(0)
City-tårnet: En hel by i én LEGO® bygning

City-tårnet: En hel by i én LEGO® bygning

Når børn bygger en by, ved de godt, hvad de vil have – action! Og masser af det. Vi taler om biljagter i høj fart, tårnhøje bygninger, et pålideligt togsystem og skateparker. Og de vil gerne have overraskelser, for alt kan ske i en storby.

I vores nye LEGO® City sæt, City-tårnet, er alt dette (og meget mere) muligt. Den unikke model vækker den populære tv-serie LEGO City Ingen grænser til live og omfatter det ejendomskompleks, hvor familien Brickles bor. Men du behøver ikke at have set serien for at sætte pris på alt, hvad det sjove sæt har at byde på. Der er faktisk ingen grænser ...

En hyldest til LEGO® City

LEGO City er et populært tema, som er inspireret af hverdagens begivenheder og helte og fremmer fantasifuld historiefortælling og actionfyldt rolleleg ved hjælp af klodsbyggede byer og scenarier.

Dette sæt er særligt specielt, fordi det for første gang samler alle aspekter af LEGO City – tog, kraner, redningstjenester, rumfart og hverdagslivet – i én episk model. Det giver dermed ubegrænsede muligheder for leg. Her kan børn være bygningsarbejder om dagen og astronaut om natten – og hvad er egentlig sejere end det?

Tag ind til centrum

Men hvad er der så inde i byen? LEGO City: City-tårnet er over 49 cm højt og fyldt med detaljer – og ligesom i enhver anden storby foregår der rigtig meget. Hovedbygningen er et tårn i tre etager, der ligger oven på en metrotunnel. På taget er der en affyringsrampe til rumskibe, og i hver side af bygningen finder du en garage.

Åbn garageportene for at afsløre en politibil og en brandbil, der er klar til at beskytte byen mod kriminalitet og flammer. Du kan udspille forskellige heltescener med LEGO tilbehør som f.eks. ildelementer, håndjern (som kan opbevares sikkert i politibilen), en vandpistol til brandbilen samt plads til ekstra vandelementer.

Pendlere kan hoppe om bord på det klassiske metrotog for at komme rundt i byen. Det smarte tog har 4 siddepladser til minifigurer og ekstra ståplads for moderne byboere.

Hvis du vil udforske sættets interaktivitet kan du tage hen til byggepladsen. Der kan du bruge den drejelige kran til at løfte et læs klodser op til lejlighederne – eller smide legetøjsmurbrokker ned gennem skakten til byggeaffald. Sæt en minifigur ind i førerhuset for at styre kranen, og efter en hård dag på pladsen kan minifiguren smække benene op i sin fuldt møblerede tårnlejlighed lige ved siden af.

Rum til det hele!

Det ville ikke være en rigtig hyldest til LEGO City, hvis ikke rumfart også var repræsenteret (et af de tidligste temaer, der blev introduceret af LEGO Koncernen). Sus af sted på intergalaktiske eventyr med et smart rumskib, der er tro mod den klassiske LEGO Space stil. Placer rumskibet på den drejelige platform på taget, så det ser ud, som om det skal til at lette.

Er du vild med adrenalin? Så hop ud af værelsesvinduet og direkte over på den store skaterrampe for at udføre stunts (en hilsen til LEGO City Stuntz temaet), eller spil videospil på værelset sammen med en kæledyrsslange.

Og apropos kæledyr – hvad ville en by være uden et dyreliv? Specielt til dette sæt er der introduceret to nye dueelementer sammen med mange andre seje detaljer, som du selv får mulighed for at opdage.

Den actionfyldte model er designet som separate moduler, så den er også sjov at bygge i små grupper, hvor alle kan komme til at arbejde på forskellige sektioner. Eller endnu bedre – lad byen vokse ved at tilføje f.eks. LEGO City Vejplader (60304), LEGO City Ambulance (60451), LEGO City Rumlaboratorium (60439) og også LEGO City Skinner (60205) og LEGO City Skiftespor (60238), som kan sættes sammen med skinnerne i dette sæt.

Mød indbyggerne i City

Alle byer har brug for almindelige borgere. Sættet indeholder 7 minifigurer, der alle er udstyret med skønne rekvisitter, så du kan hjælpe med at gøre deres historier levende.

Hvis du har set tv-serien LEGO City Ingen grænser, vil du genkende Just Jason, hovedpersonen i serien, og hans modige søster Drea. For første gang i et LEGO sæt optræder også hans beslutsomme bedstemor (en pensioneret politibetjent, der stadig godt kan lide at blande sig), hans venlige far, som arbejder i byggebranchen, og hans inspirerende mor, der har rumdragt på til sit job på rumstationen.

Familien Brickles bor i hovedtårnet på tre separate etager. Vend modellen for at få adgang til det detaljerede interiør, hvor du finder modulopbyggede møbler og tilbehør til karaktererne, som kan placeres, som du har lyst. Tårnet er 44 cm dybt, så du har masser af plads til at udspille deres travle liv i byen.

De sidste to minifigurer i sættet er af en togfører og en modig brandmand (med sin egen vandskyder). Dit barn kan have det virkelig sjovt med at skabe sin egen LEGO City – fuld af eventyr med alsidige figurer i en by, hvor du kan forvente det uventede. Dun-dun-dunnnnnnn!

Så hvis dit barn længes efter at bygge en storby, hvor alle mulige seje og mærkelige ting sker hver dag, behøver du ikke lede længere! Den her har rødder i 19 års LEGO City historie, men den er altid i bevægelse og udvikler sig konstant, hvilket ikke kun gør LEGO City: City-tårnet til et legesæt, men også et samlerobjekt. Hvis bare rumskibe og bylivet også kunne eksistere side om side i virkeligheden.

Og hvorfor ikke prøve at bygge sammen og færdiggøre sættet LEGO City: City-tårnet som familie? I skal bare downloade LEGO Builder appen, tage sikkerhedshjelmene på og komme i gang med at bygge!