(0)
    Fantastiske gaver til fans af Italien

    Gode gaver til fans af Italien

    Italien. Il bel paese. Det magiske land med ikoniske byer, fantastisk mad og mere historie og kultur, end du kan nå at udforske på et helt liv.

    Landet, hvor man lever La Dolce Vita, har leveret inspiration til mange LEGO® sæt i årenes løb. Så hvis du er på udkig efter en gave til en "italofil", eller du gerne vil have et minde til dit eget hjem, så har vi en masse sæt, du vil elske.

    Så spænd hjelmen og hop op bag på vores Vespa, så tager vi en tur rundt om de bedste LEGO sæt med italiensk tema.

    LEGO® Ideas Italiensk riviera

    Man kan næsten høre Middelhavet skvulpe blidt ind mod havnen i denne typiske liguriske fiskerby, dufte den friske focaccia, mærke den bløde pasta, der bliver lavet af en nonna og hendes barnebarn, se den lille killing, der spiser en stjålet fisk i gyden, og høre en scooter køre ned ad de brostensbelagte gader. Der er dømt feriestemning med det skønne LEGO Ideas sæt Italiensk riviera, som består af 3.521 elementer og omfatter en gelato-butik, en butik med dykkerudstyr og et fiskemarked samt 10 LEGO minifigurer. Hvis du nogensinde har drømt om at rejse til en af de smukkeste kyststrækninger i verden, så behøver du nu ikke engang at forlade hjemmets hyggelige rammer for at gøre det.

    LEGO® Architecture Trevi-fontænen (21062)

    Rom er rig på arkitektoniske perler (hvoraf nogle er blevet til LEGO sæt), og den fantastisk flotte Trevi-fontæne vil være højdepunktet på enhver tur rundt i byen.

    Med LEGO Architecture sættet Trevi-fontænen, som er baseret på et sandt designmesterværk og et internationalt ikon, kan du genskabe det prægtige vartegn derhjemme. Fordyb dig i de autentiske detaljer, mens du bygger facaden på det imponerende Palazzo Poli med statuer af Okeanos i sin skalvogn og overflodens og sundhedens gudinder i minifigurform. Der er også havheste og tritoner i vandet og det lille Fontana degli Innamorati på siden.

    Sættets 1.880 elementer bliver til en virkelig flot udstillingsmodel med en navneplade, der fuldender det spektakulære springvand. Uanset om du vil mindes en tur til Rom eller gerne vil besøge byen i fremtiden, så er sættet Trevi-fontænen en perfekt mulighed for at tage en ikonisk del af den evige stad med hjem.

    LEGO® Icons Leonardo da Vincis flyvemaskine (10363)

    Italien er kendt for mange ting, særligt de ekstraordinære kunstværker og videnskabelige landvindinger, der udgjorde den italienske renæssance. Leonardo da Vinci var nok sin tids mest fremtrædende figur, og han er stadig berømt i dag for sine kunstværker og mange opfindelser, som han har beskrevet i sine notesbøger.

    Nu kan du selv bygge én af hans opfindelser med LEGO Icons sættet Leonardo da Vincis flyvemaskine. Genskab det visionære design med det åbne skrog og de vipbare stofbeklædte vinger drevet af et synligt system af snor, hængsler og taljer.

    Den smukke udstillingsmodel er perfekt til alle, der interesserer sig for historie og videnskab, og den omfatter en udstillingsstand og en aftagelig minifigur af Leonardo da Vinci med en fjerpen og en skitse af flyvemaskinen.

    LEGO® Vespa 125 (10298)

    Spol omkring 500 år frem til de fede 1960'ere og endnu et italiensk fartøj, der hurtigt blev et stilikon.

    LEGO Vespa 125 er inspireret af den klassiske Vespa-scooter fra 1960'erne. Dens pastelblå farve er én af Vespas originale produktionsfarver, og modellen blev lanceret i anledning af Vespas 75-års jubilæum. Modellen af scooteren er udviklet af vores designere i tæt samarbejde med Vespa for at sikre, at modellen er så virkelighedstro som muligt. Den indeholder detaljer som forhjul med sidemontering, aftagelig motorkappe med en klodsbygget motor nedenunder, fungerende støtteben samt fungerende styring.

    Modellen indeholder også et Vespa-logo, en italiensk nummerplade i 60'er-stil, reservehjul, hjelm og en kurv med blomsterbuket bagpå.

    LEGO® Icons Lamborghini Countach 5000 Quattrovalvole (10337)

    I 1960'erne grundlagde en italiensk bildesigner ved navn Ferruccio Lamborghini et bilmærke, der skulle komme til at bære hans navn. Navnet Lamborghini blev på kort tid synonymt med superbiler og fart, og firmaet har udviklet mange biler igennem tiden – og en af de mest ikoniske af dem er nok Lamborghini Countach 5000 Quattrovalvole.

    Fans af den legendariske supersportsvogn, som er kendt for sit iøjnefaldende design og sin enestående ydeevne, vil elske de autentiske detaljer i form af et fuldt udstyret cockpit, fungerende styring, saksedøre, som kan åbnes, og en detaljeret V12-motor. Modellen er fyldt med italiensk design såsom de dybe fælge, store baglygter og en elegant hækspoiler. Det er den perfekte gave til fans af italienske supersportsvogne og andre med benzin i blodet.

    VESPA® Official Product. VESPA® is a registered trademark owned by Piaggio & C. S.p.A. and used under license by LEGO System A/S.


    Licensed by Automobili Lamborghini S.p.A, Italy