LEGO® samarbejdspartnere | Officiel LEGO Shop [CC]

LEGO® samarbejdspartnere og partnerskaber

Når verdens mest kreative og populære mærker arbejder sammen, sker der utrolige ting. Udforsk LEGO Koncernens spændende samarbejde med adidas, IKEA og andre ikoniske mærker, og opdag en bred vifte af innovative produkter med X-faktor. Vores mål med disse brand-partnerskaber er at forene mennesker gennem fantasifuld leg, give børn mulighed for at nå deres fulde potentiale og gøre hverdagen lidt sjovere.

LEGO Koncernen og Epic Games præsenterer LEGO® Fortnite®

LEGO Koncernen og Epic Games har samarbejdet om at skabe LEGO® Fortnite® – en fordybende, kreativt inspirerende og engagerende digital oplevelse, som børn og familier i alle aldre kan nyde sammen. Da vores to virksomheder besluttede sig for at arbejde sammen, blev vi enige om tre principper, der skal sikre, at de digitale rum, vi udvikler, giver engagerende legemuligheder på en sikker måde. Principperne skal 1) beskytte børns ret til leg ved at prioritere sikkerhed og trivsel, 2) beskytte børns privatliv ved at fokusere på deres interesser, og 3) forsyne børn og voksne med effektive værktøjer, der giver dem kontrol over deres digitale oplevelse. LEGO Fortnite spillet er den første digitale legeoplevelse i vores partnerskab, og det introducerer store, åbne verdener, hvor magien i LEGO byggeri og Fortnite mødes. Spillet er designet, så børn og familier i alle aldre kan nyde det sammen, og det inspirerer til kreativitet, eksperimenter og samarbejde gennem leg, alt sammen fra den 7. december!

adidas x LEGO® samarbejde

To ikoniske brands, ét fantastisk hold

LEGO Koncernen og adidas, det førende brand inden for sportstøj, har begge en tro på, at det er muligt at skabe en bedre fremtid gennem kreativ leg. Nu spiller vi på samme hold for at skabe en bred vifte af produkter, der bidrager til en sjovere og mere positiv og inkluderende verden. Hold udkig efter farverigt adidas x LEGO® udstyr, fodtøj, tilbehør, byggesæt og andre innovative koncepter, der kan sætte gang i fantasien hos vores fans.

© 2021 adidas AG

LEGO Koncernen og IKEA of Sweden AB

Sig ja til leg i hjemmet

Kreativ leg er afgørende for børns udvikling, trivsel og lykke, men nogle gange kan det godt give lidt rod. LEGO® Koncernen og IKEA er derfor gået sammen om at gøre boligen til et sjovere og mere funktionelt sted, hvor der er mere plads til leg, og som giver forældre og børn lyst til at lege sammen. Se det innovative BYGGLEK-sortiment i IKEA butikkerne, og sig ja til leg!

IKEA varemærkerne er registreret og ejet af Inter IKEA Systems B.V.

LEGO Koncernen x Levi's® kollektion

Kunst på tøjet

Levi's® og LEGO Koncernen er det perfekte match. Vi elsker begge kreativitet og leg, vi er uovertrufne, når det gælder kvalitet, og vi går begge 100 % ind for personlig tilpasning. Derfor gik vi i 2020 sammen om et tidsbegrænset samarbejde, hvor vi designede en engangskollektion med den første fleksible LEGO® byggeplade nogensinde! Byggepladen er syet direkte på tøjet, så du kan dekorere den igen og igen med LEGO DOTS og skabe din egen stil.

©2020 Levi Strauss & Co.

Få svar på dine spørgsmål om LEGO® samarbejdspartnere

Hold udkig efter fremtidige partnerskaber