(0)
    Sæt kæledyrene på prøve!

    Sæt kæledyrene på prøve!

    • Alder: Fra 6 år
    • Tid (minutter): 30 minutter
    • Antal personer: 2+

    Her er en virkelig sjov legeidé, du kan prøve med dine børn: et LEGO® Friends kapløb for kæledyr fyldt med forhindringer og kreative tvist.

    Baggrundshistorien er som følger: LEGO Friends vennerne holder pyjamasparty. Og naturligvis har de taget deres kæledyr med. Alle har det sjovt, og så er der en, som foreslår ... et forhindringsløb for kæledyr!

    Den slags, hvor de skal hoppe, løbe slalom og endda suse gennem tunneler.

    Du kan gør det sjovere ved at foreslå dine børn disse to ting: De kan nummerere forhindringerne, så de husker, hvilken rækkefølge dyrene skal gennemføre banen i ...

    ... og tænke over, hvordan de forskellige dyr vil klare udfordringen. Det kan være nemmere for en kanin at hoppe over nogle forhindringer end en hund (selvom det jo er LEGO Friends dyr, vi taler om – så er der er højt til loftet).

    Her er et par idéer til forhindringer, der kan hjælpe dine børn i gang:

    Trin

    TRIN 1: A-ramme

    Lav en trekantet konstruktion af klodser, så den ligner et stort "A". I agility-konkurrencer løber dyrene op og ned af dem, så hurtigt de kan.

    TRIN 2: Slalompinde

    Find 6 lange, tynde LEGO elementer (f.eks. skistave eller tryllestave), og sæt dem fast på en byggeplade. Fordel dem jævnt, så de står på linje, og sørg for, at der er plads nok til, at de små kæledyr kan klemme sig igennem! Idéen er, at de skal løbe slalom omkring pindene (passere en pind venstre om, så til højre, så til venstre ... og så videre!).

    TRIN 3: Pausebord

    Det er nemt – bare byg en firkantet konstruktion, der er lidt hævet over jorden. I konkurrencer skal dyrene hoppe op og sidde stille dér i 5 sekunder, før de hopper af og gennemfører resten af banen!

    TRIN 4: Spring

    Her er der mulighed for masser af sjov. Start med enkle, lave spring – det kan være to almindelige 2x4-klodser placeret på langs ved siden af hinanden. Men de kan gøres højere , dybere og mere avancerede! Det kan være spring med drage-tema, eller robot-tema eller et helt tredje tema!

    Mesterbyggere kan endda prøve at lave dækspring, hvilket er ringe (eller dæk), der holdes oppe i luften af en konstruktion, og som dyrene skal springe igennem.

    TRIN 5 Vippe

    Endnu en forhindring til mesterbyggere ... hvad med bygge en vippe, der bevæger sig, når dyret går over den?