Medlemmer får rabat – køb til LEGO® Insiders-pris!*Til butikken

Medlemmer får rabat – køb til LEGO® Insiders-pris!*Til butikken

    (0)
    LEGO® Harry Potter™ forældreguide

    LEGO® Harry Potter™ forældreguide

    Flyvende biler, mugglere og chokoladefrøer ... Det kan kun være Harry Potter™, vi taler om. Efter alle disse år er det skønt at se den næste generation af børn holde magien i live. Er dit barn fan? Med LEGO® Harry Potter sæt kan børn bringe troldmandsverdenen til live og skabe deres egne ekstraordinære eventyr.

    Læs vores LEGO Harry Potter forældreguide for at lære alt, hvad du skal vide om denne sjove, magiske verden – og find ud af, hvorfor sæt fra dette tema vil være perfekte gaveidéer!

    Træd ind i troldmandsverdenen med LEGO® Harry Potter™

    LEGO Harry Potter blev lanceret i 2001 for at bringe børn tættere på troldmandsverdenens magi. Disse sæt er inspireret af filmene og giver fans mulighed for at genskabe mindeværdige scener med deres yndlingsfigurer på vidunderlige, klodsbyggede lokationer. LEGO Harry Potter er en måde for børn at fordybe sig fysisk i universet på og fortælle deres egne historier, hvad enten de besøger Hagrid i hans hytte, spiser festmiddag i Storsalen eller deltager i Turneringen i Magisk Trekamp.

    Hvilken alder er LEGO Harry Potter egnet til?

    LEGO Harry Potter sæt er designet til børn fra 7 år. De forskellige aldersgrupper omfatter 7+, 8+, 9+, 10+, 16+ og endda 18+ – fordi voksne også har brug for magi. 

    Efterhånden som børn bliver ældre, og deres passion for Harry Potter bliver større, følger vores sæt dem på deres rejse, mens de vokser med filmene. For hver aldersgruppe er der flere komplekse detaljer, tryllebindende modeller og magiske skjulte overraskelser fra senere film, som passionerede fans vil sætte pris på. Bare husk at tjekke alderen på æsken!

    Er LEGO Harry Potter sæt passende for mine børn?

    Ja! Ligesom Hogwarts™-elever lærer ved at øve sig, kan børn lære gennem leg! LEGO Harry Potter byggesæt er fremragende til at styrke børns udvikling og hjælper med at forbedre deres kognitive færdigheder, herunder problemløsning og kritisk tænkning. Hermione blev trods alt ikke en talentfuld heks med et trylleslag. Det krævede øvelse for hende at perfektionere sine besværgelser. Så der er ingen bedre måde at mestre leg på end med et LEGO Harry Potter sæt, der kan sprede lidt magi!

    Disse sæt er også en fantastisk måde at styrke børns kreativitet på. Ved at udspille forskellige scenarier og bruge deres fantasi kan børn udvikle deres evner til historiefortælling og styrke deres følelsesmæssige bevidsthed.

    Hvem er karaktererne i LEGO Harry Potter?

    I løbet af sine syv år på Hogwarts møder Harry alle mulige slags magiske væsner, og du finder mange af dem i LEGO Harry Potter sættene. Figurerne omfatter de tre bedste venner Harry Potter, Ron Weasley™ og Hermione Granger™, kendt som "den gyldne trio" – samt medlemmer af Weasley-familien, Albus Dumbledore™, Luna Lovegood™, Neville Longbottom™, Draco Malfoy™, professor Snape™, Hagrid™, Glitterik Smørhår, professor McGonagall™ og mange flere. Du render måske endda ind i Du-Ved-Hvem ... også kendt som Voldemort™ – en af de mørkeste og mest magtfulde troldmænd nogensinde, og ikke mindst Harry Potters ærkefjende.

    Børn vil også elske at udstille eller lege rollelege med klodsbyggede magiske væsner og dyr fra LEGO Harry Potter, for eksempel Stormvind og husalfen Dobby™!

    Er du helt ny inden for Harry Potter-universet? Kom i gang med vores Guide til LEGO Harry Potter karakterer!

    Hvad gør LEGO Harry Potter så magisk?

    Hvem har ikke drømt om blive optaget på Hogwarts, bekæmpe ondskaben og hygge med venner over en ingefærøl? Børn elsker LEGO Harry Potter, fordi det giver dem mulighed for at bygge, lege og udleve deres passion. Sættene afspejler den magiske verden, de har set på skærmen eller læst om i bøgerne, så det er spændende at kunne genskabe den derhjemme. 

    LEGO Harry Potter: Collection videospillene er også populære blandt børn! Med inspiration fra vores LEGO Harry Potter tema kan fans af sættene gå i Harrys fodspor og kaste besværgelser, kæmpe med tryllestav og løse opgaver i et sikkert, magisk LEGO klodslandskab. Expelliarmus!

    LEGO Harry Potter temaet bringer troldmandsverdenen til live med LEGO klodser

    LEGO Harry Potter er et samarbejde mellem LEGO Koncernen og Warner Bros. Discovery. Selvom LEGO klodser er ikoniske elementer, der kan bringe enhver kreation til live, er LEGO Harry Potter sæt centreret omkring at bringe det elskede univers med ind i den virkelige verden – komplet med autentisk tøj, rekvisitter, steder og karakterer fra filmene samt de allervigtigste detaljer, såsom en vis persons røde hår og aflagte kappe! 

    LEGO Harry Potter sæt inspirerer børn til at finde på og fortælle historier fra en ung alder

    LEGO Harry Potter inspirerer til leg med historiefortælling, hvor børn kan finde på deres egne Hogwarts-eventyr. Den fysiske byggeoplevelse reducerer også skærmtid og styrker ovenikøbet børns fingerfærdighed og motorik (især hos yngre fans).

    Harry Potter-serien lærer os vigtigheden af tapperhed, venskab og at gøre det rigtige. Børn kan genbesøge disse temaer, når de leger med LEGO Harry Potter, og tage dem med sig ud i virkeligheden. Som Dumbledore siger: "Vores evner viser ikke, hvem vi er. Det gør vores valg." – Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer.

    Nu hvor du ved alt om LEGO Harry Potter, er det tid til at træde gennem døren til troldmandsverdenen, hvor dine børn kan nyde magien væk fra skærmen med vores fortryllende LEGO Harry Potter sæt ...