Få en Julebilledramme med køb over 520 kr.*Læs mere

Få en Julebilledramme med køb over 520 kr.*Læs mere

(0)
Alle de fænomenale detaljer, du kan få øje på i Vincent van Goghs Stjernenatten
Sjælden

Vincent van Gogh – Stjernenatten

Average rating5out of 5 stars
1299,95 kr.

Alle de fænomenale detaljer, du kan få øje på i Vincent van Goghs Stjernenatten

Uanset hvor meget tid, du bruger på at stirre på Stjernenatten, er der stor sandsynlighed for, at du finder noget nyt hver gang. Det er skønheden ved et af de mest berømte landskabsmalerier nogensinde. Man fortaber sig simpelthen fuldstændig i det.

Van Goghs værker blev ikke værdsat i hans levetid (en skæbne han delte med mange andre pionerer), men hans markante og vedvarende arv betyder, at han stadig er en inspiration for kunstnere mange generationer senere.

Faktisk inspirerede Stjernenatten LEGO® fandesigneren Truman Cheng til at skabe sit LEGO Ideas bidrag, der genfortolker det berømte maleri i 3D, og som endte med at vinde. Efter at hans design fik over 10.000 stemmer fra vores LEGO Ideas community, forvandlede vi det til et vaskeægte LEGO sæt.

For at fejre sættets lancering tager vi et nærmere kig på detaljerne i det rigtige maleri med hjælp fra MoMA (Museum of Modern Art) i New York og deres onlineressourcer ...

Billedets sceneri

Vincent van Gogh (hollandsk maler, 1853-1890). Stjernenatten. Saint Rémy, juni 1889. Olie på lærred, 73,7 x 92,1 cm. The Museum of Modern Art, New York. Erhvervet gennem Lillie P. Bliss-legatet (gennem udveksling)

Van Gogh blev inspireret af udsigten fra sit vindue på Saint-Paul de Mausole-klosteret i byen Saint-Rémy-de-Provence i Sydfrankrig, hvor han tilbragte 12 måneder i 1889-90.

Men når man sammenligner maleriet med den faktiske udsigt, er de ikke helt ens. Det er, fordi maleriet er baseret på den hollandske kunstners fantasi, minder og følelser, foruden hans direkte observationer.

MoMA har denne beskrivelse på deres hjemmeside: Stjernenatten er "en visuelt slående observationsøvelse, og samtidig en klar afstandtagen fra observationen ... van Gogh gav natten og naturen et følelsesmæssigt sprog, der gjorde dem til noget andet og mere end det, vi kan se med det blotte øje."

Så lad os udforske mesterværkets mange detaljer ...

Nattehimlen

På billedet: LEGO® Ideas sættet Vincent van Gogh – Stjernenatten

Det giver god mening at tage udgangspunkt i den lysende nattehimmel, som van Gogh smukt rekonstruerer ved hjælp af farver, former og sine famøse penselstrøg.

Disser teknikker får himlen til at fremstå levende, livlig og ganske langt fra virkeligheden.

Men det var ikke fantasi det hele. Venus stod tydelig på himlen i Sydfrankrig på det tidspunkt, og van Gogh brugte sine penselstrøg til at give planeten (lidt til venstre for midten) en særlig glød i maleriet.

En anden MoMA-beskrivelse af maleriet siger: "De hvirvlende former på himlen ... matcher astronomiske rapporter om støv- og gasskyer, også kaldet stjernetåger."

Jo mere, du kigger på stjernerne, Månen og den hvirvlende vind, jo mere betaget bliver du af dette portræt af en levende, kaotisk nattehimmel.

Det forunderlige kosmos

Astrofysikeren Janna Levin hjalp MoMA med at udforske Stjernenattens himmel ud fra et kosmisk synspunkt i en nylig podcast.

"I min optik balancerer vi ofte på skillelinjen mellem, hvad der subjektivt, og hvad der er objektivt, både når det gælder kunst og videnskab," forklarer Janna.

"Skæringspunktet mellem de to er nysgerrigheden, trangen til at stille spørgsmål til, hvordan verden hænger sammen, at se verden på en ny måde, at se sig selv på en ny måde ... du får folk til at se sig selv som menneskelige individer, men også som en del af kosmos," fortsætter hun.

I et brev til sin bror skrev van Gogh, at "håbet findes blandt stjernerne", hvilket giver os et indblik i hans sindstilstand på det tidspunkt og indikerer, at Stjernenatten måske var et symbol på en drøm eller håbet om noget bedre.

Landsbyen ved foden af bakkerne

Van Gogh er kendt for at bruge visuelle kontraster i sine værker.

Personligt er vi ret vilde med sidestillingen af den lille, stille by og den larmende, farverige himmel.

MoMA forklarer, at "den billedskønne by, der ligger for foden af bakkerne, er baseret på et andet sted – den kunne ikke ses fra hans vindue". Hvis du kigger godt efter, kan du se, at kirkens spir minder meget om dem, der er almindelige i Holland (hvor van Gogh kommer fra), frem for de typiske franske.

Bjergene i baggrunden matcher til gengæld klosterets omgivelser, og det samme gør cyprestræet til venstre, som dog på maleriet ser ud til at være meget tættere på, end det var i virkeligheden.

Nyfortolket maleri

Det var van Goghs unikke farvekombination og penselstrøg, der satte gang i Trumans fantasi og inspirerede ham til at skabe dette unikke sæt til LEGO Ideas.

"Stjernenatten er et af hans mest ikoniske værker," siger Truman. "Jeg havde længe haft lyst til at lave en LEGO model baseret på værket, men jeg kunne ikke finde en god måde at gøre det på."

"Så en dag eksperimenterede jeg med forskellige LEGO elementer, og det gik op for mig, at hvis jeg stablede et antal LEGO plader i forskellige nuancer med vilkårlige mellemrum, så kunne jeg skabe noget, der lignede van Goghs ikoniske penselstrøg. Det fik mig naturligvis straks til at tænke på, hvordan maleriet i sin helhed ville se ud bygget i den stil."

LEGO Art sættet omfatter endda en minifigur af van Gogh med et klodsbygget staffeli
Sjælden

Vincent van Gogh – Stjernenatten

Average rating5out of 5 stars
1299,95 kr.

"Jeg baserede modellen på det originale maleri og brugte så min egen fantasi til at designe 3D-aspektet."

Det er et sæt, som fans af van Gogh uden tvivl vil have op at hænge derhjemme så hurtigt som muligt. Læs mere om Stjernenattenmo.ma/starrynight.

Vil du ha' mere?

På siden Voksne er velkomne kan du se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!