Vores LEGO® Star Wars™ yndlingsresuméer ... nogensinde

Skal du have genopfrisket handlingen? LEGO® Star Wars™ resuméer og originale scener

For længe, længe siden i en galakse kendt som slut-halvfemserne mødte LEGO Koncernen Star Wars™ i en cantina. Det var kærlighed ved første blik, og siden da har vi skabt mere end 400 LEGO® Star Wars samlersæt sammen. Okay, det var måske ikke nøjagtig sådan, det foregik, men nu er der gået tyve år, og vi er ikke kun stolte af vores fantastiske LEGO sæt med Tusindårsfalken og seje modeller, vi er også ret begejstrede for de populære små modeller, der hylder og bidrager til den episke rumsaga.

Det er bare vildt underholdende at se Star Wars fortællingerne i LEGO format. Og det er grunden til, at der har været så mange fantastiske Star Wars resuméer, genfortællinger og sjove scener med LEGO stop-motion eller CGI, lavet både af talentfulde fans og af os selv.

Men hvorfor bliver disse resuméer og genfortællinger ved med at være så populære? Det kunne være, fordi LEGO minifigurer er superseje, ikoniske og nuttede på én og samme tid. Ja, vi kaldte lige LEGO Darth Vader nuttet.

Hvis vi skulle animere alle de knoppede LEGO klodser og de små firkantede figurer, ville vi nok også blive en anelse udfordret, så "Kraften" ligger i den påtvungne kreativitet. Det er både fascinerende, sjovt og fedt at se en velkendt historie blive animeret på en begrænset måde. Det passer godt ind i det varme parodierende LEGO Star Wars indhold, som vi elsker. Produktdesigneren på LEGO FILMEN, Grant Freckelton, kom ind på dette, da han forklarede valget om at lave deres film i stop-motion-stil. "Når figurer har begrænsninger, bliver vi tvunget til at finde nye løsninger og måder, vi kan gøre tingene på." (Klik her for at høre mere om, hvordan LEGO FILMEN blev skabt).

Nå, men det kunne aldrig falde os ind at plapre løs om vores eget indhold. Det ville ikke være så beskedent. Vi fik i stedet LEGO Star Wars veteranen, manden med det heroiske navn Jake Blais, Creative Specialist for LEGO Koncernen og producer på mange af vores Star Wars tegnefilm, til at fortælle om hans personlige favoritter fra vores videobibliotek.

"Mine yndlingskortfilm er serien af Star Wars afsnit på 2 minutter. Kortfilmene ses fra et barns perspektiv og er gengivet i enten stop-motion eller CGI, der minder om stop-motion. Det er en virkelig sjov måde at vise Star Wars universet på.

On slide 1 of 2

"Ved lanceringen af LEGO Star Wars Microfighters genskabte vi en serie af korte tegnefilm, herunder Omringet af banthaer, som især gjorde indtryk på mig, da den havde stor indflydelse på attituden og humoren i denne sjove nye produktlinje."

"Da Star Wars Rebels blev udgivet, lavede vi en episk og energisk animeret kortfilm ved navn Oprørernes spøgelseshistorie, der introducerede børn for de spændende figurer fra Star Wars Rebels og det nye fede rumskib The Ghost.”

"Ved lanceringen af Star Wars: The Last Jedi lavede vi en sjov kortfilm, der var det modsatte af animation. Det var et still-billede af en dioramascene, der viste kampen på Crait. Tiden stod stille, og man kunne flyve igennem scenen for at vise fans en LEGO Star Wars kamp, de ellers ikke ville have set."

"Under lanceringen af Solo: A Star Wars Story lavede vi en video, hvor Han mistede sin andenpilot Chewie, og fansene skulle hjælpe med at finde en afløser. De små tegnefilm var virkelig sjove, og de gav os mulighed for at forestille os, hvad der ville være sket, hvis Chewie og Han aldrig var blevet et team."

"Vi lavede også nogle fantastiske tegnefilm i langt format. Min favorit over dem alle, The Freemaker Adventures, er en serie på 2 sæsoner, som følger tre søskende, der samler på rumskrot og undervejs møder nogle af Star Wars galaksens helte. Serien kan streames på Disney+.

"Der findes selvfølgelig massevis af fanskabte stop-motion-film, der er ligeså fantastiske, hvis ikke mere spændende end dem, der er nævnt ovenfor. The Skywalker Saga er en af de nyeste og er resultatet af et superfedt, kreativt samarbejde mellem 34 tegnefilmskabere.

Tak, Jake. Hvis du ikke allerede har set dem, hvad laver du så her? Se hans links og vores bibliotek af LEGO Star Wars tegnefilm her.

Er du på udkig efter mere?

På siden Voksne velkomne kan du se vores samling af sæt og artikler, der er henvendt til voksne!