasset.

    Når glasset er fyldt, kan I tømme det og bygge noget sjovt sammen, før I starter forfra på at fylde glasset!

    Tag en ven med

    Har dit barn en LEGO DUPLO yndlingsfigur eller en bamse? Lad barnet vælge én, der kan følge med på vejen til institutionen eller skolen. Det virker trygt og beroligende bare at have den med. Og så kan du sige til barnet: "Teddy (eller hvem barnet nu vælger) og jeg kommer og henter dig senere!"

    Meeen, du skal så måske have en bamse med på arbejde, men det er der vel ingen, der tænker noget om?! (Hvis man gerne må have et tøjdyr eller lignende med i barnets institution, så slipper du for det!).

    Få gang i benene!

    Hvis I bor inden for gåafstand af institutionen eller skolen, så start dagen med lidt frisk luft! At gå til og fra barnets pasningssted eller skole er en fantastisk måde at tilbringe kvalitetstid sammen på, mens I får et pusterum fra den travle start.

    Gør gåturen sjov med et spil naturbingo! Kan I få øje på en fugl? Hvad med en gul blomst? Se, hvor mange naturting og dyr I kan krydse af på jeres liste!

    Hyggelige bilture

    Hvis I skal ud at køre, så gør det til en sjov oplevelse! Lyt til musik, syng sange, og tal med dine børn om, hvad I kan se ud af vinduet. "Kan du se en postkasse?"

    Det er også en super idé at have legetøj med i bilen til de små. LEGO DUPLO klodser er et fantastisk valg (selvfølgelig nævner vi dem, men det er altså sandt!). De kan opbevares i lommen på bagsædet, byder på uendelige legemuligheder og er den perfekte størrelse for små hænder at gribe fat i, mens I er på farten!

    Sig farvel på en god måde

    At sige farvel med et kys og et kram kan være en bittersød oplevelse! Nogle børn kan ikke vente med at komme i skole eller institution, men andre har brug for tid til at lande i deres dag. Mind dem om, at du kommer tilbage for at hente dem senere (måske sammen med en ven), og læg et billede eller en tegning i deres taske – det vil få dem til at smile, når de opdager det!

    Vi håber, at disse tips gør det meget sjovere for begge parter at hente og aflevere små børn! Held og lykke – og fortæl os endelig, hvordan det går!

    Vil du have flere måder at gøre hverdagens øjeblikke sjovere på? Her kan du se, hvordan du kan gøre sengetid sjovere ...