Gør leg til en del af hverdagen!
Efter en travl dag på arbejdspladsen kan det være svært at finde overskuddet til at gå i gang med at lege. Men det kan faktisk være ret nemt at finde tid til leg. Det handler om at passe legen ind i de små huller, der er i familiens travle kalender.
Lad os se på vores tips til, hvordan travle forældre kan presse mere leg ind i hverdagen.
Det er vigtigt at lege
Legen holder ikke bare vores børn underholdt, den styrker også deres udvikling og giver dem vigtige færdigheder, som de skal bruge i skolen og videre i livet. Når de for eksempel bygger et LEGO® sæt, er de fysisk aktive, mens deres hjerne arbejder på højtryk, hvilket styrker deres hukommelse, tænkning og ræsonnement (måske kan de endda huske, hvor du har lagt bilnøglerne ...).
Når I bringer leg ind i hverdagen, udvikler de deres evner uden at tænke over det. Små hurtige modeller og tilfældige klodser styrker deres kreativitet og fantasi, og når de bygger sammen, styrker det deres samarbejds- og kommunikationsevner. Pædagogisk forskning viser, at læring baseret på leg er bedre til at fastholde børns opmærksomhed i længere tid.
