LEGO® Ideas sættet Tofarvet kat er det perfekte selskab

Derfor er LEGO® Ideas Tofarvet kat det perfekte kæledyr

Vi ved det godt – folk elsker deres katte. Og hvorfor skulle de ikke også det? Katte er trods alt fantastiske selskabsdyr, som millioner af mennesker verden over kan overdænge med kærlighed og kram.

Det nye LEGO® Ideas sæt Tofarvet kat kommer fra LEGO Ideas platformen, hvor det har begejstret kattemennesker over hele verden og elegant er sprunget helt op til de 10.000 stemmer, der skal til for at komme i betragtning som et officielt sæt.

Nu er den tofarvede kat klar til at spinde sig vej ind i diverse hjem og LEGO samlinger.

Den er perfekt selskab for alle, uanset om man elsker katte eller ej, og er en fantastisk gave til dig selv eller en person i dit liv, der elsker naturen og søde dyr.

Vi vil måske endda gå så langt som til at sige, at LEGO Ideas Tofarvet kat er endnu bedre end en ægte kat.

Ikke helt overbevist? Så hør bare her.

1. Den er nem at fodre

LEGO Ideas Tofarvet kat er muligvis den nemmeste kat i verden at fodre. Den spiser ingenting overhovedet og brokker sig aldrig over det, selvom dens mund både kan åbnes og lukkes.

2. Dine hylder er ikke i fare

Katte lader til at have en sjette sans, der fortæller dem, hvad de ikke må – og en ubændig trang til at gøre det alligevel. De vælter gerne indholdet ned fra dine nøjsomt indrettede hylder og behandler dine potteplanter som bowlingkegler i forsøget på at skabe så meget sjov og ballade som muligt. Men selvom den 32 cm høje model med 1.710 elementer næsten har ægte kattestørrelse, kommer den ikke til at gøre skade på din indretning.

3. Komplet allergivenlig

Katte er ikke for alle. Faktisk behøver nogle mennesker kun at være kort tid sammen med én, før deres øjne begynder at løbe i vand, huden klør, og de begynder at nyse. Men med LEGO Ideas sættet Tofarvet kat kan både du og dine gæster nyde en allergivenlig stund.

4. Ingen ildelugtende kattebakker

Uanset hvor nuttet og bedårende fjollet din kat end måtte være, er der også en knap så lækker del, som den forventer, at du tager dig af. Med LEGO Ideas Tofarvet kat kan du dog sige farvel til kattebakken (NB: Du behøver ikke rent faktisk tale med den).

5. Dit garn er i sikkerhed

Der er ikke noget, katte elsker mere end at trævle garnnøgler op. Det er ikke til at vide hvorfor, men det ser sjovt ud, mens de er i gang. Vi tør dog godt garantere, at med LEGO Ideas sættet Tofarvet kat er hverken dit eller din bedstemors strikketøj i fare.

6. Videomøder uden afbrydelser

Har du nogensinde prøvet, at din kat hopper op på skrivebordet og blokerer kameraet, mens du deltager i et vigtigt møde på computeren? Eller måske har du siddet i den anden ende, hvor skærmen pludselig bliver sort, og du kan høre din mødepartner råbe "ned!". LEGO Ideas Tofarvet kat vil heldigvis lade dig holde møder i fred og kigger måske endda med – med gule eller blå øjne efter eget valg.

7. Endelig en lydig kat

I modsætning til hunde kan man stort set ikke få katte til at høre efter. De er kendte for at være nærmest umulige at træne. Hvis du siger "sit" til en kat, vil den sikkert bare stirre på dig fuld af foragt. Hvis du siger "apport" til den, stirrer den nok på dig med endnu mere foragt. Hvis du siger ... OK, du forstår pointen. Men LEGO Ideas Tofarvet kat er heldigvis nem at styre. Du kan selv vælge at dreje dens hoved og sætte ører, poter og hale i forskellige legesyge positurer.

HL: Har vi overbevist dig?

Nej, det regnede vi heller ikke med. Der er ikke noget som den ægte vare. Katte er trods alt skønne, og vi ved, hvor meget de betyder for deres ejere.

Heldigvis behøver kattemennesker ikke at vælge mellem en ægte kat og LEGO Ideas sættet Tofarvet kat … du må godt få begge!

Så hvis du er på udkig efter et smukt indretningselement til dit kontor, en gave til et kattemenneske i dit liv eller bare en afslappende og fordybende byggemodel, hvorfor så ikke åbne døren og lukke en sød LEGO Ideas Tofarvet kat ind?

Vil du ha' mere?

Besøg Adults Welcome-siden for at se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!