Derfor vil fans af superbiler elske den første LEGO® Technic Ford GT

Derfor vil fans af superbiler elske den første LEGO® Technic Ford GT

I 2003 ville den amerikanske bilproducent Ford gøre noget særligt for at markere sit 100-års jubilæum. Og hvad ville være bedre end at designe en ny racer, som skulle være essensen af 100 år med innovative og fremragende biler. Resultatet blev den fantastiske, strømlinede og helt igennem spektakulære Ford GT.

Siden da har bilen skabt opmærksomhed og slået rekorder (i 2019 blev den verdens hurtigste gadebil med en fart på mere end 480 km/t). Ford GT er dog kun produceret i et begrænset antal og har derfor længe været uopnåelig for mange fans af Ford og klassiske biler. Derfor vil bilentusiaster over hele verden blive begejstrede over, at denne LEGO® Technic 2022 Ford GT-model i størrelsesforholdet 1:12 snart vil være at finde på en hylde nær dig.

Og en af dem, der er mest begejstret, er sættets designer Milan Reindl, som sjovt nok også er dommer på LEGO Masters i Tjekkiet.

Den drøner lige ind i din LEGO samling

Milan Reindl

"Da jeg startede i jobbet, var min store drøm at lave et Ford GT-sæt," siger Milan med smittende entusiasme. "Det er en helt igennem cool og ikonisk bil!"

Men Milan fandt hurtigt ud af, at med stor magt følger stort ansvar.

"Bilen er en stor passion for mig. Jeg er kæmpe fan. Og når man arbejder med noget, man virkelig elsker, har man også et stort ansvar. Jeg har afprøvet mange forskellige muligheder og tilgange til alle dele af bilen for at sikre, at proportionerne sidder lige i skabet, og at delene ligner dem i den rigtige bil så meget som muligt. Jeg foretog små ændringer på modellens front helt frem til den allersidste dag, inden sættet blev godkendt!"

Milans entusiasme og minutiøse fokus på detaljerne har virkelig båret frugt. Sættet er fantastisk flot og har alle de detaljer, som man forventer sig af en Ford GT, inklusive den dråbeformede profil, de aerodynamiske afstivere og hækspoileren, som alle er designet med ét mål for øje: fart. Faktisk mener Milan, at det er denne ekstreme målrettethed, der gør bilen så populær.

"Én af de ting, jeg virkelig godt kan lide, er, at bilens design er et studie i aerodynamik. De har gjort den så aerodynamisk som overhovedet muligt."

Men der er én anden detalje, som ikke nødvendigvis gør bilen hurtigere, men som stadig er ikonisk for Ford GT.

"Hvis man ser tilbage på de forskellige Ford GT-modeller, har farven mørkeblå altid været en klassiker, og det var den farve, vi gerne ville give den fra starten."

Bygget til fart

Selvom Milan og hans team brugte virkelig lang tid på at designe bilens chassis, brugte de mindst lige så lang tid på at få klemt motoren og de mekaniske dele ind på meget lidt plads.

"Motorskjoldet kan åbnes, motorhjelmen kan åbnes, dørene kan åbnes, og det gør de i øvrigt på en måde, der er helt speciel for Ford," fortsætter han. "Inde i bilen er V6-motoren presset ned mellem bagakslen og sæderne, ligesom i den rigtige bil."

De autentiske detaljer, såsom baghjulstrækket med differentiale, separat affjedring på alle hjul, frontstyring og endda nogle ekstra overraskelser, vil helt sikkert få pulsen op hos bilfans.

"En helt særlig detalje er, at når man trækker i dette håndtag inde i bilen, hæves hækspoileren."

Blåstemplet af Ford

Milan og hans team lagde en masse arbejde i at gøre modellen helt perfekt, og de fik lidt hjælp fra eksperterne. Det er noget af det, Milan virkelig fremhæver ved designprocessen.

"Hvis jeg skal være helt ærlig, så var samarbejdet med Ford Motor Company noget af det bedste ved processen," siger han. "Det var fantastisk at arbejde sammen med dem. Det var en drøm, der blev til virkelighed."

Modellen emmer af kærlighed til og respekt for Ford. Selv nummerpladen indeholder en diskret henvisning til staten Michigan, hvor Ford Motor Company blev grundlagt.

Klar. Parat. Byg.

Bilentusiaster vil helt sikkert elske at kaste sig ud i udfordringen med at bygge denne fantastiske bil.

Milan tog ud for at se en rigtig Ford GT, og her havde han mulighed for at sammenligne den virkelige bil med modellen. "Formen på LEGO modellen lægger sig virkelig tæt op ad den rigtige Ford GT. De ligner far og søn."

Og selv hvis du ikke er stor fan af GT, så indeholder sættet stadig mange fantastiske elementer.

Da vi bad Milan om at beskrive Ford GT med blot en håndfuld ord, kom hans svar direkte fra hjertet:

"Den kører hurtigt og ser fantastisk ud!"

Behøver vi sige mere?

Ford Motor Company Trademarks and Trade Dress used under license to the LEGO Group.

Bliv LEGO® Insider!

Optjen bonuspoint, og bliv en del af vores fællesskab af fans.

Er du på udkig efter mere?

På siden Voksne velkomne kan du se vores samling af sæt og artikler, der er henvendt til voksne!