Velkommen til Krusty Burger – vi er klar til at tage imod din bestilling
Når du kører afsted mod det nye LEGO Icons sæt The Simpsons: Krusty Burger, vil du som det første kunne se det store skilt med grundlæggeren klovnen Krustys ansigt på.
Nu skal du tage dit første valg: Vil du spise på restauranten eller smutte en tur forbi drive-in-vinduet?
Hvis du vælger drive-in (måske i den bil, der følger med), kører du lige forbi vareindleveringen til kødlignende biprodukter ("Meat-like By-product Delivery Entrance") og hen til vinduet, hvor du kan se menuen og afgive din bestilling.
Bilen er nøjagtig ligesom Homers udsmykkede lyserøde bil i afsnittet "Homie the Clown", hvor han gik på Krustys klovneskole og blev en officiel Krusty-efterligner.
Siden af restauranten har også vinduer og buske samt velkendte reklamer og graffiti.
Der er også en fedtsamler fyldt med "yellow gold", som Homer kalder det i afsnittet "Lard of the Dance", og en skovl til at fylde bilens bagagerum op.
Foretrækker du at spise inde på restauranten? Så gå igennem hovedindgangen og indenfor, hvor der er to borde og stole, en bås med et bord og Krustys Kidz Zone-kuglerum, så de små kan holde sig beskæftigede.
Når du er klar til at bestille, så gå hen til disken og vælg imellem en række lækre og berømte usunde retter på menuskiltet ovenover.
Der er også et fuldt udstyret toilet med WC, håndvask, et ødelagt spejl, håndtørrer og en pøl af vand på flisegulvet.
Bag kulisserne finder du et køkken med en plads til at tilberede maden, en ødelagt softicemaskine, en friturekoger med aftagelig kurv (mere "yellow gold"), en Buzz Cola-maskine, en mikrobølgeovn og en skærm ovenover med bestillinger.
Hvis du vil tættere på stedet, hvor det hele sker, kan du åbne restauranten foran og tage taget af, så du kan få et bedre kig indeni samt masser af lege- og udstillingsmuligheder.