(0)
    Oplev det nye LEGO® Poké Ball sæt og LEGO Rayquaza

    Udforsk de nye LEGO® Pokémon™ sæt Ikoniske Træner-øjeblikke: Poké Ball og LEGO Rayquaza, luftens hersker

    Det hele begynder i Professor Oaks laboratorium

    For mange erfarne Trænere begyndte deres Pokémon-rejse med en professor, et laboratorium og valget af deres allerførste partner-Pokémon.

    LEGO® Pokémon Ikoniske Træner-øjeblikke: Poké Ball (72154) er en ægte hyldest til de ikoniske begyndelser i Pokémon-videospilserien og en berigende byggeoplevelse for voksne Trænere.  

    Som Lee Magpili, LEGO Senior Model Designer bag dette sæt, udtrykker det: "Jeg håber, at folk nyder byggeoplevelsen lige så meget som det færdige produkt." Med sine 2.386 elementer er dette sæt et virkelig udfordrende projekt, fyldt med den slags komplekse mekanismer, der gør selve processen lige så tilfredsstillende som det færdige resultat. 

    Åbn den øverste halvdel, og du finder en detaljeret gengivelse af Professor Oaks laboratorium fra Pokémon Red og Pokémon Blue, komplet med et bibliotek, computere, tre støbte Poké Balls og to Pokédex-elementer. 

    For første gang nogensinde i et LEGO Pokémon sæt vækkes figurgalleriet til live gennem minifigurer og støbte figurer – en milepæl, der er lige så spændende at bygge som at udstille. Professor Oak og minifiguren af Red indtager ærespladsen, mens Pikachu og Eevee er gengivet som støbte figurer, der er tro mod deres oprindelige design. 

    Ifølge Lee er teamet særligt stolt af de støbte Pokémon-figurer. Han mener, at både Pikachu og Eevee vil begejstre fansene lige så meget, som de begejstrede designerne. 

    "Alle støbte figurer i disse sæt er lavet i minifigur-skala (…) med det klare formål at bevare de enkelte Pokémon-væsners karakteristika, samtidig med at hver karakter har den rette mængde LEGO DNA," forklarer LEGO Senior Element Designer Mikkel Schou Nielsen. 

    Selve Red-minifiguren er en autentisk gengivelse af en mindeværdig og original hovedperson i serien: en ikonisk figur, hvis rejse gennem Pokémon-verdenen var med til at definere, hvad det vil sige at være Træner. 

    Den nederste halvdel viser en kampscene, der genskaber kampskærmen og layoutet fra de originale videospil på en autentisk måde. "Vi forsøgte at gengive, hvordan kampen i videospillet så ud, mens man kæmpede med sin Pokémon", forklarer Lee. Picnicker-minifiguren fuldender figurgalleriet som en hyldest til de almindelige Trænere langs ruterne, hvor hver enkelt udgør en lille del af det større helhedsbillede, der får Pokémon-verdenen til at virke så levende. 

    Den ikoniske Poké Ball står på en udstillingsstand med græsdetaljer, der får den til at se ud, som om den netop er blevet kastet midt i kampens hede. Derved indfanger den hele ånden i en Træners rejse: fra det første skridt ud af Pallet Town til det allersidste. Har du allerede besluttet, hvor du vil udstille den?

    Til de Trænere, der elsker Rayquaza

    Helt i udkanten af Hoenn-regionen står Sky Pillar: et gammelt, forvitret tårn, som kun de modigste Trænere vover at gå op i. For fans af franchisen er det et af de mest kendte steder i hele verden. 

    LEGO Pokémon Rayquaza (72168) er mere end bare et sæt. Det er en hyldest til alt det, der gør Sky Pillar uforglemmelig, og en model som statement for Trænere, der gerne vil vise deres passion for Pokémon frem for omverdenen. Med en højde på over 38 cm snor Rayquaza sig med sin fuldt bevægelige krop over Sky Pillar-standen, der har skyer på toppen. Bevæg dens hale og overkrop, og sæt derefter dens leddelte arme og hoved i forskellige stillinger. Hver vinkel er betydningsfuld.

    Den er ikke alene. Drage-Træneren Zinnia, der betroede en ikonisk Pokémon med verdens skæbne, følger med som minifigur. Hun står med en Key Stone i hånden ved foden af Sky Pillar – lige der, hvor hun hører til. 

    "Når vi udvikler elementer til minifigurerne, stræber vi efter at designe nye elementer, der passer ind i LEGO Pokémon universet – og som samtidig kan genbruges til endnu mere leg," fortæller Mikkel. 

    Du kan enten udstille den monteret på standen eller tage den af og bruge den som en fritstående udstillingsmodel. Uanset hvad vil den helt sikkert tiltrække sig al opmærksomheden.

    To sæt, ét univers

    Sammen fortæller sættene LEGO Pokémon Ikoniske Træner-øjeblikke: Poké Ball (72154) og LEGO Pokémon Rayquaza (72168) den komplette historie om, hvad der gør Pokémon så tidløst: den beskedne start i Oaks laboratorium, den lange rejse fyldt med kampe og venskaber samt den afgørende konfrontation ved Sky Pillar.  

    Er du klar til at løfte dit Træner-game til det næste niveau?

    ©2026 Pokémon / Nintendo / Creatures / GAME FREAK.