(0)
    LEGO® DC forældreguide

    LEGO® DC forældreguide

    Lige siden de første tegneserier så dagens lys har DC inspireret fans i alle aldre. Uanset om dit barn beundrer Supermans ufattelige styrke eller Harley Quinns hurtige kampteknik, så hjælper LEGO® DC med at gøre legen til et helt fantastisk eventyr for alle unge fans.

    Kender du ikke temaet? Læs vores LEGO DC forældrevejledning for at blive klogere på LEGO DC universet – og finde ud af, hvorfor disse sæt er perfekte som fødselsdagsgaver, julegaver og meget mere.

    Hvad er LEGO® DC?

    LEGO® DC sæt er inspireret af DC-universet og skabt til børn og voksne, der elsker film og tegneserier fra DC. Det hele startede med en LEGO Batman™ serie i 2006, som senere udviklede sig til et helt LEGO DC sortiment inspireret af mange forskellige dele af universet. I dag kan børn genskabe yndlingsscener derhjemme med vores mange forskellige LEGO DC sæt!

    Fra Superman™, der kæmper mod Lex Luthor™, og Batman, der jagter Mr. Freeze™ i sin sorte Batmobile™, til Jokeren, der er på flugt i The Dark Knight™-serien – dine børn kan sætte gang i den actionfyldte leg med disse spændende superhelte-eventyr.

    Hvem henvender LEGO® DC sig til?

    LEGO® DC henvender sig til mange aldersgrupper, så alle kan få glæde af sættene! Vores sæt er målrettet fans fra 4 år, 6 år, 8 år, 10 år og helt op til 18 år (vores mest udfordrende model). Tjek hjemmesiden eller æsken for at se den anbefalede alder.

    Vores sæt til børn fra 4 år er designet til små hænder og hjælper dit barn med at udvikle finmotorikken og fingerfærdighederne. Sættene til byggere fra 18 år passer også perfekt til forældre, der elsker DC (og som er vokset op med at gå rundt og nynne "nananananana BATMAN™" hele dagen lang).

    Hvilke former for leg fremmer LEGO® DC sæt?

    LEGO® DC lærer børn at kæmpe for retfærdighed og være modige! Ved at genskabe scener, der beskæftiger sig med kampen mellem det gode og det onde, kan de lære om empati, medfølelse og om at vise omsorg for andre. Vi vil gerne inspirere børn til at være deres egen superhelt og udnytte deres fulde potentiale – ligesom Clark Kent™ eller Bruce Wayne™!

    Sættene fremmer også tålmodigheden og vedholdenheden ved at lære børn at prøve igen og slå op i vejledningen, hvis noget går galt. Byggesæt handler ikke kun om det endelige resultat, men også om selve rejsen (lidt ligesom superheltenes eller skurkenes baggrundshistorier).

    Hvilke andre udviklingsmæssige fordele giver LEGO® DC?

    LEGO® DC inspirerer til kreativitet, historiefortælling og ubegrænset fantasifuld leg. Fra nervepirrende biljagter ned ad trappen til redning af civile ved hjælp af supersonisk fart – LEGO DC hjælper børn med at finde deres indre superkræfter gennem leg. Hvem har overhovedet brug for en kappe?!

    At bygge kræver også logisk tænkning, præcision og sans for detaljer, så børn træner samtidig deres evne til at løse problemer. Leg er en superkraft i sig selv! Læs mere om læring gennem leg, der er kernen i alt, hvad vi laver.

    Hvorfor elsker børn LEGO® DC?

    Med LEGO® DC kan børn udleve deres passion derhjemme! LEGO byggeri er en praktisk aktivitet, der giver dem mulighed for at fordybe sig fysisk i LEGO DC universet og finde på deres egne historier om at redde verden.

    Nogle DC-film er måske lidt for dystre til mindre børn. Derfor har vi lavet børnevenlige versioner som LEGO BATMAN: FILMEN og LEGO DC Super Heroes: Lynet. Disse populære film er inspireret af vores sortiment og giver børn og familier mulighed for at se deres yndlingsminifigurer blive vakt til live på skærmen.

    Hvilke karakterer finder du i vores LEGO® DC sæt?

    Vores sæt indeholder et fantastisk udvalg af superhelte og superskurke, herunder Batman™, Batgirl™, Two-Face™, Jokeren, Superman™, Lex Luthor™, Mr. Freeze™, Harley Quinn™ og mange flere. Uanset om der er tale om minifigurer eller større byg-selv-figurer, så vil børn elske at lege rolleleg med de fantastiske karakterer fra DC-universet. Kan de besejre skurkene, eller når de at flygte? Det må tiden vise …

    Find ud af, hvem der er god, og hvem der er ond (og hvem der er noget midt imellem!) i vores LEGO® DC karakterguide!

     

    Hvad er forskellen på LEGO® DC og LEGO klodser?

    Vores samarbejde med DC giver os mulighed for at lave masser af officielle LEGO® DC sæt. DC er vores samarbejdspartner, mens LEGO klodserne er de ikoniske små elementer, man bygger med. Ligesom Batman™ og Robin™ klikker DC og LEGO klodserne altså bare.

    Vores talentfulde LEGO designere nytænker berømte scener og øjeblikke fra DC-film gennem autentiske klodsbyggede sæt, ansigter, rekvisitter og fartøjer – alt sammen inspireret af filmene og tegneserierne. Det er ikke alle superhelte, der bærer kappe!

    Nu har du fået et overblik over alt, hvad der har med LEGO® DC at gøre. Udforsk vores sæt, eller se LEGO BATMAN: FILMEN for at blive klogere på hele franchisen. Lad action-eventyret begynde! Start Batmobilen!.